Ankestyrelsens principafgørelse 20-17

GældendeÅr: 2017Udgivet: 2017-04-20

Beskrivelse

For at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen skal en borger opfylde beskæftigelseskravet. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved, at borger, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Når en bo...

Journalnummer

2016-3313-67356

Indhold

Afgørelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du havde den nødvendige tilknytning til arbejdsmarkedet ved din sygemelding den 5. oktober 2016.

Vi vurderer, at du opfyldte beskæftigelseskravet i forhold til kommunen, da du ville have været berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse fra en a-kasse, hvis du ikke var blevet syg.

Hvad er afgørende for resultatet

Ved vurderingen af at du opfylder beskæftigelseskravet i forhold til kommunen, lægger vi særlig vægt på, at din a-kasse oplyste, at du ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis sygdommen ikke var indtrådt.

Vi lægger også vægt på, at du måtte afbryde din uddannelse den 5. oktober 2016 og samme dag sygemeldte dig til kommunen. Du kunne derfor ikke melde dig ledig i a-kassen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet inden sygemeldingen, da sygemeldingen var årsagen til, at du måtte afbryde din uddannelse.

Vi er opmærksomme på, at kommunen henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 63-12. Principafgørelsen fastslår, at det er en betingelse, for at beskæftigelseskravet er opfyldt, at borger står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det forudsættes, at borger er aktivt arbejdssøgende inden sygemeldingen. Borgeren havde frasagt sig supplerende arbejdsløshedsdagpenge ved ikke at melde sig ledig i a-kassen inden sygemeldingen.

Da sygemeldingen var årsagen til, at du måtte afbryde din uddannelse, er forholdet er ikke sammenligneligt med omstændighederne i principafgørelse 63-12.

Du har ret til sygedagpenge fra den 5. oktober 2016, hvis du opfyldte de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge.

Om reglerne

Efter reglerne er det en betingelse for ret til sygedagpenge, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved, at pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører inden udløbet af de 14 dage.

Efter reglerne skal en person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse eller modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 1 uge efter første fraværsdag. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket, som udleveres af kommunen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Metadata

Retsområder

Sygedagpengeloven

Nøgleord

BeskæftigelseskravSygedagpengeArbejdsløshedsdagpengeAfbrudt uddannelse

Paragraffer

§ 32

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 15-15

Udgivet: 2015-04-14

Når den sygemeldte tidligere har opbrugt sin ret til sygedagpenge på grund af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, vil den sygemeldte ved fornyet sygemelding ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hvis der er udbetalt sygedagpeng...

Ankestyrelsens principafgørelse 230-11

Udgivet: 2013-07-10

En kvinde opfyldte beskæftigelseskravet, da hun efter sin barselorlovspå nysygemeldte sig. Beskæftigelseskravet var opfyldt, da hun havde modtaget barseldagpenge i samtlige 13 uger før sygemeldingen. Kvinden havde heller ikke opbrugt sygedagpengerett...

Ankestyrelsens principafgørelse D-4-06

Udgivet: 2013-07-11

Nedsatte dagpenge til en lønmodtager, der arbejdede i gennemsnit 37 timer ugentlig efter en fast 6 ugers vagtplan i turnus, skulle beregnes på grundlag af de timer som lønmodtageren skulle have arbejdet, hvis hun ikke havde været delvist fraværende p...