Ankestyrelsens principmeddelelse 7-25 om arbejdsskade – observationsmateriale – bevisvurdering

Sag nr. 1, j.nr. 24-21409

Forsikringsselskabet har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om godtgørelse for varigt mén.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 16. juni 2023.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ret til 20 procent i godtgørelse for varigt mén.

Det betyder, at vi stadfæster Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet frem til samme resultat.

Begrundelse for afgørelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at dine gener som følge af arbejdsskaden skønsmæssigt svarer til et varigt mén på 20 procent.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, du på skadesdagen forsøgte at gribe en faldende donkraft på 10-15 kg. Du fik fat i den i foroverbøjet stilling og oplevede opstart af rygsmerter med langsomt tiltagende udstråling til venstre ben samt baglår og læg. Du blev opereret for en diskusprolaps den 16. juni 2020 med positiv effekt på både smerter og sensibilitetsforstyrrelser.

Du har som følge af arbejdsskaden daglige rygsmerter med påvirkning af venstre ben. Der er natlig forværring og forværring efter 2 timers bilkørsel. Du oplever gangbesvær grundet dropfod på venstre side, som tiltager efter 3-4 kilometers gang. Du er reduceret i forhold til løft til maksimum 10-15 kg, ligesom du er reduceret i forhold til fritidsaktiviteter blandt andet jagt.

Der konstateres ved lægelig undersøgelse let nedsat bevægelighed i lænderyggen med finger-gulv-afstand på 25 cm. Der er let nedsat kraft ved dorsal fleksion af venstre fod med besværet hælgang svarende til partiel lammelse. Du tager smertestillende medicin i form af Panodil, Ibuprofen, Klorzoxason, Gabapention og Orionox ved behov. Orionox er stærkt smertestillende medicin. 

Dine gener fremgår ikke direkte af méntabellen, men vi sammenligner med méntabellens punkt B.1.3.4 og D.2.10.4.1. Efter punkt B.1.3.4 vurderes følger af forvridninger, diskusprolaps, brud og belastningsskader med middelsvære, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, med let bevægeindskrænkning til 12 procent. Efter punkt D.2.10.4.1 vurderes nervus peroneus (dropfod) ved let eller partiel lammelse til 8 procent. Vi vurderer, at dine gener svarer til punkterne.

Vi fastsætter på den baggrund skønsmæssigt dit varige mén til 20 procent.

Vi er opmærksomme på, at forsikringsselskabet i forbindelse med klagen fremlægger OSINT materiale (Oplysninger indhentet fra åbne kilder på internettet) og anfører, at materialet dokumenterer et højere aktivitetsniveau, end hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af din méngrad på 20 procent. 

Vi har foretaget en vurdering af indholdet af OSINT materialet og sammenholdt det med sagens øvrige oplysninger. Vi har endvidere forelagt observationsmaterialet for vores lægekonsulent.

Der er tale om en række opslag på Facebook i perioden maj måned 2021 til september måned 2023 lagt op af dig. Der er opslag om X Gymnastikforening – om crossgym, floorball og børnegymnastik. Herudover er der opslag om X MBT cykelture.

Opslagene er omtale af diverse træningsseancer og forskellige aktiviteter, hvoraf nogle af opslagene er ledsaget af billeder. Det er ikke muligt ud fra materialet at vurdere, om du har deltaget aktivt i aktiviteterne, ligesom det heller ikke er muligt at identificere dig på nogle af billederne.

Der er tre opslag på Facebook om MBT cykelture i maj, juli og september måned 2021, hvor du selv har deltaget i de to første. Der er ikke herefter omtalt MBT cykelture i observationsmaterialet.

Din advokat oplyser, at du er gift med foreningens formand, og at klubben derfor er en stor del af din hverdag. Du deltager blandt andet i det administrative arbejde, og profilering af foreningen fylder en del i dine aktiviteter på de sociale medier.

Advokaten oplyser også, at du er en del af et trænerteam på seks instruktører. Alle andre end dig varetager instruktørrollen alene. Du udfører ikke programmerne selv.

Vi vurderer, at observationsmaterialet ikke dokumenterer et bedre funktionsniveau end angivet af dig og beskrevet i de lægelige akter.

Da der ikke kan sandsynliggøres et bedre funktionsniveau på baggrund af OSINT materialet end angivet i de øvrige lægelige oplysninger i sagen, vurderer vi, at dine gener som følge af arbejdsskaden er som beskrevet af dig og i de lægelige akter

Det er indgået i vurderingen, at du 2021 deltog i to MBT cykelture. Dette ændrer imidlertid ikke på vores vurdering. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at der kun er de to opslag om aktiv deltagelse i MBT cykelture, til trods for at materialet er indsamlet frem til september 2023. Vi lægger også vægt på oplysningen om, at du tager smertestillende medicin ved behov herunder stærkt smertestillende medicin i form af Orinox, som for en periode kan gøre en forskel for dit funktionsniveau. Endelig lægger vi vægt på, at det ikke er usædvanligt for smertetilstande, at der er variation i generne.

