Ankestyrelsens principafgørelse 120-13

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvornår kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension efter § 44, stk. 1, i lov om social pension.

Resultatet er

• NN har også ret til førtidspension efter den 1. maj 2013

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY, men med en ændret begrundelse.

En mødedeltager var ikke enig i afgørelsen. Mødedeltageren mente, at NN har arbejdet i så stort et omfang, at hun reelt kunne forsørge sig selv uden pension. Det var først, da kommunen pressede hende, at hun holdt op med at arbejde. Hendes oplysninger om, hvor svært hun havde ved at klare arbejdet, kan ikke bekræftes af andre.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN også har ret til førtidspension efter den 1. maj 2013.

Hovedreglen er, at der ikke kan ske frakendelse af førtidspension. Ved tilkendelsen af førtidspensionen er det vurderet, at der er tale om en varig lidelse.

Vi finder efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at kommunen ikke har tilstrækkelig godtgjort, at der er sket en væsentlig forbedring af NNs arbejdsevne, som medfører, at hun vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Vi er ikke enige med nævnet i, at det er en generel betingelse for frakendelse af pension, at der indhentes aktuelle lægelige oplysninger. Dette vil ofte være nødvendigt, men afgørelsen om frakendelse afhænger af en konkret vurdering af arbejdsevnen, som i visse tilfælde vil kunne være tilstrækkeligt belyst gennem pensionistens aktuelle beskæftigelse.

NN har over for kommunen nærmere forklaret om sin beskæftigelse som sygeplejerske. Hun har i den forbindelse oplyst om længerevarende sygefravær fra jobbet og tjenstlige samtaler med arbejdsgiver, da det ikke var holdbart, at der var så mange faste arbejdsopgaver, hun ikke kunne magte.

Vi har lagt NNs forklaring til grund.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at kommunen ikke har betvivlet disse oplysninger.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at NN opsagde og fratrådte sit arbejde som sygeplejerske pr. 1. november 2012, og at hun herefter alene har arbejdet mellem 8 og 14 timer om måneden.

Det forhold, at hun i perioden fra maj 2011 til november 2012 var ansat som sygeplejerske 24 timer om ugen, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på hendes oplysninger om, at hun reelt arbejdede omkring 18 timer om ugen.

Vi har endvidere lagt vægt på oplysningerne om, at hun havde flere tjenstlige samtaler med sin arbejdsgiver om at stoppe, da det ikke var holdbart, at der var så mange faste arbejdsopgaver, som hun ikke kunne magte.

Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne om, at hun i ansættelsesperioden samlet var sygemeldt i ca. 2 måneder blandt andet pga. stress over sit arbejde, og at hun holdt mange ferieuger uden løn, da hun havde meget store problemer med at klare at arbejde så meget.

Vi har ligeledes lagt vægt på, at hun i oktober 2011 tilkendegav over for kommunen, at hun under ingen omstændigheder varigt og på sigt kunne klare at arbejde 20-24 timer om ugen, og at hun havde taget chancen med jobbet med henblik på at få sat timetallet ned, så det blev i overensstemmelse med det, hun magtede.

Endelig har vi lagt vægt på, at hun er tilkendt førtidspension på baggrund af diskusprolaps og hjernetumor, og at hun efter det oplyste i øvrigt lider af PTSD.

Kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Kommunen skal i den forbindelse foretage en helt konkret helhedsvurdering af pensionistens arbejdsevne. Kommunen skal i den forbindelse konkret vurdere, om der er behov for indhentelse af aktuelle lægelige oplysninger.

Det er ikke en generel gyldighedsbetingelse for frakendelse af førtidspension, at der skal foreligge aktuelle lægelige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold.