Ankestyrelsens principmeddelelse 42-22 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - selvforsørgelses- og hjemrejseydelse - overgangsydelse - sanktioner - sygemelding - sygdomsperiode

GældendeÅr: 2022Udgivet: 2022-12-14

Beskrivelse

Principmeddelelsen fastslår Hvis en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke sygemelder sig til jobcentret, når borger udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti...

Journalnummer

22-21564

Indhold

Afgørelse

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om nedsættelse af din hjælp (sanktion). X Kommune afgjorde sagen den 3. maj 2022.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunen har ikke ret til at foretage en nedsættelse af din hjælp, fordi du ikke sygemeldte dig til dit tilbud den 5. april 2022.

Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.

Kommunen skal derfor efterbetale dig det beløb, kommunen har nedsat din hjælp med. Kommunen vil kontakte dig.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke har hjemmel til at pålægge en sanktion for manglende meddelelse af sygdom til dit tilbudssted.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunen har nedsat din hjælp, fordi du ikke har sygemeldt dig til dit tilbudssted ”Nytteforløb – kontanthjælp – værkstedsservice”.

Vi er opmærksomme på, at kommunen i opstartsbrevet af 1. april 2022 har vejledt dig om, at hvis du er forhindret i at møde, skal du kontakte personalet i Nytteforløb mellem kl. 07:00 – 08:00 på tlf. X.

Vi er også opmærksomme på, at du har oplyst, at du har meldt dig syg via SMS til din sagsbehandler. Din sagsbehandler godkendte ikke din sygemelding og henviste dig til, at du skulle sygemelde dig til tilbudsstedet.

Vi lægger dog vægt på, at du ikke er forpligtet til at meddele sygdom til tilbudsstedet, men alene til jobcenteret.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at kommunen ikke kan fastlægge retningslinjer for sygemelding, som ligger ud over lovens rammer.

Der er derfor ikke hjemmel til at pålægge en sanktion for manglende meddelelse af sygdom til et tilbudssted.

Om reglerne

Efter reglerne nedsættes hjælpen, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i forbindelse med udeblivelse fra tilbud.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

SygemeldingKontanthjælpSygdomsperiodeUddannelseshjælpOvergangsydelseSanktionerSelvforsørgelses- og hjemrejseydelse

Paragraffer

§ 13§ 39§ 35

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 145-11

Udgivet: 2013-07-10

En person i varetægtssurrogat var ikke omfattet af bekendtgørelsen om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Det betød, at kommunen skulle vurdere efter aktivlovens almindeli...

Ankestyrelsens principafgørelse 69-12

Udgivet: 2013-07-10

En a-kasses afgørelse om manglende rådighed er ikke en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Der er derfor ikke hjemmel til at stille krav om tilbagebetaling af kontanthjælp med henvisning til, at en borger ikke opfylder betingelserne fo...

Ankestyrelsens principafgørelse 132-11

Udgivet: 2013-07-10

Kommunen skal vejlede konkret og præcist om konsekvensen af arbejdsophør uden rimelig grund, når kommunen har anledning til det. I denne sag havde kommunen imidlertid ikke en sådan anledning til at vejlede borgeren, idet kommunen ikke havde oplysning...