Ankestyrelsens principafgørelse 64-12
Beskrivelse
Afgørelse om ret til sygedagpenge skulle træffes af den aktuelle opholdskommune. Fraflytningskommunen havde ikke kompetence til at træffe afgørelse, selv om sagen var forberedt der, og borgeren var flyttet umiddelbart inden, afgørelsen skulle træffes...
Journalnummer
J.nr.: 5600011-12
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. august 2011 - § 38, stk. 7 og § 68, stk. 1
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011 - § 9, stk. 1 og § 9, stk. 2
- Forvaltningsloven - lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 - § 24, stk.2
Afgørelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvorvidt A Kommune kunne træffe afgørelse om ret til sygedagpenge, efter at NN var flyttet tilB Kommune.
Resultatet er
• A kommunes afgørelser af 2. oktober 2008 og 22. januar 2010 ophæves
• Det Sociale Nævns afgørelse af 26. november 2009 ophæves
Det betyder, at B Kommune skal træffe afgørelse om NNs ret til sygedagpenge.
Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.
Der var enighed på mødet.
Begrundelse for afgørelsen
Beskæftigelsesudvalget finder, at A Kommune ikke havde kompetence til at træffe afgørelse af 22. oktober 2008, og vi finder, at afgørelsen er ugyldig.
Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) er det opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp, og opholdskommunen er der, hvor personen har sin bopæl.
Det fremgår at sagen, at NN den 28. maj 2008 og den 10. juni 2008 søgte om sygedagpenge fra den 11. december 2007. Videre fremgår det, at NN den 15. juni 2008 flyttede fra A Kommune til B Kommune.
Det er Beskæftigelsesudvalgets opfattelse, at en ansøgning om sygedagpenge efter flytningen skulle behandles af B Kommune.
Vi finder herved, at der ikke kan lægges afgørende vægt på, at anmodningen om ret til sygedagpenge var modtaget i A Kommune før NN flyttede til B Kommune. Det samme gælder det forhold, at retten til sygedagpenge umiddelbart angår den periode, hvor NN boede i A Kommune.
Baggrunden herfor er, at det efter retssikkerhedsloven er den aktuelle opholdskommune som træffer afgørelse. I Principafgørelse 211-10 er det fastslået, at en fraflytningskommune ikke har kompetence til at træffe afgørelse, selv om sagen var forberedt der, og borgeren var flyttet fra kommunen umiddelbart inden, afgørelsen skulle træffes. Videre finder vi, at ret til sygedagpenge i den periode, hvor NN boede i A Kommune ikke kan opfattes som en isoleret periode.
Beskæftigelsesudvalget har ved afgørelsen om, at A Kommunes afgørelse er ugyldig lagt vægt på, at stedlig inkompetence som hovedregel betyder svigt af en væsentlig retsgaranti.
Beskæftigelsesudvalget finder, at der ikke er konkrete forhold, som kan begrunde, at afgørelsen uanset stedlig inkompetence kan opretholdes. Udvalget har herved lagt vægt på, at A Kommunes afgørelse er bebyrdende for NN, og at afgørelsen ikke i fornødent indeholder en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen i forhold til muligheden for dispensation fra anmeldelsesfristen efter sygedagpengelovens § 38.
Beskæftigelsesudvalget finder på denne baggrund, at A Kommunes afgørelse af 2. oktober 2008 ikke kan anses som gyldig.
Herefter finder Beskæftigelsesudvalget, at nævnets afgørelse af 26. november 2009 og A Kommunes afgørelse af 22. januar 2010 heller ikke kan opretholdes som gyldige.
Beskæftigelsesudvalget er derfor enig med nævnet i, at ophæve disse 2 afgørelser.
Sagsoplysninger
- A Kommune har anført, at den aktuelle opholdskommune må ses i forhold til det aktuelle hjælpstidspunkt, og ved hjælpstidspunkt forstås tidspunktet for hjælpsbehov og ikke tidspunktet for afgørelse/udbetaling.
- Vi bemærker, at en afgørelse i almindelighed vil blive truffet i den kommune, hvor behovet opstår. Der kan dog være situationer som i den foreliggende sag, hvor en anden kommune er kompetent til at træffe afgørelse.
Information
- Vi har afgjort sagen på grundlag af:
- • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
- • Nævnets afgørelse af 6. maj 2010
- • Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 22. juli og 9. december 2010
- • Nævnets genvurdering
- På baggrund af ansøgninger modtaget i A Kommune den 28. maj 2008 og den 10. juni 2008 om sygedagpenge fra den 12. december 2007 traf A Kommune afgørelse den 2. oktober 2008.
