Ankestyrelsens principafgørelse U-19-06
Beskrivelse
Ankestyrelsen fandt, at retten til betaling af udgifter til behandling var at anse som ret til erstatning og dermed omfattet af forhold 4 i dispensationsbetingelserne, som de var beskrevet i SM U-24-01. Som forhold 4 i dispensationsbetingelserne var ...
Journalnummer
J.nr.: 1010927-06
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 36
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt, at tilfældet var omfattet af loven.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at dækningen af udgifter til behandling efter arbejdsskadesikringsloven skulle anses som en erstatning. Der henvistes i den forbindelse til dagældende lovs § 26 (nugældende lovs § 12). Den dispensationsadgang, der var kommet ind i ulykkeforsikringsloven ved ret til invaliditetserstatning, fandt Ankestyrelsen herefter også gjaldt, når der var ret til erstatning i form af behandlingsudgifter.
Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen på stillingtagen til størrelsen af de erstatningsberettigede følger af ulykkestilfældet.
Information
- Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at dispensere fra lovens 1- års anmeldelsesfrist med henvisning til, at tilskadekomne som følge af et ulykkestilfælde under arbejdet havde haft udgifter til behandling hos kiropraktor.
- Sagen angik en social- og sundhedshjælperelev, der under personhåndtering fik et vrid i ryggen.
- Kvinden fortsatte sit arbejde de næste dage, men fik tiltagende rygsmerter. Hun opsøgte læge, der henviste hende til kiropraktor. Kiropraktoren oplyste i brev kort efter skaden, at kvinden på daværende tidspunkt havde modtaget 3 behandlinger, og at smerterne var aftaget betydeligt. Behandlingen forsatte et år frem.
- Det vurderedes, at der var helbredende effekt af den givne behandling.
- Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at forhold 4 i dispensationsbetingelserne ikke var opfyldt, idet Arbejdsskadestyrelsen ikke fandt, at tilskadekomne havde en varigt mén.
- Der blev truffet afgørelse efter dagældende lov om sikring mod følger af arbejdsskade jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, § 20 (nu lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, § 36).
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af i hvilket omfang udgifter til behandling, jf. dagældende lovs § 30, stk. 1, (nugældende lovs § 15) var omfattet af forhold 4 i dispensationsbetingelserne i forbindelse med anmeldelse senere end lovens 1-års frist.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2016-11-11
Anerkendelse af en sygdom som en arbejdsskade (erhvervssygdom) er ikke til hinder for, at der kan træffes afgørelse om nedsættelse eller bortfald af méngodtgørelsen, hvis den tilskadekomnes helbredsmæssige situation helt eller delvist skyldes andre f...
Udgivet: 2016-06-17
Højesteret har fastslået, at arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forældelse (§ 36) gælder for alle krav på ydelser i anledning af en arbejdsskade. Rækkevidden af de særlige forældelsesregler i arbejdsskadesikringsloven er derfor ikke begrænset ...
Udgivet: 2013-07-10
Der er ikke ret til dækning af udgifter til behandlingcirka 3 ½ årefter et kraniebrud. Lovens betingelser om, at behandlingen skal have helbredende effekt, er ikke opfyldt, selvom det er oplyst, at skadelidte efter opholdene på X-klinik havde opnået ...