Ankestyrelsens principmeddelelse 7-20 - videreført anbringelse – krav til indstillingen – børnesagkyndig helhedsvurdering – 2 indstillinger

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 128-10, j.nr. 4000101-10

Følgende lov blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 

§ 65, stk. 4

§ 68 a

Note: 

Vestre Landsret har tiltrådt byrettens afgørelse, hvor Ankestyrelsen fik ret i, at betingelserne for fortsat anbringelse uden for hjemmet i en videreført anbringelse var opfyldt.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om NNs barn.

Resultatet er:

– Børn og unge-udvalgets afgørelse ophæves

– Barnet skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse

– Anbringelsen er uden tidsbegrænsning

Vi pålægger kommunen at iværksætte dette.

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om anbringelse og genbehandlingsfrist.

Begrundelsen for afgørelsen om videreført anbringelse

Vi vurderer, at barnet, der har været anbragt i mindst 3 år, har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Årsagen til det er, at barnet klart viser tilknytning til plejefamilien.

Årsagen er også, at barnet klart har givet udtryk for, at barnet vil blive boende hos plejefamilien.

Årsagen er desuden, at barnet har brug for tryghed, fast struktur og forudsigelighed.

Vi henviser til, at barnet har været anbragt i plejefamilien siden 2002.

Vi henviser videre til, at barnet har opnået en så stærk tilknytning til plejefamilien, at barnet ønsker at blive boende der. Barnet retter sine positive følelser mod plejeforældrene, og oplever ubetinget at disse følelser gengældes. Undersøgelsen tyder klart på, at barnet både i forhold til plejefamilien og dens medlemmer oplever det, som der, hvor barnet hører til.

Vi henviser til, at barnet er sårbart og har behov for trygge og forudsigelige rammer, for at kunne fastholde et nært alderssvarende funktionsniveau. Barnet er følelsesmæssigt et kontrolleret og lidt garderet barn, der har brug for en høj grad af tryghed og forudsigelighed i relationen til andre mennesker. Det er vigtigt for, at barnet kan føle tryghed i anbringelsen, at barnet har sikkerhed for, hvor barnet skal bo.

Vi henviser til, at NN har svært ved at skabe et fællesskab med barnet, selv om NN og barnet har haft samvær gennem flere år. NN har svært ved at skabe tryghed og forudsigelighed i samspillet med barnet.

Vi henviser desuden til, at indholdet af samværet med NN er aftalt på forhånd af hensyn til barnets behov for faste rammer og struktur.

Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve Børn og unge-udvalgets afgørelse

Vi vurderer, at der er sket en alvorlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.

Årsagen til det er, at børn og unge-udvalget har truffet en afgørelse, som kommunen ikke har indstillet til.

Vi henviser til, at børn og unge-udvalget ikke havde kompetence til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse efter servicelovens § 58, når kommunen havde indstillet til videreført anbringelse efter § 68 a.

Oplysningerne om dette fremgår af kommunens indstilling til mødet og børn og unge-udvalgets afgørelse.

Vi har brugt reglen i forretningsordenen for børn og unge-udvalgene og i serviceloven, om at kommunen skal forelægge sagen for børn og unge-udvalget med en indstilling om, hvordan sagen skal afgøres.

Bemærkninger

Formålet med kontinuitet i anbringelsen er at afklare barnets eller den unges stilling og at barnet får tryghed ved at vide hvor det skal være i mange år fremover. Den eksisterende anbringelse skal kunne videreføres, såfremt barnet har været anbragt i mindst 3 år og har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på såvel kortere som længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Som følge af lovændringen om kontinuitet i anbringelse er det blevet nødvendigt fremover, at der administrativt skal foreligge 2 indstillinger fra forvaltningen til børn og unge-udvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor der er grundlag for at kunne træffe afgørelse om videreført anbringelse efter § 68 a og om fortsat anbringelse efter § 58.

