Ankestyrelsens principafgørelse O-76-97

Lovhenvisninger

• Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 15, stk. 4, § 26, stk. 1, nr. 1, § 26, stk. 1, nr. 3 og § 26, stk. 2
• Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 22 og § 24
• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 67, stk. 1 og § 67
• Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 93, stk. 1
• Sagsfremstilling 1:
• Sag nr. 1 - j.nr. 201199-96
• En ansøger fik den 25. november 1992 og 12. februar 1993 bevilget kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt.
• I sagen forelå to tilbagebetalingserklæringer, som ansøger havde underskrevet, og hvoraf det alene fremgik, at hjælpen var ydet mod tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.
• Af kommunens journalark fremgik, at hjælpen var ydet mod tilbagebetalingspligt som følge af ansøgers oplysninger om, at han senere ville få udbetalt nogle penge i forbindelse med salg af arvet hus.
• Ved brev af 16. februar 1996 klagede ansøgeren over, at kommunen havde bedt ham indbetale penge til dækning af gælden. I klagen anførte han, at han modtog kontanthjælpen på grund af sygdom. Selv om han havde underskrevet tilbagebetalingserklæringerne, forstod han ikke, hvorfor hjælpen skulle tilbagebetales, da han havde været syg hele tiden, og der som følge heraf nu var søgt pension.
• Som følge af fristoverskridelsen fandt kommunen ikke anledning til at revurdere sagen, som herefter blev videresendt til nævnet. Nævnet fandt, at sagen om tilbagebetaling af kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3 ikke kunne behandles, da klagefristen var overskredet. Efter bistandslovens § 15, stk. 4 i lov om social bistand skulle klage være indgivet inden 4 uger efter, at klageren havde fået meddelelse om afgørelsen. Denne frist var overskredet, men nævnet kunne efter loven se bort fra overskridelsen, når der var særlig grund hertil. I klagen var der ikke fundet nogen særlig grund til overskridelsen. Nævnet kunne derfor ikke behandle sagen.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om manglende begrundelse i en tilbagebetalingserklæring, uanset om begrundelsen måtte være givet mundtligt, medførte en forlængelse af en eventuel klagefrist.

Afgørelse