Ankestyrelsens principafgørelse U-8-97
Beskrivelse
Indtægter ved borgerligt ombud skulle indgå ved vurderingen af tab af erhvervsevne på lige fod med almindeligt lønarbejde. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hvervene indebar en reel arbejdsindsats, og at de derfor indebar en udnyttelse af erhvervsevnen...
Journalnummer
J.nr.: 101202-96
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996 - § 32
Afgørelse
Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om tab af erhvervsevne på 20%.
Begrundelsen var, at hvervene som udvalgsformand og offentlig udpeget repræsentant måtte anses at indebære en udnyttelse af erhvervsevnen, og dermed måtte betragtes som arbejde i lovens forstand.
Indtægterne fra disse hverv skulle derfor indgå i vurderingen af tab af erhvervsevne på samme måde som indtægterne fra andet arbejde.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at hvervene indebar en reel arbejdsindsats.
Ankestyrelsen fandt ikke, at det forhold at hvervene som udgangspunkt var tidsbegrænsede kunne føre til en ændret vurdering, idet erhvervsevnen ville kunne udnyttes i andet erhverv, når hvervene eventuelt ophørte.
Ankestyrelsen fandt heller ikke, at den yderligere lønnedgang som følge af fratrædelsen i arkitektfirmaet og ansættelse i en stilling som kontorassistent kunne føre til en ændret vurdering. Ankestyrelsen fandt ikke, at opsigelsen kunne anses for at være begrundet i følger efter den anerkendte arbejdsskade.
Information
- Sagen vedrørte en 54-årig kvinde, som i 1992 var udsat for en ulykke, da hun faldt og slog hovedet.
- Tilfældet blev anerkendt som arbejdsskade. Der blev lagt vægt på, at skaden skete under udøvelse af borgerligt ombud, jf. lovens § 3, nr. 1.
- Ved afgørelse af 10. maj 1994 blev det varige mén vurderet til 12%.
- Skadelidte var ansat i et arkitektfirma. På skadestidspunktet arbejdede hun 29 timer om ugen, men var på grund af strukturændringer blevet opsagt. Efter arbejdsskadens indtræden blev der indgået ny ansættelsesaftale med en ugentlig arbejdstid på 18,5 timer. Den 1. marts 1995 blev der igen indgået ny ansættelsesaftale med en ugentlig arbejdstid på 16 timer.
- Hun var samtidig medlem af en kommunalbestyrelse og offentlig udpeget repræsentant i bestyrelsen for en bank. I 1994 blev hun også formand for et kommunalt udvalg og medlem af repræsentantskabet i et naturgasselskab. Arbejdsskadestyrelsen traf den 1. september 1994 afgørelse om erhvervsevnetab og årsløn. Erhvervsevnetabet blev vurderet til 35% med udbetaling som løbende ydelse. Der var samtidig fastsat revision den 1. marts 1995. Indtægterne fra borgerligt ombud indgik ikke ved fastsættelse af årsløn og vurderingen af tab af erhvervsevne.
- Arbejdsskadestyrelsen traf ny afgørelse om erhvervsevnetab den 4. januar 1996. Tabet af erhvervsevne blev vurderet til 20%. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på en sammenligning mellem hvad hun tjente ved lønarbejde og borgerligt ombud, sammenholdt med hvad hun ville have tjent ved borgerligt ombud og en fortsat arbejdstid på 29 timer om ugen i arkitektfirmaet.
- I slutningen af 1996 ønskede arbejdsgiver, at hun skulle gå på fuld tid. Dette ønskede skadelidte ikke og opsagde derfor sin stilling. Hun havde fået ny stilling som kontorassistent med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Lønnen var væsentlig lavere end lønnen i arkitektfirmaet.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om indtægter ved borgerligt ombud skal medregnes med vurderingen af tab af erhvervsevne.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2018-12-22
Skader indtrådt for uddannelsessøgende, der deltager i praktik efter en uddannelsesplan, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis den uddannelsessøgende erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde bidrager til virksomhedens produktion i ik...
Udgivet: 2013-07-11
I en sag om erhvervsevnetabserstatning på grund af en lettere hjerne skade som følge af udsættelse for opløsningsmidler har Højesteret fastslået, at Ankestyrelsen ved sin vurdering af størrelsen af tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeforsikringslov...
Udgivet: 2013-07-11
Der var ikke grundlag for at standse udbetalingen af midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne til en sikret, der var under revalidering på grund af følger efter en arbejdsskade, og som måtte afbryde uddannelsen på grund af sygdom i forbindelse ...