Ankestyrelsens principafgørelse 56-18

GældendeÅr: 2018Udgivet: 2018-12-13

Beskrivelse

Serviceloven giver mulighed for, at en person, der ønsker det, kan passe en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet. Serviceloven giver også mulighed for, at personer, der passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er beret...

Journalnummer

2017-2144-32040

Indhold

Afgørelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan afgøres, om betingelserne for at blive ansat af kommunen til at passe din søn XX i en ordning med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom var opfyldt på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Vi vurderer, at der mangler oplysninger om XX´s plejebehov, og om alternativet til ordningen er døgnophold uden for hjemmet.

Vi vurderer desuden, at kommunen ikke har dokumenteret, at der er afgørende hensyn, der taler imod, at du passer XX.

De manglende oplysninger udgør en så væsentlig del af beslutningsgrundlaget, at vi ikke kan træffe afgørelse i sagen.

Hvad er afgørende for resultatet

plejebehov

Det fremgår af kommunens afgørelse, at XX er psykisk syg, og har behov for hjælp fra det psykiatriske behandlingssystem.

Kommunen giver afslag på ordning med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, fordi XX’s funktionsnedsættelse ikke kræver hjælp efter servicelovens bestemmelse om personlig og praktisk hjælp.

Vi lægger vægt på, at der er enighed om, at XX reelt godt kan udføre personlig pleje og praktisk hjælp, når han psykisk kan mestre det.

Du oplyser dog, at XX er så psykisk dårlig, at han ikke magter praktiske opgaver i hjemmet, og at det kniber gevaldigt med den personlige hygiejne. Det fremgår af dine bemærkninger til partshøringen, at XX ikke overskuer de daglige praktiske opgaver, kan sove i sit tøj, skal motiveres til tandbørstning og udførelse af personlig pleje flere gange om dagen.

Du oplyser også, at XX har behov for hjælp i alle kontakter med advokat, offentlig korrespondance, distriktspsykiatrien, læge og kommunen.

Vi finder derfor, at der er væsentlig uoverensstemmelse mellem kommunens og din opfattelse af XX´s behov for hjælp, og at denne tvivl ikke er afklaret. Det kan derfor ikke afgøres, hvilke oplysninger, der kan lægges til grund for afgørelsen.

Vi er opmærksomme på, at kommunen vurderer, at XX’s hjælpebehov ikke kan dækkes af servicelovens bestemmelse om personlig og praktisk hjælp. Vi bemærker i den forbindelse, at omfanget af personlig og praktisk hjælp er et moment i vurderingen af, om plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde. Der skal dog også tages hensyn til, om der er særlige omsorgsopgaver, herunder praktiske og sociale støttefunktioner.

afgørende hensyn

Kommunen vurderer, at det ikke er fagligt forsvarligt, at du ansættes til at varetage pleje og behandling af XX. Kommunen vurderer også, at pasnings- og omsorgsopgaven vil blive så psykisk belastende for dig, at det ikke vil være til gavn for hverken dig eller XX at etablere pasningsforholdet.

Der er i sagen ikke oplysninger af mere objektiv eller konkret karakter, der understøtter kommunens vurdering af, at det ikke fagligt forsvarligt, og at det ikke vil være til gavn for hverken dig eller XX at etablere pasningsforholdet.

Du oplyser, at du er uddannet sygeplejerske, at der gennem alle år har været tæt kontakt til dig, hvorfor du har et indgående kendskab til XX, og at XX ønsker, at det er dig, som varetager hans støttebehov.

Vi er opmærksomme på kommunens oplysninger om, at du igennem mails til kommunen flere gange har givet udtryk for, at du føler dig desperat, afmægtig, at du har svært ved at magte mere, og at du føler dig presset på grund af din søns sygdom. Du har i den forbindelse oplyst, at du ikke var i stand til at passe dit arbejde og samtidig skulle dække XX’s behov for hjælp. Der kan derfor ikke lægges afgørende vægt på disse oplysninger.

Hvad skal kommunen gøre

Kommunen skal undersøge XX’s hjælpebehov mere indgående. Det skal ske i samarbejde med XX og dig eller andre, der er relevante at inddrage.

Kommunen skal indhente oplysninger fra relevante fagpersoner, med kendskab til XX’s nedsatte funktionsevne eller særlige sociale problemer og støttebehov, der kan belyse karakteren og omfanget af hans hjælpebehov, fx i forhold til personlige og praktiske opgaver.

Kommunen skal på den baggrund foretage en faglig vurdering af, om XX’s plejebehov svarer til et fuldtidsarbejde. Kommunen skal samtidig vurdere om alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet.

Kommunen skal på baggrund af vurderingen af XX’s plejebehov indhente oplysninger, der kan belyse, om der er afgørende hensyn, der taler imod, at det er dig, der passer XX, herunder om det er fagligt forsvarligt.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Vi bemærker, at du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Om reglerne

En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse i hjemmet (helbredsmæssige betingelser), skal ansættes af kommunen:

når alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet,

eller plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde,

og der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler i mod, at det er den pågældende, der passer den nærtstående.

Ved vurderingen af, om plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, indgår en række forskelligartede opgaver. Vurderingen er altid konkret og individuel.

I vurderingen af plejebehovet bør indgå overvejelser om, der i forbindelse med handicappet eller sygdommen er særlige omstændigheder, der kan føre til, at den ansatte deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse fx på grund af den nærtståendes alder, svækkelse, udviklingshæmning mv. Kommunen bør samtidig overveje om den person, der skal varetage pasningen, har opgaver med kørsel til kontrol eller behandling af den nærtstående handicappede eller syge. Det bør også indgå i overvejelserne, om der er behov for at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Metadata

Retsområder

Serviceloven

Nøgleord

DøgnopholdPasning af nærtståendePasning af døendePersonkreds

Paragraffer

§ 118§ 119

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 75-16

Udgivet: 2016-11-11

Efter serviceloven skal kommunen tilbyde personlig hjælp og pleje og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Hjælpen skal medvirke til, at den handicappede borger kan fungere bedst muligt i sin aktuelle bolig. Indsatsen bør hav...

Ankestyrelsens principafgørelse C-50-05

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen fandt, at det sociale nævn havde kompetence til ændre det af amtet bevilgede almindelige lån til et udvidet lån på trods af, at ansøger alene havde klaget over afslag på særlig indretning. Kommunen var derfor berettiget til at opsige de...

Ankestyrelsens principafgørelse 56-18

Udgivet: 2018-12-13

Serviceloven giver mulighed for, at en person, der ønsker det, kan passe en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet. Serviceloven giver også mulighed for, at personer, der passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er beret...