Vi henviser i den forbindelse til Højesteretsdom af 24. april 2017 (U2017.2147H), hvor Højesteret på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet udtaler, at det ikke er usædvanligt for smertetilstande, at der er variation af generne i løbet af en dag fra dag til dag eller for kortere eller længere perioder ad gangen. 

Om reglerne

Der udbetales kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdstilsynet udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Vi tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.

Vi fastsætter méngraden efter et skøn, hvis følgerne af arbejdsskaden ikke fremgår direkte af méntabellen.

Det varige mén fastsættes på grundlag af en skades medicinske art og omfang og under hensyn til skadens forvoldte ulemper i den tilskadekomnes personlige livsførelse. Ulemperne ved en skade vurderes stort set ens uanset erhverv, alder, køn, indtægt med videre, da ulempen ved en bestemt skade grundlæggende anses for at være det samme for forskellige mennesker.

Vi tager udgangspunkt i oplysningerne fra den tilskadekomne og sammenholder dem med de lægelige oplysninger om arbejdsskadens følger.

Sag nr. 2, j.nr. 24-55992

Forsikringsselskabet har den 20. oktober 2023 stævnet Ankestyrelsen om vores afgørelse af 29. juni 2023 om anerkendelse af en ulykke og varigt mén. I forbindelse med retssagen har forsikringsselskabet fremlagt observationsmateriale. Ankestyrelsen har på den baggrund genoptaget din sag om anerkendelse og godtgørelse for varigt mén.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Dine smerter i nakken kan anerkendes som en arbejdsskade.

Forværring af dine smerter i lænderyggen samt din uspecificerede belastningsreaktion kan ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Du har ret til 5 procent i godtgørelse for varigt mén. Vi nedsætter derfor méngraden fra 10 procent til 5 procent.

[…]

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 24. oktober 2022, idet vi ændrer omfanget af anerkendelsen og nedsætter det varige mén.

[…]

Begrundelse for afgørelsen om anerkendelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det er godtgjort, at du var udsat for en arbejdsskade den 1. august 2019.

Vi vurderer, at dine smerter i nakken er en følge af den anmeldte hændelse den 1. august 2019. Dine smerter i nakken er derfor en arbejdsskade.

Vi vurderer også, at forværring af smerter i lænderyggen og uspecificerede belastningsreaktion ikke er en sandsynlig følge af den anmeldte hændelse. Din forværring af smerter i lænderyggen og uspecificerede belastningsreaktion er derfor ikke en arbejdsskade.

Hvad er afgørende for resultatet

Du har oplyst, at du i forbindelse med dit arbejde som lastbilchauffør kørte op i en forankørende lastbil på motorvejen i regnvejr. Den forankørende lastbil bremsede op, og du kørte op bag i den forankørende lastbil, selvom du bremsede op. Dit førerhus blev ramt og skubbet 10 cm tilbage.

Om personskaden, der anerkendes

Vedrørende din nakke

Vi lægger vægt på, at du var på skadestuen den 1. august 2019. Ifølge journalnotatet var der tale om distorsion i den cervikale rygsøjle med smerter ved halsen/nakken, som strålede op i begge sider af baghovedet, grundet et færdselsuheld samme dag.

Vi vurderer, at hændelsen, hvor du i din lastbil med cirka 45 km i timen kører op i den forankørende lastbil, har medført en belastning af din nakke, der er relevant i forhold til at medføre smerter i nakken, idet du ved påkørslen fik et ryk i nakken. Det er indgået i vurderingen, at førerhuset ved uheldet blev rykket omkring 10 cm tilbage, hvilket indikerer en vis kraft i påkørslen med momentant stop og dermed påvirkning af nakken. 

Vi er opmærksomme på, at forsikringsselskabet i klage af 18. november 2022 anfører, at hændelsen ikke er egnet til at medføre nakkesmerter. Forsikringsselskabet anfører desuden, at den efterfølgende MR-skanning af nakken har bekræftet, at du blandt andet har rodkanalstenose på C5/C6, som med overvejende sandsynlighed er årsag til smerterne i nakken.

Dette medfører ikke en ændret vurdering, idet du ved påkørslen var udsat for en belastning, som var relevant i forhold til at give vedvarende nakkesmerter. I den forbindelse lægger vi også vægt på, at der i lægejournalen ikke er oplysninger om forudbestående nakkesmerter.

Vi anerkender derfor dine smerter i nakken som en arbejdsskade.

Om personskaderne, der ikke anerkendes

Vedrørende din lænderyg

Vi lægger vægt på, at hændelsen medførte en beskeden belastning af din ryg, idet din lænderyg ikke blev påvirket direkte ved påkørslen.