Sag nr. 2, 3 og 4 tidligere principmeddelelse 22-15, j.nr. 2014-2010-10095,2014-2010-18184 og 2014-2020-19733

Følgende lov blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015

68 a

Sag 2 (2014-2010-10095):

Resultatet er:

Ankestyrelsen ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om videreført anbringelse.

Der var enighed på ankemødet.

Begrundelsen for ophævelse af afgørelsen om videreført anbringelse

Vi vurderer, at der i sagen ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at B1, B2 og B3 har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for dem at forblive på anbringelsesstedet.

Årsagen er, at den psykologiske helhedsvurdering ikke indeholder en tilstrækkelig dokumentation for en sådan særlig tilknytning.

Vi henviser til, at undersøgelsen ikke i tilstrækkeligt omfang beskriver karakteren af børnenes tilknytning til plejeforældrene og netværket.

Vi henviser til, at undersøgelsen ikke indeholder egentlige samspilsobservationer i plejefamilien.

Vi henviser desuden til, at der ikke i forbindelse med rapporten er foretaget observationer af samspillet mellem F [forældrene] og B3 eller samtaler med forældrene.

Endelig henviser vi til, at der ikke foreligger aktuelle oplysninger om M [moderen], F [faderen].

Sag 3 (2014-2010-18184):

Resultatet er:

Ankestyrelsen ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse

Børn og unge-udvalget har lavet en fejl ved behandlingen af sagen. Vi har derfor ophævet udvalgets afgørelse om videreført anbringelse og samtidig truffet en ny afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om videreført anbringelse.

Der var enighed på ankemødet.

Begrundelsen for afgørelsen om at ophæve børn og unge-udvalgets afgørelse om den videreførte anbringelse

Vi vurderer, at der er sket en væsentlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse er ugyldig.

Årsagen er, at vi vurderer, at der er væsentlige mangler ved den undersøgelse, som skal beskrive B1 tilknytning til anbringelsesstedet samt i børnesamtalen afholdt forud for den videreførte anbringelse.

Vi henviser til, at der alene er lavet en ensidig observation og beskrivelse af tilknytningen til plejefamilien, mens der ikke er lavet observationer af B1 tilknytning til sine forældre.

Vi henviser desuden til, at plejemor, i forbindelse med undersøgelsen om B1 tilknytning til anbringelsesstedet, ikke er blevet bedt om at tage stilling fremtidsperspektivet for B1 ophold i plejefamilien.

Vi henviser herudover til, at B1 holdning til den videreførte anbringelse ikke fremgår af børnesamtalen. Det er således ikke tydeliggjort over for B1, at kommunen påtænker, at han skal blive boende hos plejefamilien, til han bliver voksen.

Sag 4 (2014-2020-19733):

Resultatet er:

Ankestyrelsen ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse om videreført anbringelse

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om videreført anbringelse.

Der var enighed på ankemødet.

Begrundelsen for afgørelsen om ophævelse af videreført anbringelse

Vi vurderer, at der er en væsentlig fejl ved sagens behandling i børn og unge-udvalget, og at fejlen bør medføre, at børn og unge-udvalgets afgørelse skal ophæves.

Årsagen er, at vi vurderer, at det ikke i psykologisk undersøgelse af 28. februar 2014 er tilstrækkeligt dokumenteret, at B1, har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for B1 bedste at forblive på anbringelsesstedet.

Årsagen er således, at betingelserne i bestemmelsen om videreført anbringelse ikke er opfyldt, fordi der ikke foreligger en tilstrækkelig helhedsvurdering af B1 tilknytning til anbringelsesstedet.

Vi henviser til, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at B1 er fuldt integreret i plejefamiliens familie og hverdag.

Vi henviser til, at psykologen ikke formelt har undersøgt B1 tilknytning til de øvrige børn i plejefamilien, plejefar og til det familiære netværk hos plejefamilien, men at psykologens vurdering i høj grad bygger på andenhånds information fra plejemor.