Ankestyrelsens principafgørelse 218-11

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om jobplan om deltagelse i aktivering på livsstilsprojekt X i perioden 26. marts 2010 – 25. juni 2010.

Resultatet er

• Jobplanen af 25. marts 2010 er gyldig

Det betyder, at NN havde pligt til at deltage i aktivering i livsstilsprojekt X i perioden 26. marts 2010 – 25. juni 2010.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Kommunen har fastsat i NNs jobplan af 25. marts 2010, at hun skal deltage i livsstilsprojekt X i perioden 26. marts 2010 – 25. juni 2010.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at kommunen har udarbejdet jobplanen i overensstemmelse med reglerne.

Vi har lagt til grund, at X er et åbent tilbud. Kommunen har bevilget tilbuddet til NN som et særligt tilrettelagt projekt efter bestemmelsen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om vejledning og opkvalificering.

Vi har lagt vægt på, at NN tilhører målgruppen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal have udarbejdet en jobplan forud for afgivelse af et tilbud efter loven.

NN modtager kontanthjælp og har helbredsmæssige problemer.

Efter reglerne er det jobcenteret i kommunen, der udarbejder en jobplan sammen med personen. Jobplanen skal være drøftet med personen ved en jobsamtale. Den udarbejdede jobplan skal underskrives af personen og jobcenteret.

Vi har lagt vægt på forarbejderne til reglerne om udarbejdelse af jobplan. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det er en forudsætning, at udarbejdelse af en jobplan sker i dialog med den ledige og med henblik på at opnå enighed om, hvad der skal være det relevante konkrete beskæftigelsesmål, og hvilke aktiviteter der leder frem til dette.

Det fremgår dog samtidigt af bemærkningerne til loven, at i de særlige situationer, hvor der ikke opnås enighed, vil det være nødvendigt, at kommunen pålægger den ledige pligt til at gennemføre en konkret aktivitet, der indgår i planen.

Vi har lagt vægt på, at NN havde en samtale på jobcenteret den 25. marts 2010, hvor kommunen præsenterede hende for tilbuddet om aktivering på X.

Vi har lagt vægt på kommunens oplysning om, at jobplanen blev gennemgået med NN på mødet, og at den ville være blevet ændret, hvis der på mødet var kommet objektive indvendinger mod jobplanen.

Samtidigt har vi lagt vægt på NNs oplysning om, at der ikke var nogen dialog ved mødet om jobplanen, at hun fik en halv time til at underskrive, og at kommunen gav den besked, at hun ikke ville få udbetalt kontanthjælp, hvis hun ikke underskrev jobplanen.

Vi finder ikke grundlag for at kritisere, at kommunen havde forberedt et udkast til jobplan inden mødet herom.

Vi har lagt vægt på henholdsvis kommunens og NNs oplysninger. Herefter finder vi det ikke godtgjort, at kommunen ikke har forsøgt at udarbejde jobplanen sammen med NN.

I den forbindelse har vi lagt vægt på, at der ikke i lovgivningen er bestemmelser, der forhindrer kommunen i at lave et udkast til jobplan, inden dialogen med den ledige.

Det har ikke betydning for gyldigheden af jobplanen, om NN formelt har accepteret planen med sin underskrift.

Vi har herved lagt vægt på, at underskriften på jobplanen er en formalitet, der støtter op om dialogen med kommunen, men at der ikke er tale om en gyldighedsbetingelse. Det er ikke et krav, at den ledige er enig i eller accepterer jobplanen.