Vi vurderer, at hændelsen derfor alene kan medføre forbigående smerter, der går over af sig selv uden behandling. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Vi henviser til vores principmeddelelse 32-17, der handler om, hvilke krav der stilles til personskadens omfang.

Det følger af principmeddelelsen, at personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det er sikrede, der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en arbejdsskade i lovens forstand.

Vi er opmærksomme på, at du har fået behandlinger ved fysioterapeut og osteopat. Vi vurderer imidlertid, at behandlingerne ikke var nødvendige og ikke havde en helbredende effekt for dine rygsmerter efter den beskrevne hændelse. Efter traumer som dit forsvinder smerterne i løbet af kortere tid, og hændelsen er dermed ikke årsag til dine vedvarende smerter.

Vi lægger også vægt på, at du har forudbestående rygsmerter. Du oplevede første gang rygsmerter i 2003, som svandt efter en sygemelding i tre måneder. Du oplevede igen rygsmerter i 2015, og du havde på tidspunktet for skaden haft rygsmerter de seneste to år.

Du gennemgik et udredningsforløb med MR-skanning af columna lumbalis den 15. april 2019, som viste degenerative forandringer med lidt randproliferationer og rodkanalstenose, specielt C5/C6. Du var ikke sygemeldt i den forbindelse, men du var blevet anbefalet sygemelding af din læge.

Vi vurderer på det grundlag, at der ikke er årsagssammenhæng mellem hændelsen på dit arbejde den 1. august 2019 og dine vedvarende rygsmerter.

Vi kan derfor ikke anerkende dine lænderygsmerter som en arbejdsskade.

Vedrørende dine psykiske gener

Det fremgår af speciallægeerklæring af 21. juni 2020, at du efter hændelsen den 1. august 2019 udviklede psykiske gener. Du henvendte dig til din læge den 28. august 2020 og bad om en henvisning til psykiater. Dine psykiske gener er nærmere beskrevet i psykiatrisk speciallægeerklæring af 22. juli 2022.

Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at det ikke er sandsynliggjort, at du pådrog dig psykiske gener som følge af hændelsen på dit arbejde den 1. august 2019.

Vi lægger vægt på, at de første psykiske symptomer beskrives fra sommeren 2020 og dermed ikke i tidsnær sammenhæng med hændelsen. Vi vurderer i øvrigt ikke, at der er sandsynliggjort vedvarende psykiske symptomer.

Vi lægger vægt på, at du på tidspunktet for debut af de psykiske symptomer har et aktivitetsniveau, som står i kontrast til din beskrivelse af dine psykiske symptomer. I oktober 2020 oplyser du fx til psykiater, at du har tabt interessen for ting, du kunne lide at gøre før ulykken. Du forsøger at undvige social kontakt med venner og nævner, at det nu kun er få venner, I besøger. 

Vi lægger i den forbindelse vægt på observationsmateriale fremlagt i retssagen. Det drejer sig om videooptagelser samt OSINT-materiale (undersøgelse via åbne kilder på internettet) fra perioden medio august 2019 til primo april 2024.

Du lægger opslag op på Facebook om virksomhederne X, hvor du sælger tilbehør til motorcykler, og Y om blandt andet messer, ligesom du lægger opslag og billeder op om foreningen Z, hvor du er præsident. 

På videoerne deltager du blandt andet på forskellige motorcykelture af varierende længde på din Suzuki. Herudover deltager du i øvrige sociale aktiviteter som klubaftener i eget klubhus og andre arrangementer med egen og andre motorcykelklubber. 

Vi har forelagt observationsmaterialet for vores lægekonsulent, og vi vurderer på den baggrund, at dit aktivitetsniveau i disse sammenhænge blandt andet viser interesse, energi og ønske om social kontakt. Vi vurderer også, at de dokumenterede aktiviteter er lægeligt uforenelige med psykiske symptomer i form af social tilbagetrækning, depressive symptomer, støjfølsomhed, nedsat energi, nedsat initiativ og udtrætning.

Vi kan derfor ikke anerkende en arbejdsskade i form psykiske gener.

Vedrørende din højre fod og dit venstre knæ

Det fremgår af skadestuejournalen fra den 1. august 2019, at du som følge af færdselsuheldet havde smerter i højre fod og i venstre knæ. 

Du oplevede ømhed i højre fod, og du fik samme dag foretaget røntgen af foden, som ikke viste tegn på brud. Der var ingen hævelse, misfarvning eller fejlstilling i venstre knæ, men ømhed ved ledlinjen. Dine gener i højre fod og venstre knæ nævnes kun i det initiale forløb.

Vi vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget smerter i højre fod og venstre knæ i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil normalt ikke være en personskade i arbejdsskadelovens forstand.

Vi henviser også i denne sammenhæng til principmeddelelse 32-17, der handler om, hvilke krav der stilles til personskadens omfang.

