Ankestyrelsens principafgørelse 132-11

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om samspillet mellem vejledningspligten i lovens § 35, stk. 1, og nedsættelse af hjælpen efter § 39, nr. 1.

Resultatet er

• Kommunen havde ikke anledning til at vejlede NN konkret og præcist om konsekvensen af arbejdsophør uden rimelig grund.

• NN ophørte med sit deltidsarbejde uden rimelig grund den 28. februar 2010.

Det betyder, at kommunen kunne nedsætte NNs kontanthjælp.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at kommunen ikke havde tilstrækkelig anledning til at skulle vejlede konkret og præcist om konsekvensen af arbejdsophør uden rimelig grund.

Det er efter § 35, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik en betingelse for at foretage fradrag i hjælpen efter § 39, at kommunen skriftligt har informeret om konsekvensen af arbejdsophør uden rimelig grund. Vejledningspligten er således en garantiforskrift. Det betyder, at det er en betingelse for at foretage fradrag i hjælpen, at informationen er givet.

Det fremgår af § 35, at ”kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, …”

Bestemmelsens ordlyd angiver med ordene ”samtidig med” og ”m.v.”, at kommunen skal vejlede, når kommunen har en konkret anledning til det.

Vi har lagt vægt på, at kommunen – på tidspunktet for bevillingen af supplerende kontanthjælp – vidste, at NN havde deltidsarbejde. Kommunen havde imidlertid ingen oplysninger, som antydede, at arbejdsophør var en reel mulighed for NN, eller hvilken grund hun eventuelt ville have for at ophøre med arbejdet.

Kommunen havde således ikke en konkret anledning til at vejlede NN om konsekvensen af arbejdsophør uden rimelig grund.

Vi bemærker, at aktivlovens § 35, stk. 1 også gælder for § 39, nr. 1.

Det er vores opfattelse, at kommunen på baggrund af ordlyden i § 35 skal vejlede præcist om konsekvensen af arbejdsophør uden rimelig grund, hvis kommunen har anledning til det.

Hvis kommunen får oplysninger, der viser, at borgeren har til hensigt at ophøre med sit arbejde, skal kommunen således give vejledning om konsekvenserne.

I denne sag har kommunen imidlertid ikke haft en sådan anledning til at vejlede NN, idet NN ikke gav kommunen nogen oplysninger om, at hun ville opsige sit arbejde.

Arbejdsophør uden rimelig grund

Beskæftigelsesudvalget finder ud fra en konkret vurdering, at NN den 28. februar 2010 ophørte med sit deltidsarbejde uden rimelig grund.

Vi har lagt vægt på, at NN ophørte med sit deltidsarbejde med rengøring for at opnå fuldtidsbeskæftigelse med privat dagpleje.

Vi har lagt vægt på, at NN måtte vide, at hun på grund af indholdet af sin straffeattest ikke havde mulighed for at opnå beskæftigelse med børnepasning.