Ankestyrelsens principafgørelse U-26-02
Beskrivelse
Ankestyrelsen var ved bedømmelsen af erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven ikke bundet af retsforlig indgået efter erstatningsansvarsloven mellem sikrede og arbejdsgiver. Ankestyrelsen henviste til afgørelser fra Højesteret, hvorefter Ankes...
Journalnummer
J.nr.: 1008834-01
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 13 og § 32
Afgørelse
Ankestyrelsen var i forhold til bedømmelsen af erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven ikke bundet af retsforlig indgået efter erstatningsansvarsloven.
Ankestyrelsen henviste i den forbindelse til Ugeskrift for Retsvæsen 1996.1167H og Ugeskrift for Retsvæsen 2002.308H. , hvorefter Ankestyrelsen/ arbejdsskadesikringsmyndighederne ikke er bundet af andre myndigheders afgørelser i henhold til henholdsvis pensionsloven, bistandsloven eller erstatningsansvarsloven ved administration af arbejdsskadesikringsloven.
Efter genoptagelsen af sagen fandt Ankestyrelsen således, at arbejdsskaderne havde medført tab af erhvervsevne på 65%. Sikrede skulle derfor have yderligere erstatning for tab af erhvervsevne, idet arbejdsskadesikringsmyndighederne ikke var bundet af det forlig efter erstatningsansvarsloven om 35% erhvervsevnetab, som den selvforsikrede arbejdsgiver og sikrede indgik 1998.
Den yderligere erstatning tilkendtes med virkning fra den 1. april 1994, som var tidspunktet for tilkendelsen af mellemste førtidspension.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen om erhvervsevnetab vægt på, at sikrede før arbejdsskadens indtræden arbejdede i fuldt omfang, og at hun efter den aktuelle arbejdsskade, samt arbejdsskaden i januar 1993 var ophørt med at arbejde. Ankestyrelsen fandt på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger, sikredes alder, uddannelse, tidligere beskæftigelse og manglende revalidering, at der ikke var mulighed for nærmere at belyse en resterhvervsevne, der med overvejende sandsynlighed talte imod, at erhvervsevnetabet fastsattes svarende til den tilkendte mellemste førtidspension.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at foretage en anden konkret vurdering af sikredes erhversvevnetab end svarende til den tilkendte mellemste førtidspension. Ankestyrelsen vurderede herefter sikredes erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden til 65%.
Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab.
Information
- Sikrede havde været udsat for 2 indirekte lænderygtraumer i henholdsvis 1992 og 1993, som Arbejdsskadestyrelsen anerkendte som ulykkestilfælde, idet der blev taget forbehold for en forudbestående ryglidelse. Efter det andet ulykkestilfælde blev det konstateret, at hun havde pådraget sig en discusprolaps.
- Arbejdsskadestyrelsen fastsatte méngraden til 5% ved en afgørelse i august 1993, og traf i oktober samme år samlet afgørelse for begge ulykkestilfælde om erstatning for 15% erhvervsevnetab som midlertidig løbende ydelse under revalidering.
- Sikrede blev tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra april 1994, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen i januar 1995 fastsatte hendes erhvervsevnetab til 15%, idet der blev lagt vægt på, at arbejdsskaden kun delvist kunne være årsag til arbejdsophør og overgang til førtidspension. Ankestyrelsen tiltrådte denne afgørelse.
- Sikrede anlagde i juni 1997 civilt søgsmål imod den selvforsikrende kommunale arbejdsgiver efter erstatningsansvarsloven. Parterne indgik i december 1998 forlig, om at kommunen alene var erstatningsansvarlig for den seneste arbejdsulykke i 1993, hvorefter erhvervsevnetabet svarede til 35%. Forliget omfattede desuden godtgørelse for svie og smerte.
- I januar 2000 anmodede sikredes forbund om genoptagelse af arbejdsskadesagen med henvisning til ny praksis omkring forudbestående lidelser.
- I forbindelse med partshøring i april 2000 modsatte kommunen sig genoptagelse med henvisning til, at der ikke var grundlag for at genoptage efter lovens § 34 og at der ikke var indført ny praksis med Højesterets dom af 3. september 1998. Kommunen henviste desuden til forliget mellem parterne, og anførte, at spørgsmålet om erhvervsevnetab var endeligt afgjort hermed, ligesom krav i forhold til det første ulykkestilfælde i 1992 var endelig frafaldet af sikrede.
- Arbejdsskadestyrelsen traf i april 2000 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen om mén og erhvervsevnetab.
- Ankestyrelsen tiltrådte i oktober 2000, at der ikke var grundlag for at genoptage efter § 29, stk. 1, men tilbagesendte samtidig sagen med henblik på forvaltningsretlig genoptagelse af spørgsmålet om fradraget for forudbestående lidelser, bl.a. i lyset af Højesterets dom af 3. september 1998.
- Arbejdsskadestyrelsen traf i oktober 2001 afgørelse om henholdsvis 15% mén og 65% erhvervsevnetab, og fandt herved, at der ikke skulle fratrækkes for de forudbestående ryggener. Sagen blev anket af kommunen i sin egenskab af selvforsikrende arbejdsgiver.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om Ankestyrelsen, i forhold til bedømmelsen af erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven, var bundet af et retsforlig, som var indgået i forbindelse med et civilt søgsmål efter erstatningsansvarsloven.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2014-02-01
Der blev givet løbende ydelse for en periode på 3 år under henvisning til de efterladte enkers sociale, arbejdsmæssige og boligmæssige for hold....
Udgivet: 2013-07-11
Der var ikke grundlag for fordeling af et erhvervsevnetab på to arbejdsskader indtrådt med to års mellemrum, da skadelidte var fortsat med at arbejde på fuld tid efter den første skade. Skadelidte var udsat for et rygtraume i 1994, men arbejdede trod...
Udgivet: 2013-07-11
Sagen drejede sig om i hvilket omfang, der var grundlag for at nedsætte méngraden for en nakke- skulderlidelse, som var anerkendt som erhvervssygdom med forbehold for forudbestående lidelse i form af slidgigt i halshvirvelsøjlen. Ved ménvurderingen t...