Vi kan derfor ikke anerkende dine smerter i højre fod og venstre knæ som en arbejdsskade.

Afslutningsvis er vi opmærksomme på bemærkninger fra din partsrepræsentant i brev af  3. juli 2024.

Din partsrepræsentant anfører, at du efter skaden har byttet din Honda motorcykel ud med en Suzuki i cruiserkategorien, samt at du har kørt omkring 9.870 km over en periode på 4 år og 3 måneder. Vedrørende klubaftenerne i motorcykelklubben fremhæver din partsrepræsentant, at den er stiftet i 2017, har 8 medlemmer, og at de, der kan, mødes om torsdagen. Klubben er nærmest at betragte som din familie, og klubaftenerne er alene god stemning og snak. Din partsrepræsentant oplyser om de lange ture på motorcykel, at du ofte kun er med noget af vejen, og at du ind imellem har lånt din motorcykel ud til et andet klubmedlem.

Oplysningerne indgår i behandlingen af sagen, men ændrer ikke ved vores vurdering. Årsagen er, at videooptagelserne og OSINT-materialet giver et andet billede af dit funktionsniveau end beskrevet i sagens øvrige oplysninger. Der er tale om et omfattende materiale, som over en længere periode viser et markant bedre funktionsniveau end det, som er angivet af dig. Der er således ikke tale om et øjebliksbillede.

Om reglerne

En ulykke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis den fysiske eller psykiske personskade er en følge af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Det er den tilskadekomne, der har bevisbyrden for, at arbejdsskadesikringslovens betingelser for at anerkende en ulykke som en arbejdsskade er opfyldt. Det betyder, at det er den tilskadekomne, som skal sandsynliggøre, at der er tale om en personskade, en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage, og at der er årsagssammenhæng.

I vurderingen af, om dette er dokumenteret, kan følgende elementer indgå:

Den tilskadekomnes forklaring om, hvad der er sket, og hvornår det er sket

Er der søgt læge/behandler, og hvornår er det sket

Hvad er der oplyst ved læge-/behandlerbesøgene om årsagen til besøgene

Er der oplyst om en hændelse eller påvirkning ved lægen/behandleren, og hvilken hændelse eller påvirkning er beskrevet

Er arbejdsgiver bekendt med hændelsen og/eller skaden

Har den tilskadekomne været sygemeldt, og hvor længe har den tilskadekomne været sygemeldt

Har den tilskadekomne fortsat sit arbejde, og er det sket med eller uden skånebehov

Er der vidneforklaringer, og hvornår er disse afgivet.

Vi foretager en konkret afvejning af elementerne i de enkelte sager.

Begrundelse for afgørelsen om varigt mén

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at dine gener som følge af arbejdsskaden skønsmæssigt svarer til et varigt mén på 5 procent.

Hvad er afgørende for resultatet

Vedrørende dine nakkesmerter

Der er i de lægelige akter beskrevet middelsvære smerter i nakken, som strækker sig ud over begge skuldre. Der er også beskrevet hovedpine hele døgnet. Herudover fremgår det, at du sover dårligt og vågner på grund af smerter.

Der er ved lægelig undersøgelse påvist let nedsat bevægelighed i halsryggen.

Vi vurderer, at observationsmaterialet fremlagt i retssagen sandsynliggør, at dit funktionsniveau er bedre end beskrevet i de lægelige akter. Observationsmaterialet får dermed betydning i forhold til gradueringen af dine helbredsmæssige gener.

På videooptagelserne deltager du blandt andet på motorcykelture med din motorcykelklub og i sociale aktiviteter med klubben blandt andet i jeres klubhus. Du deltager også i aktiviteter med andre motorcykelklubber, og du er på messer. Medio august 2019 deltager du i et event, hvor du på en scene overrækker en check, som du fortæller, er resultat af en indsamling ved et heldagsarrangement, I har afholdt. 

På videooptagelserne ses eksempler på, at du bevæger dig tvangsfrit omkring uden tegn på bevægeindskrænkninger og uden at se smertepåvirket ud. Du drejer blandt andet hovedet spontant ved flere lejligheder – særligt mod venstre, hvor du drejer hovedet op til 80 grader.

Vi har forelagt observationsmaterialet for vores lægekonsulent, og vi vurderer på den baggrund, at der er uoverensstemmelse mellem dit aktivitetsniveau/din bevægelighed på videoerne og beskrivelsen af dit smerte- og funktionsniveau beskrevet i de lægelige akter, herunder i speciallægeerklæring af 21. juni 2020. Vi lægger også vægt på den tidsmæssige sammenhæng.

De spontane bevægelser på videooptagelserne vidner om en betragtelig bedre bevægelighed end beskrevet i de lægelige akter. Hertil kommer, at de dokumenterede aktiviteter er uforenelige med et højt smerteniveau, herunder daglig hovedpine med intensitet på 10 på VAS 0-10.

