Ankestyrelsens principafgørelse 70-16
Beskrivelse
En kommune, der anbringer et barn uden for hjemmet, kan efter retssikkerhedsloven have ret til refusion af udgifter til anbringelsen fra en tidligere opholdskommune. Udgifter til en forældreevneundersøgelse er en administrativ udgift, som ikke kan da...
Journalnummer
2015-2210-54414
Indhold
Afgørelse
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om klage over A Kommunes afgørelse truffet den 26. august 2015 om afslag på mellemkommunal refusion for udgifter til forældreevneundersøgelse udarbejdet i perioden januar-marts 2014.
Resultatet er
•
B Kommune har ikke ret til refusion for udgifter til forældreevneundersøgelse.
Det betyder, at vi er enige i A Kommunes afgørelse, som vi stadfæster.
Der var enighed på mødet.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen finder, at B Kommune ikke har ret til refusion for udgifter til forældreevneundersøgelse udarbejdet i perioden januar-marts 2014 i forbindelse med anbringelsessag.
Vi vurderer, at udgifter til en forældreevneundersøgelse er en administrativ udgift, og at udgiften ikke er en ydelse efter serviceloven.
Vi finder derfor, at udgiften til en forældreevneundersøgelse ikke kan kræves dækket efter reglerne om refusion for udgifter til anbringelsen.
Vi lægger til grund, at A Kommune med henvisning til retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 6, jf. stk. 1, yder refusion til dækning af udgifter efter serviceloven til anbringelse af et barn uden for hjemmet.
Det følger af vores praksis, at en forældreevneundersøgelse ikke er omfattet af udtrykket "hjælp efter serviceloven". Udgiften til forældreevneundersøgelsen må derfor betragtes som en administrativ udgift, der endeligt skal bæres af den aktuelle opholdskommune. Udgiften til forældreevneundersøgelsen må således endeligt afholdes af den aktuelle opholdskommune og kan ikke kræves refunderet af en tidligere opholdskommune.
Vi finder, at ændringerne i retssikkerhedsloven, herunder bestemmelsen i § 9 c, stk. 9, 1 pkt., om dækning af faktiske udgifter i tilknytning til et tilbud, ikke har betydet ændringer i forståelsen af, at en forældreevneundersøgelse er en administrativ udgift, der ikke kan dækkes efter bestemmelserne om refusion i retssikkerhedsloven.
Der er derfor ikke er grundlag for mellemkommunal refusion for handlekommunens udgifter til en forældreevneundersøgelse.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
A kommune havde ikke udvist passivitet i en sådan grad, at B kommune kunne kræve refusion for udgifter til anbringelse af et barn uden for hjemmet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at A kommune havde været i tæt og udvidet kontakt med familien, og på bag...
Udgivet: 2013-07-11
En strafafsoners ophold på en højskole som alternativ afsoning var omfattet af opsamlingsbestemmelsen i retssikkerhedsloven, da opholdet måtte sidestilles med de boformer, der direkte var omfattet af bestemmelsen. Den tidligere opholdskommune var der...
Udgivet: 2015-04-14
En tidligere opholdskommune bliver ikke frigjort fra sine fremtidige forpligtelser ved at en borger i en periode har været udrejst af Danmark. Der skal som hovedregel for en person, der tager ophold på et § 110-tilbud, altid kunne findes en tidligere...