Ankestyrelsens principafgørelse D-10-00

Lovhenvisninger

• Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2000 - § 24, stk. 1
• Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 8, stk. 1

Afgørelse

Information

• En lønmodtager blev sygemeldt den 9. oktober 1998 på grund af dårlig ryg.
• Forud for sygemeldingen arbejdede lønmodtageren som kontorelev. Elevperioden var aftalt fra 1. april 1998 til 31. marts 2000. Kommunen ydede revalideringsstøtte i form af supplement til elevlønnen.
• Den 15. september 1999 meddelte kommunen til arbejdsgiveren, at det var besluttet at standse dagpengerefusion efter den 20. september 1999. Kommunen fandt det ikke realistisk, at lønmodtageren kunne vende tilbage som kontorelev. Ved brev af samme dato meddelte kommunen lønmodtageren, at dagpengeudbetalingen ville blive stoppet efter den 20. september 1999 med den begrundelse, at kommunen skønnede, at revalideringsmulighederne var udtømte, og at der ville blive forsøgt iværksat fleksjob, når hun var klar, jf. dagpengelovens § 24.
• Det sociale nævn fandt ikke grundlag for at kritisere kommunens afgørelse, hvorefter udbetaling af sygedagpenge var ophørt pr. 20. september 1999.
• Nævnet lagde herved vægt på det oplyste om lønmodtagerens helbredsmæssige forhold, hvoraf fremgik, at der var fundet en lav MB. Scheuermann, ligesom hun i nogen grad var fundet hypermobil. Nævnet havde endvidere lagt vægt på det hidtidige revalideringsforløb.
• Nævnet fandt det således ikke godtgjort, at det var overvejende sandsynligt, at lønmodtageren via revalidering ville kunne bringes tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår.
• Nævnet havde endvidere lagt til grund, at kommunen havde besluttet at henvise lønmodtageren til et fleksjob, når hun var klar til dette. Efter praksis kunne fleksjob ikke sidestilles med revalidering, og lønmodtageren kunne derfor ikke længere anses for uarbejdsdygtig i dagpengelovens forstand.
• I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at kommunen ikke havde taget stilling til alle forlængelsesmulighederne efter dagpengelovens § 22, stk. 1, idet kommunen bl.a. ikke havde overvejet spørgsmål om pension. Lønmodtageren ville gerne have undersøgt, om der ville være andre muligheder for hende eventuelt en arbejdsprøvning via Reva. Endvidere ville lønmodtageren gerne have haft personlig samtale med kommunens socialrådgiver. Lønmodtageren havde det sidste år på sygedagpenge kun haft telefonisk kontakt med kommunens socialrådgiver, og hun havde fået at vide, at det fint kunne klares pr. telefon.
• Det sociale nævn har i brev af 31. januar 2000 bemærket, at nævnet ikke havde taget stilling til om kommunen burde have rejst sag om førtidspension, idet det ikke af sagsakterne og lønmodtagerens tidligere klageskrivelse fremgik, at hun havde haft ønske om at rejse en pensionssag. Ifølge klageskrivelsen af 20. september 1999 fandt lønmodtageren ikke, at revalideringsmulighederne var udtømte, og hun mente derfor, at der burde forsøges med en arbejdsprøvning, enten på en virksomhed eller eventuelt i form af Reva-test, således at det nærmere kunne vurderes, hvorvidt hun kunne klare/trænes op til en 37 timers stilling. Lønmodtageren fandt derfor, at der var mulighed for forlængelse af dagpengene efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1.
• Under behandlingen af sagen har Ankestyrelsen modtaget supplerede oplysninger fra klageren. Det drejer sig om kopi af et brev fra lønmodtagerens læge til kommunen. Det fremgik heraf, at lønmodtageren havde været igennem et særligt øvelsesprogram fra et rygcenter, og hun havde stadigvæk daglige rygsmerter og ville blive behandlet med smertestillende medicin regelmæssigt hver dag. Lægen kunne stille sig tvivlende overfor, om lønmodtageren kunne klare et fleksjob, og opfordrede kommunen til at hun gennemgik en arbejdsprøvning på testafdelingen på Reva. Psykologisk var lønmodtageren kørt helt ned, og havde ikke brug for flere nederlag, idet det dels gik ud over hende selv, men også gik ud over resten af familien.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var foretaget et skøn efter § 41, stk. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998, jf. dagpengelovens § 5.
• Sagen blev endvidere behandlet med henblik på afklaring af, om kommunens telefoniske kontakt til lønmodtageren i forbindelse med opfølgning var i overensstemmelse med opfølgningsreglerne, hvorefter lønmodtageren direkte gennem en personlig samtale skal medinddrages i opfølgningen.