Vi vurderer således, at observationsmaterialet dokumenterer en bedre bevægelighed og færre smerter i nakken end beskrevet i blandt andet speciallægeerklæring af 21. juni 2020.

Vi sammenligner dine gener med méntabellens punkt b.1.1.1, hvorefter lette daglige smerter uden eller med bevægeindskrænkning vurderes til 5 procent. Vi vurderer, at dine gener svarer til punktet.

Vi fastsætter på den baggrund skønsmæssigt det varige mén til 5 procent.

Vedrørende din lænderyg

Vi er opmærksomme på, at det fremgår af de lægelige akter, at du har middelsvære smerter i lænden. Du har smerter i hele ryggen, og du føler, at du har en ildebrand i ryggen. Dine smerter i lænden stråler ned til højre knæ og på venstre side til midt på låret. Du sover dårligt om natten grundet smerter.

Der er ved lægelig undersøgelse påvist middelsvært nedsat bevægelighed i lænden. Du er fikseret i ryggen ved bevægelser i alle retninger. Du har en finger-gulv-afstand på 70 centimeter, og du har en væsentlig reduceret bevægelighed ved bagover- og sidebøjning.

Vi vurderer imidlertid, at dine nuværende lænderyggener med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskadens følger.  

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at hændelsen alene har medført beskedne forbigående smerter.

Vi lægger også vægt på, at du forud for ulykken gennem længere tid havde haft tiltagende kraftige rygsmerter.

Du oplevede første gang rygsmerter i 2003, som svandt efter en sygemelding i 3 måneder. Du oplevede igen rygsmerter i 2015, og havde på tidspunktet for skaden haft rygsmerter de seneste to år.

Du gennemgik et udredningsforløb med MR-skanning af columna lumbalis den 15. april 2019, som viste degenerative forandringer i form af diskusdegenerationer i varierende grader. Du var ikke sygemeldt i den forbindelse, men var blevet anbefalet sygemelding af din læge.

Du har dermed ikke ret til godtgørelse for varigt mén som følge af dine lænderyggener.

Vedrørende dine psykiske gener

Vi er opmærksomme på, at der i de lægelige akter, herunder i den psykiatriske speciallægeerklæring af 22. juli 2022, er beskrevet psykiske symptomer svarende til en uspecificeret belastningsreaktion.

Du har over for den undersøgende psykiater oplyst, at du genoplever hændelsen, og at du har besvær med at falde i søvn og sove igennem. Dit humør er påvirket. Du er blevet mere stille, indelukket og irritabel. Du har autonome angstreaktioner i trafikken. Din angst kan også komme pludseligt, og når du er hjemme. Angstanfaldene kan vare mellem 5-30 minutter. Du har kognitive gener i form af hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær. Derudover oplever du en tristhed med bekymringer for fremtiden og manglende lyst til socialt samvær samt selvmordstanker.

Der er ved lægelig undersøgelse påvist nedsat koncentration og opmærksomhed. Du har svært ved at tale om dit ubehag, og hvordan dette har påvirket dig, hvilket derfor er forbundet med sved og uro. Du har et forsænket stemningsleje, og din tankegang er med flere selvbebrejdelser og selvforringende tanker af depressiv karakter.

Vi lægger vægt på, at de første psykiske symptomer beskrives fra sommeren 2020 og dermed ikke i tidsnær sammenhæng med hændelsen. Vi vurderer i øvrigt ikke, at der er sandsynliggjort vedvarende psykiske symptomer.

Som tidligere nævnt vurderer vi, at observationsmaterialet fremlagt i retssagen dokumenterer et højere funktionsniveau end beskrevet i de lægelige akter. Observationsmaterialet får dermed betydning i forhold til gradueringen af dine helbredsmæssige gener.

Vi vurderer, at der lægeligt er uoverensstemmelse mellem beskrivelsen af dine psykiske symptomer og dit aktivitetsniveau, som det fremgår af observationsmaterialet.

Vi vurderer, at dit aktivitetsniveau i disse sammenhænge blandt andet viser interesse, energi og ønske om social kontakt. Vi vurderer også, at de dokumenterede aktiviteter er uforenelige med en uspecificeret belastningsreaktion og psykiske symptomer i form af social tilbagetrækning, depressive symptomer, støjfølsomhed, nedsat energi, nedsat initiativ og udtrætning.

Du har ikke ret til godtgørelse for varigt mén som følge af de beskrevne psykiske gener, idet de lægelige oplysninger ikke er i overensstemmelse med de faktisk forhold.

Vi er opmærksomme på bemærkninger fra din partsrepræsentant i brev 3. juli 2024. Oplysningerne indgår i behandlingen af sagen, men ændrer ikke ved vores vurdering. Årsagen er, at videooptagelserne og OSINT-materialet giver et andet billede af dit funktionsniveau end beskrevet i sagen i øvrigt. Der er tale om et omfattende materiale, som over en længere periode viser et markant bedre funktionsniveau end angivet af dig. Der er således ikke tale om et øjebliksbillede.

