Ankestyrelsens principafgørelse 198-11
Beskrivelse
Omberegning af boligstøtte på baggrund af huslejestigning kan tidligst ske med virkning fra måneden efter, at ansøger har givet meddelelse om huslejestigningen til kommunalbestyrelsen. Det gjaldt også huslejestigning meddelt i januar måned. En varsle...
Journalnummer
J.nr.: 8500086-10
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008 - § 43 og § 44
Afgørelse
Afgørelse i sag, om en huslejestigning for NN kan medtages fra 1. januar 2001, når det er meddelt i løbet af januar måned.
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om afklaring af begrebet husstandsindkomst i boligstøttelovens § 43, stk. 1
Resultatet er
• Den huslejestigning,, der er meddelt til kommunen den 26. januar 2010 får indflydelse på boligstøtteberegningen fra 1. februar 2010.
Det betyder, at NN i januar måned ikke kan opnå boligstøtte på baggrund af den huslejestigning, som blev varslet den 25. november 2009.
Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.
NN skal ikke tilbagebetale boligstøtte, der er udbetalt på baggrund af nævnets afgørelse.
Der var enighed på mødet.
Begrundelse for afgørelsen
Omberegning af boligstøtte på baggrund af huslejestigning kan tidligst ske med virkning fra måneden efter at ansøger har givet meddelelse om huslejestigningen til kommunalbestyrelsen.
Vi har lagt vægt på, at NN først den 25. januar 2010 oplyste, at der var varslet en huslejestigning pr. 1. januar 2010. Han havde modtaget varsel om huslejestigning den 25. november 2009.
Huslejestigningen kunne derfor først indgå ved beregning af boligstøtte fra 1. februar 2010.
Det er en betingelse for fra 1. januar at få medtaget ændringer i indtægtsgrundlaget, der meddeles i løbet af januar måned, at ændringen vedrører de indtægter, som indgår i reguleringen pr. 1. januar.
Det er kommunen, der foretager regulering af beregningsgrundlaget pr. 1. januar med en fremskrivning af indtægtsoplysningerne, og der er ikke hjemmel til, at boligstøttemodtageren kan korrigere for forhøjelse af huslejen med tilbagevirkende kraft for januar måned.
Vi har lagt vægt på, at det af forarbejderne fremgår, at adgangen til at ændre beregningsgrundlaget med tilbagevirkende kraft for januar måned vedrørte situationer med indtægtsfald for boligstøttemodtageren.
Vi har også lagt vægt på, at der i bestemmelsen om adgang til omregning med tilbagevirkende kraft ikke er henvist til situationer, hvor lejen er blevet forhøjet.
På baggrund af boligstøttemodtagerens vedvarende oplysningspligt om de forhold, der påvirker boligstøttens størrelse, herunder huslejens størrelse, er der ikke behov for at have mulighed for at medtage disse ændringer med tilbagevirkende kraft i januar måned.
Sagsoplysninger
- A kommune har i klagen henvist til bemærkninger til lovforslaget ved indførelse af § 43, hvorefter der ved ændringer i beregningsgrundlaget i § 43 er tale om indkomstændringer
Information
- Vi har afgjort sagen på grundlag af:
- • De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen
- • Nævnets afgørelse af 1. juli 2010
- • Klagen til Ankestyrelsen af 26. juli 2010
- • Nævnets genvurdering
- NN modtager boligstøtte. Han modtog 1. januar 2010 meddelelse om boligydelse på baggrund af den årlige regulering.
- Kommunen modtog den 26. januar 2010 fra NNs varsling om forhøjelse af boligafgift pr. 1. januar 2010. Varslingen var dateret 25. november 2009.
- Kommunen medtog huslejeudgiften ved beregningen af boligydelse pr. 1. februar svarende til den 1. i måneden efter at ansøger havde underrettet om huslejestigningen.
- Det sociale nævn ændrede og fandt, at huslejestigningen skulle have virkning fra 1. januar 2010
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
En kommune havde været berettiget til at anvende opreguleringsprocenten på en privat pension, selv om pensionen blev udbetalt med samme beløb hvert år. Begrundelsen var, at pensionen indgik i husstandsindkomsten efter boligstøttelovens regel om opgør...
Udgivet: 2013-07-10
Omregning af boligstøtte på grund af huslejeforhøjelse kunne tidligst ske fra begyndelsen af måneden efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunen. Der kunne derfor ikke omregnes med tilbagevirkende kraft på grund af en lejeforhøjelse, der va...
Udgivet: 2013-07-10
En kommune havde været berettiget til at anvende opreguleringsprocenten på en privat pension, selv om pensionen blev udbetalt med samme beløb hvert år. Begrundelsen var, at pensionen indgik i husstandsindkomsten efter boligstøttelovens regel om opgør...