Ankestyrelsens principafgørelse 83-16
Beskrivelse
Generelt om særlig støtte En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte, hvis ansøgeren har været ude for en social begivenhed. Førtidspensionister, der modtager brøkpension En førtidspensionis...
Journalnummer
2015-4028-30743
Indhold
Afgørelse
Om ret til særlig støtte
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du er omfattet af den personkreds, som kan have ret til særlig støtte til høje boligudgifter.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du er førtidspensionist og modtager brøkpension.
Vi lægger også vægt på, at det forhold, at du modtager brøkpension, ikke i sig selv kan begrunde et afslag på særlig støtte.
Om reglerne
Efter reglerne kan der ydes særlig støtte til personer, der har været ude for ændringer i deres forhold (en social begivenhed), og som er særlig vanskeligt stillet grundet høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.
Efter reglerne er det en betingelse for at kunne få særlig støtte, at man opfylder betingelserne for ret til hjælp efter aktivloven. Det vil sige, at man skal opfylde betingelserne for ret til løbende hjælp til forsørgelse. Det er imidlertid ikke en forudsætning, at der rent faktisk ydes hjælp til løbende forsørgelse. For eksempel vil dagpengemodtagere, der på grund af dagpengenes størrelse ikke har behov for hjælp til løbende forsørgelse, kunne være berettigede til at få særlig støtte til høje boligudgifter. Det samme gælder for førtidspensionister, der modtager brøkpension.
Bemærkninger til kommunen
Beregning af hjælp
Vi bemærker til orientering, at kommunen ved behandling af en sag om særlig støtte til en borger, som modtager brøkpension, først skal udmåle borgerens brøkpension. Herefter skal kommunen foretage en konkret beregning af, om borger også kan være berettiget til særlig støtte til høje boligudgifter.
Kommunen skal ved udmålingen af supplement til brøkpension foretage to vurderinger.
Den første vurdering består i, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension som minimum skal svare til det niveau, som borgeren ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse i aktivloven.
Det betyder, at supplement til brøkpension skal udmåles efter reglerne i aktivloven, herunder reglerne for integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp og med fradrag for indtægter og formue.
På samme måde som ved almindelig udmåling af løbende hjælp til forsørgelse efter aktivloven indgår eventuel boligstøtte samt særlig støtte efter aktivlovens § 34 ikke ved beregningen af hjælpen. Ved beregningen indgår oplysninger om borgerens (og ægtefællens – hvis borger er gift) bruttoindtægter.
Den anden vurdering indebærer, at kommunen skal tage stilling til, om brøkpensionisten herudover har ret til yderligere supplement op til et maksimalt niveau, der svarer til fuld førtidspension. Der er tale om et behovsbestemt supplement, der forudsætter en konkret vurdering af de økonomiske forhold.
Efter, at disse to vurderinger er foretaget, skal kommunen foretage en konkret beregning af, om borger også kan være berettiget til særlig støtte til høje boligudgifter. Denne beregning skal foretages efter reglerne herom i bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2014-12-20
Et uddannelsespålæg til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal indeholde oplysninger om indsatsen og aktiviteterne. Uddannelsespålægget og dets tre trin - forslag til kompetencegivende uddannelse, ansøgning om optage...
Udgivet: 2013-07-10
En EU-borger, der var arbejdsløs, uden at det fremgik, at det var uforskyldt,havde hverken ret til kontanthjælp eller starthjælp fra ansøgningstidspunktet. Ved ansøgning om hjælp må kommunen konkret vurdere i den enkelte sag, om statsforvaltningen må...
Udgivet: 2018-12-13
Der kan ydes særlig støtte til høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde til personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed i aktivlovens § 11. For at en person, kan være berettiget til særlig støtte, skal dennes nettoboligudgift overstige...