Om reglerne

Der udbetales kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdstilsynet udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Vi tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.

Vi fastsætter méngraden efter et skøn, hvis følgerne af arbejdsskaden ikke fremgår direkte af méntabellen.

Det varige mén fastsættes på grundlag af en skades medicinske art og omfang og under hensyn til skadens forvoldte ulemper i den tilskadekomnes personlige livsførelse. Ulemperne ved en skade vurderes stort set ens uanset erhverv, alder, køn, indtægt med videre, da ulempen ved en bestemt skade grundlæggende anses for at være det samme for forskellige mennesker.

Vi tager udgangspunkt i oplysningerne fra den tilskadekomne og sammenholder dem med de lægelige oplysninger om arbejdsskadens følger.

Hvis dele af det varige mén med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, foretager vi et fradrag i godtgørelsen for varigt mén.

Sag nr. 3, j.nr. 23-38968

Forsikringsselskabet har klaget over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde sagen den 27. februar 2023.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningen bortfalder derfor.

Det betyder, at vi ændrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, da vi er kommet frem til et andet resultat.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil nu tage stilling til spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsskaden ikke nedsætter din erhvervsevne med 15 procent eller derover sammenlignet med din erhvervsevne på skadestidspunktet.

Vi vurderer, at der med overvejende sandsynlighed er andre årsager til din erhvervsmæssige situation end arbejdsskadens følger.

Hvad er afgørende for resultatet

Du blev som mekanikerlærling den 24. november 2011 påkørt på arbejdet og pådrog dig skinnebensbrud i venstre underben. Du blev opereret med indsættelse af marvsøm. Grundet vedvarende gener fik du fjernet marvsøm i februar 2013, og du blev artroskoperet i september 2015. Du er efterfølgende set hos egen læge og på X Hospital med knæsmerter.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte den 30. oktober 2012 dit varige mén til 5 procent for smerter i venstre underben, især ved belastning. Du kunne stå kortvarigt, og du kunne ikke gå langt. Der blev ved den lægelige undersøgelse konstateret ganske let muskelsvind på lår og læg svarende til 1 cm. Ved afgørelse af 16. december 2015 fastholdt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring méngraden på 5 procent.

Du færdiggjorde din uddannelse som mekaniker. I en kort periode i 2013 var du ansat i Andelsboligforeningen A. Du fik herefter ansættelse hos B med vinduespudsning, hvor du med et afbræk i ansættelsen i 2015 var ansat frem til udgangen af 2021. I april 2022 fik du job hos C som pedel, hvor du arbejdede 30 timer om ugen. 

Vi vurderede ved afgørelse af 23. februar 2018, at du i perioden 23. april 2013 til 10. januar 2016 havde et midlertidigt erhvervsevnetab svarende til 15 procent. Vi lagde ved afgørelsen vægt på, at du havde beskedne følger efter arbejdsskaden, men at disse følger i et vist omfang virkede erhvervshindrende. Følgerne medførte skånebehov overfor stående og gående arbejde samt over for løftearbejde.

Vi vurderede også, at følgerne efter skaden ikke forhindrede dig i at arbejde på fuld tid, såfremt dine skånebehov blev imødekommet. Vi inddrog ved vurderingen din erfarings- og uddannelsesmæssige baggrund. Du havde i perioden både haft en lønindtægt og modtaget sociale ydelser, og erhvervsevnetabet blev fastsat på baggrund af et skøn. Vi vurderede endvidere, at du ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne fra den 11. januar 2016 og frem, da du var overgået til fuldtidsarbejde, hvor du ikke længere havde en lønnedgang.

Forsikringsselskabet har i forbindelse med klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 10. juli 2019 indsendt udkast til stævning vedlagt observationsmateriale i form af billeder og videooptagelser. Forsikringsselskabet har foretaget overvågning af dig i perioden maj til juli måned 2019.

Der var også vedlagt lægefaglig second opinion.

Som følge heraf hjemviste vi den 27. januar 2020 spørgsmålet om tab af erhvervsevne til ny behandling ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Den 27. februar 2023 fastsatte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dit tab af erhvervsevne til 30 procent, hvilket forsikringsselskabet også påklagede. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inddrog i denne forbindelse observationsmaterialet i deres vurdering.

Observationsmaterialet består af billeder og videooptagelser fra en afgrænset periode i 2019. Det er et omfattende materiale med både billeder og videooptagelser af dig i arbejdet som vinduespudser i forskellige situationer og positioner.

Der er optagelser, hvor du er observeret gående med en spand og en lang stige på arm/skulder. Du ses med normal og ubesværet gang.