- Ved afgørelsen gav A Kommune afslag på dispensation for sen anmeldelse og manglende dokumentation for uarbejdsdygtighed jævnfør sygedagpengelovens § 38 og § 7.
- NN klagede til Beskæftigelsesankenævnet
- Ved afgørelse af 26. november 2009 hjemviste nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.
- Begrundelsen var at kommunen afgørelse om afslag på sygedagpenge var truffet på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.
- Kommunen traf den 22. januar 2010 afgørelse om at fastholde afgørelsen af 2. oktober 2008.
- NN klagede til Beskæftigelsesankenævnet
- Ved afgørelse af 6. maj 2010 ophævede nævnet nævnets afgørelse af 26. november 2009.
- Nævnet ophævede også afgørelser af 2. oktober 2008 og af 22. januar 2010. Nævnet fandt, at kommunens afgørelser var ugyldige på grund af inkompetence.
- Nævnet begrundede afgørelsen med, at NN pr. 15. juni 2008 flyttede fra A Kommune til B Kommune. Kompetencen til at træffe afgørelse var derfor overgået til B Kommune pr. 15. juni 2008.
- Det forhold, at afgørelsen er truffet af en forkert myndighed betyder, at der generelt er svigtet en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed. Afgørelsen bliver derfor som hovedregel ugyldig. Er der tale om en bebyrdende afgørelse gælder dette stort set undtagelsesfrit.
- Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt nævnet, at en konkret væsentlighedsvurdering ikke kan føre til, at A Kommunes afgørelse den 2. oktober 2008 kunne opretholdes som gyldig.
- Nævnet havde ved denne vurdering lagt vægt på, at afgørelsen havde indgribende betydning for NN.
- A Kommune klagede til Beskæftigelsesudvalget.
- Kommunen finder, at det er hensigten med retssikkerhedslovens § 9, dels at sikre borgerens rettigheder i forhold til, hvilken kommune, der har pligt til at yde hjælp, og dels at det er den relevante kommune, der vurderer behovet for hjælp. Det er en logisk og klar forudsætning, at der tænkes på den aktuelle opholdskommune i forhold til det aktuelle hjælpstidspunkt, og ved hjælpstidspunkt forstås tidspunktet for hjælpsbehov og ikke tidspunktet for afgørelse/udbetaling.
- En antagelse om, at en ansøgning om hjælp, der vedrører forhold i en afsluttet periode i ”ansøgningskommunen” skal ydes af ”tilflytningskommunen”, hvis borgeren flytter inden ansøgningskommunen har truffet afgørelse i sagen, vil være en overfortolkning/misfortolkning af retssikkerhedslovens § 9.
- Nævnet fastholdt nævnet sin afgørelse og begrundelsen.
- Nævnet bemærker yderligere, at kriteriet vedrørende en afsluttet hjælpsperiode ikke stemmer overens med hensynet til borgerens mulighed for aktivt at kunne medvirke til en afgørelse i sin sag ved, hvilket efter nævnets opfattelse er en af hensynene bag retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, og sygedagpengelovens § 68. Borgeren har således ikke altid lige nem adgang til at deltage i eventuelle møder forud for afgørelsen i fraflytningskommunen, som i tilflytningskommunen.
- Endelig bemærker nævnet, at hjælpsperioden i den aktuelle sag, forstået som den periode, hvori NN havde behov for hjælp fra kommunen, ikke med sikkerhed kan anses for at være en afsluttet mens hun havde ophold i A Kommune, idet hun fortsat angav at være sygemeldt ved fraflytningen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Kommunen er forpligtet til at foretage opfølgning efter dagpengelovens § 24, så længe dagpengemodtageren opholder sig i et EØS-land....
Udgivet: 2013-07-11
Tilbagebetalingserklæringer må anses for at være skriftlige afgørelser, som skal opfylde formkravene i forvaltningsloven. Ankestyrelsen har truffet afgørelse i 4 sager, hvor der forelå tilbagebetalingserklæringer. I 2 af sagerne var der ved afkrydsni...
Udgivet: 2013-07-11
Afgørelse af om iværksættelse af revalidering må anses for overvejende sandsynlig træffes efter en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger. Afslag på førtidspension med den begrundelse at revalideringsmulighederne ikke er udtømt, indebærer ikk...