Ankestyrelsens principafgørelse 163-11

GældendeÅr: 2011Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

Et adoptivbarn, som adoptivforældrene henter i udlandet, anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt. De formelle betingelser for at rejse hjem med barnet var opfyldt, da formalia omkring selve adoptionen v...

Journalnummer

J.nr.: 7200319-10

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009 - § 8

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i jeres sag om ret til orlov med barseldagpenge i forbindelse med adoption. Vi har behandlet sagen for at afklare, hvornår et barn kan anses for modtaget og dermed, hvornår retten til barseldagpenge indtræder, når adoptanterne henter barnet i udlandet.

Resultatet er

• barnet anses for modtaget den 17. februar 2010, hvor de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet var opfyldt

Det betyder, at retten til fravær fra arbejdet med barseldagpenge indtrådte den 18. februar 2010, som var dagen efter modtagelsen af barnet.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at de formelle betingelser for at rejse hjem med adoptivbarnet er opfyldt, når formalia omkring selve adoptionen er bragt i orden, og der efterfølgende er udstedt pas til barnet. På dette tidspunkt anses barnet for modtaget.

Barselloven foreskriver, at barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt. Barselloven indeholder imidlertid ikke nogen nærmere angivelse af, hvad der forstås ved de formelle betingelser.

Barselloven er i det væsentligste en teknisk sammenskrivning af de tidligere regler om barseldagpenge i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og reglerne om barselorlov (fravær) i ligebehandlingsloven.

Af den tidligere lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fremgik det ikke, hvornår et barn ansås for modtaget, men blot at barnet skulle være modtaget. Dette blev forstået således, at når en adoptant hentede barnet i udlandet, kunne modtagelsen regnes fra det tidspunkt, hvor barnet var sammen med adoptanten.

Der er således tale om en ny bestemmelse med barsellovens § 8, stk. 2, om at barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til barselloven, at gældende praksis for, hvornår et adopteret barn anses for modtaget, er indskrevet i loven som stk. 2. Det fremgår videre, at der med de formelle betingelser, herunder forstås, at der er udstedt et pas til barnet.

Barseldagpenge kan derfor ydes fra den dag, hvor de kommende adoptanter rejser ud af Danmark for at hente barnet, og til og med den dag, hvor de formelle betingelser for at tage barnet med ud af landet er opfyldt.

De formelle betingelser, der vedrører adoptionen skal være i orden, ligesom udstedelsen af pas til barnet er en formel betingelse, der skal være opfyldt for, at forældrene kan tage barnet med ud af landet.

Hvis forældrene bliver i udlandet efter den dag, hvor de formelle betingelser er opfyldt, så medregnes de barseldagpenge, der herefter ydes, til de perioder, hvori der kan ydes barseldagpenge efter modtagelsen af barnet.

Sagsoplysninger

  • I har som adoptivforældre anført, at det kan diskuteres, hvornår de formelle krav er opfyldt og barslen dermed starter. I oplyser, at I har kendskab til mange andre adoptanter, hvor barslen først er startet den dag, hvor adoptanterne er landet i Danmark. Det er således jeres opfattelse, at der ikke er en ensartet praksis på området.
  • Vi skal bemærke, at oplysningerne er indgået i behandlingen af sagen, men at disse ikke kan føre til en ændret vurdering. Vi henviser i den forbindelse til begrundelsen for afgørelsen.
  • Som det fremgår heraf, må de formelle betingelser anses for opfyldt fra det tidspunkt, hvor forholdene omkring adoptionen er opfyldt, det vil sige når selve retssagen vedrørende adoptionen og den efterfølgende udstedelse af pas til barnet er bragt i orden. Fra det tidspunkt vil adoptivforældrene kunne tage barnet med til Danmark.
  • Det kan således aldrig blive det tidspunkt, hvor forældre og barn kommer til Danmark, der er afgørende for, hvornår barnet kan anses for modtaget. Dette understøttes af, at det alene er forældrenes valg, hvornår de ønsker at forlade landet. Det kan derfor ikke blive denne beslutning, der er bestemmende for, hvornår barnet kan anses for modtaget.
  • Som nævnt ovenfor så henregnes fravær i forbindelse med, at forældrene bliver i udlandet efter den dag, hvor de formelle betingelser for at tage barnet med ud af landet er opfyldt, til fravær efter modtagelsen af barnet.

Information

  • Vi har afgjort sagen på grundlag af:
  • • de oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
  • • nævnets afgørelse af 22. juni 2010
  • • klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 25. juni 2010
  • • nævnets genvurdering
  • Der er tale om et forældrepar, der anmoder om orlov i forbindelse med adoption af et barn født i X land. Forældrene opholder sig iX landfra den 1. februar 2010 med henblik på at deltage i retssagen om adoption i X byden 3. februar 2010. Den Danske Ambassade i X by udsteder herefter barnets danske pas den 17. februar 2010.
  • Kommunen traf afgørelse om, at orloven i forbindelse med adoption var påbegyndt den 18. februar 2010. Kommunen lagde vægt på, at barnets pas var udstedt den 17. februar 2010 og at de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet derfor var opfyldt den 17. februar 2010 og orloven dermed var påbegyndt den 18. februar 2010.
  • Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
  • Nævnet har begrundet dette med, at forældrene formelt modtog barnet den 17. februar 2010, hvor barnet fik udstedt dansk pas, hvilket betød, at barnet kunne forladeX landsamme dag. Retten til at holde orlov med barseldagpenge indtrådte derfor dagen efter modtagelsen af barnet den 18. februar 2010. Nævnet bemærkede, at retten til orlov med barseldagpenge startede den 18. februar 2010, uanset om forældre og barn forblev i X land.
  • Adoptivforældrene har klaget over nævnets afgørelse

Metadata

Retsområder

Barselsloven

Nøgleord

Formelle betingelserModtagelse af barnBarselorlovUdlandAdoption

Paragraffer

§ 8

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse D-17-98

Udgivet: 2013-07-11

Kommunen var ikke berettiget til at standse udbetaling af dagpenge til en lønmodtager med en klar endogen depression efter dagpengelovens § 8, stk. 1, idet udeblivelse fra behandling konkret vurderet var sygdomsbetinget i en sådan grad, at det ikke k...

Ankestyrelsens principafgørelse D-10-00

Udgivet: 2013-07-11

Der var ikke ret til yderligere dagpenge til en lønmodtager, der var henvist til et fleksjob. Ankestyrelsen fandt, at lønmodtageren burde have været indkaldt til en personlig samtale i forbindelse med opfølgning af sagen. Ankestyrelsen fandt dog ikke...

Ankestyrelsens principafgørelse D-8-03

Udgivet: 2013-07-11

Forlængelse af dagpengeperioden med henblik på afklaring af arbejdsevnen kunne ikke overstige 2 x 13 uger, selv om afklaringen ikke var afsluttet inden periodens udløb. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke i loven eller forarbejderne til loven va...