Du ses blandt andet den 3. juli 2019 bærende på den lange stige, mens du uhindret bukker dig for at stille spanden på jorden ved bilen. Du er endvidere observeret i færd med at pudse vinduer på både en mindre trappestige med tre trin og på en høj stige. Der ses på optagelserne skiftevis belastning af venstre og højre ben. Begge dele foregår lige frit og ubesværet. Du bevæger dig endvidere frit og ubesværet både op og ned af stigen. I en konkret situation vrider du i venstre knæ, da du, efter at have stået overskrævs på den mindre trappestige, skal ned igen.

På flere billeder/videooptagelser fra den 1. juli 2019 pudser du vinduer på en kirke højt oppe på stigen. Stigen er placeret til højre på/for vinduet. Du skal derfor strække dig op mod øverste venstre hjørne og ud til venstre side. Du belaster i den situation primært dit venstre ben.

Du ses også den 1. juli 2019 gående og stående på et skråt tag i færd med at pudse et vindue i niveau med taget, hvilket kræver særlig balance og belaster musklerne omkring knæet. Dette foregår ligeledes helt ubesværet. 

Du oplyser selv, at du har haft fleksible arbejdsvilkår, og du har indsendt oplysninger fra din tidligere arbejdsgiver B, som i brev af 30. april 2019 oplyser, at dine arbejdsopgaver primært består i vinduespolering. Der bliver taget hensyn til dig efter behov. Du udfører i stedet andre opgaver for eksempel vareopfyldning, og der er indlagt små pauser efter behov. Arbejdsgiver oplyser endvidere, at du arbejder 25 timer om ugen, men du får løn for 37 timer, da arbejdsgiver påskønner dit arbejde.

Der er ligeledes indsendt mail fra C af 9. februar 2023, som oplyser, at du selv kan styre din arbejdstid. Du bestemmer selv, hvornår du møder ind, og hvornår du stopper. Du bestemmer også selv, hvor lang arbejdstiden er.

Oplysningerne om din indtægt i eIndkomst er i overensstemmelse med din tidligere arbejdsgivers oplysning om, at du er lønnet for 37 timer. Det fremgår af eIndkomst, at du en årrække har haft fuldtidsarbejde.

Dette er i overensstemmelse med vores afgørelse af 23. februar 2018 om, at du ikke har ret til erstatning for tab af erhvervsevne fra 11. januar 2016 og frem, da du er overgået til fuldtidsarbejde.

Du er undersøgt ved speciallæge flere gange. Ved undersøgelse den 3. juni 2020 og 10. december 2022 har observationsmaterialet været inddraget.

Speciallæge i ortopædkirurgi udtaler i erklæring af 3. juni 2020, at der baseret på dagens undersøgelse, oplysninger fra dig og sagens akter er overensstemmelse mellem de objektive fund og subjektive klager. Dog ville speciallægen have forventet en større grad af muskelatrofi (muskelsvind) ud fra de beskrevne konstante knæsmerter.

Når speciallægen derimod sammenligner dagens undersøgelse med de beskrivelser, der er af arbejdsprocesser, som du er blevet iagttaget i at kunne gennemføre, er der ikke helt overensstemmelse mellem undersøgelsen og beskrivelserne. Speciallægen har kun set beskrivelser og billeder, og på disse synes der at være en betydelig belastning af underbenet med alene stand på venstre ben på stiger samt normal gangafvikling.

Ifølge speciallægen tyder det på, at du anvender benet i dagligdagen, og at der ikke er nogen større muskelsvind på venstre ben. Speciallægen udtaler, at din beskrivelse af dine gener ikke stemmer overens med de observationer, der er beskrevet med stigestand.

En anden speciallæge i ortopædkirurgi udtaler i erklæring af 10. december 2022, at der er sammenhæng mellem observationer og klinisk undersøgelse. Du oplyser, at du kan klare dig gående, på stige, ved aktiviteter dagligt, men at knæet ikke er helt rask sammenlignet med den raske side. Du har brug for pauser. Der er ved den objektive undersøgelse indskrænket bevægelighed, lateral løshed og ømhed over gammel adgang af marvsøm.

Vi har foretaget en vurdering af indholdet af observationsmaterialet og sammenholdt det med sagens øvrige oplysninger.

Vi vurderer på det grundlag, at dit aktivitetsniveau på observationerne er uforeneligt med de øvrige lægelige oplysninger i sagen, herunder din egen beskrivelse af dine funktionsbegrænsninger. Vi vurderer dermed, at videooptagelserne viser et markant bedre funktionsniveau end angivet af dig.

Din méngrad er som tidligere nævnt fastsat til 5 procent i 2012. Du havde på daværende tidspunkt smerter i dit venstre underben især ved belastning. Du kunne stå kortvarigt og kunne ikke gå langt. Der var ved den lægelige undersøgelse konstateret ganske let muskelsvind på lår og læg svarende til 1 cm.

Vi vurderer imidlertid, at du på nuværende tidspunkt har et bedre funktionsniveau end på tidspunktet for afgørelsen i 2012.

Vi vurderer også, at de nævnte skånebehov beskrevet i tidligere afgørelser ikke længere er til stede. Videooptagelserne viser, at du ikke længere er begrænset af din knæskade i forhold til at varetage et knæbelastende arbejde. Du har over en årrække været i stand til at klare et arbejde som vinduespudser, hvilket indebærer arbejdsopgaver blandt andet på høje stiger og skråt tag, hvilket er forholdsvis belastende for underben og knæ. 

Ankestyrelsen vurderer, at følgerne efter arbejdsskaden ikke forhindrer dig i at opretholde samme indtjening, som du ville have haft, såfremt du ikke var kommet til skade. 

Vi fastsætter ikke dit samlede tab af erhvervsevne. Det skyldes, at følgerne af arbejdsskaden efter vores vurdering ikke medfører et erstatningsberettigende tab af erhvervsevne.

Vi er opmærksomme på oplysningen fra din partsrepræsentant om, at der pågår afklaring af muligt fleksjob grundet gener fra venstre ben og hoved med kroniske smerter, udtrætning og hukommelsesbesvær efter en påkørsel. Du har været afprøvet i virksomhedspraktik i henholdsvis 9 og 12 timer. Oplysningerne indgår i behandlingen af sagen, men ændrer ikke ved vores vurdering. Årsagen er, at der med overvejende sandsynlighed er andre årsager til dit arbejdsophør og overgang til virksomhedspraktik end arbejdsskadens følger. Vi vurderer, at du ikke længere er begrænset af din knæskade i forhold til at varetage et knæbelastende arbejde, og at arbejdsskaden dermed ikke nedsætter din erhvervsevne sammenlignet med din erhvervsevne på skadestidspunktet.

Vi lægger hertil vægt på, at observationsmaterialet viser et funktionsniveau, som ikke er foreneligt med et smertebetinget nedsat funktionsniveau og en arbejdstid på 9-12 timer om ugen som beskrevet i de kommunale akter.

Hvad angår din hovedpine og dine hukommelsesproblemer, finder vi, at disse med overvejende sandsynlighed skyldes andre årsager end hændelsen den 24. november 2011 på dit arbejde.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at der i skadesanmeldelsen er angivet ben, herunder knæ, som skadet legemsdel. Du oplyser i spørgeskema til forsikringsselskabet den 21. december 2011, at du fik hul i hovedet, og at du har problemer med at huske. I lægeerklæring af 14. januar 2012 beskrives alene følger efter brud på venstre tibia (skinneben).

Ifølge journal fra Hvidovre Hospital var du indlagt fra den 24. november til den 28. november 2011. Følgende fremgår af journalen herfra: ”

Under arbejde på mekanikerværksted blevet kørt ned med 5-10 km i timen og fået et vrid i skinnebenet og pådraget sig ovenstående fraktur

”. Der er ingen oplysninger i journalen fra Hvidovre Hospital om slag mod hoved.

Der er en del henvendelser til egen læge i 2012, uden at gener fra hovedet nævnes. Den 13. september 2012 fik du udfærdiget en funktionsattest, hvoraf fremgår, at du udover kompliceret brud på venstre underben også havde problemer med at huske. Du fik et sår i hovedet, men du var ikke bevidstløs.

Det fremgår af speciallægeerklæring af 5. marts 2013, at du på skadesdagen slog hovedet og derefter havde haft problemer med korttidshukommelsen. Ifølge speciallægeerklæring af 1. november 2015 har du efter ulykken været plaget af ikke nærmere specificeret hovedpine og hukommelsesbesvær. Der er ikke i de efterfølgende speciallægeerklæringer nævnt hverken hovedpine eller hukommelsesbesvær.

Der er heller ikke notater i egen læges journal om hverken hovedpine eller hukommelsesbesvær i perioden fra ulykken i november 2011 til primo 2019.

Vi lægger herefter vægt på, at der ikke er oplysninger om hverken hovedpine eller hukommelsesproblemer i de tidsnære lægelige oplysninger, og at der ikke er oplysninger herom fra den 21. december 2011 til den 13. september 2012, hvor du får udfærdiget en funktionsattest hos egen læge. Hovedpinen nævnes første gang i 2015.

Om reglerne

Erstatning for tab af erhvervsevne kompenserer for, at arbejdsskaden nedsætter den tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Den tilskadekomne har bevisbyrden for, at evnen er nedsat med 15 procent eller derover. Hvis erhvervsevnetabet med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, har den tilskadekomne ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Vi skal som udgangspunkt fastsætte den tilskadekomnes samlede erhvervsevnetab. Vi kan imidlertid undlade at fastsætte et samlet erhvervsevnetab, hvis følgerne efter arbejdsskaden er beskedne, og de øvrige gener (forudbestående eller konkurrerende) er så omfattende, at de kan forklare erhvervsevnetabet.