Ankestyrelsens principafgørelse U-12-00

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 32, stk. 1

Afgørelse

Information

• Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i juni 1997 en anmeldt lidelse i form af astma, som skadelidte havde pådraget sig på sit arbejde som laborant, som en arbejdsskade efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
• Ved afgørelse af 5. december 1997 vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at skadelidtes mén som følge af skaden var 10%. Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der efter de lægelige oplysninger var tale om sjældne anfald, men skadelidte var afhængig af medicin. Ved afgørelse af 6. marts 1998 tiltrådte Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen lagde i sin afgørelse vægt på, at der var tale om sjældne anfald og næsten normal lungefunktion under medicinsk behandling.
• Ved afgørelse af 18. marts 1998 vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at skadelidtes erhvervsevne var nedsat med mindre end 15%. Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at skadelidte havde orlov med fuld løn, og at der ikke havde været tale om en indtægtsnedgang på mindst 15%.
• Skadelidte opsagde sin stilling som laborant til fratrædelse med udgangen af juni måned 1998. Fratrædelsen skete bl.a. på vilkår, at skadelidte ved fratræden pr. 30. juni 1998 ville få udbetalt et éngangsbeløb svarende til 6 måneders løn. Af nævnte éngangsbeløb blev der ekstraordinært indbetalt til skadelidtes pensionskasse svarende til 1 år og 9 måneders pensionsbidrag. Der indbetaltes ikke pensionsbidrag af éngangsbeløbet, og der beregnedes ikke feriegodtgørelse heraf. Éngangsbeløbet beskattedes efter særlige regler.
• I et brev af 16. juni 1998 anmodede skadelidtes forbund herefter om, at sagen blev genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen. Forbundet henviste til, at skadelidte uden den skete skade kunne fortsætte i sit job, indtil hun ønskede at ophøre på arbejdsmarkedet.
• Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 11. september 1998 fik skadelidte afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, da hendes tab af erhvervsevne var mindre end 15%. Ved afgørelsen lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på, at skadelidte ikke aktuelt havde en faktisk lønnedgang, idet skadelidte havde tiltrådt en frivillig fratrædelsesordning, hvor hun pr. 30. juni 1998 modtog et engangsbeløb svarende til 6 måneders løn. Arbejdsskadestyrelsen henviste til, at skadelidte således først havde en egentlig lønnedgang på grund af sin allergi pr. 1. januar 1999. Der blev samtidig fastsat revision i sagen pr. 1. december 1998.
• I klagen blev det bl.a. anført, at skadelidtes forbund forgæves havde søgt at finde den nøjere hjemmel eller dokumentation for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Forbundet henviste til, at fratrædelsesgodtgørelsen blev anset for at erstatte lønindkomst i henhold til lov om aktiv socialpolitik, såvel kontanthjælp som revalideringsydelse. Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a(b) samt godtgørelse efter kollektiv aftale gøres derimod ikke til genstand for modregning i dagpenge og heller ikke efterløn. Skadelidtes forbund stod således uforstående overfor, at godtgørelserne ansås for at være erstatning for tab af erhvervsevne. Skadelidte blev med afgørelsen stillet ringere end ikke-funktionærer med lang tids ansættelse forud for skade-begrundet overgang til efterløn, idet godtgørelsen efter funktionærloven efter den foreliggende afgørelse sammenlignes med løn eller lønkompensation. Godtgørelsens formål er at lette overgangen til anden beskæftigelse. Det var derfor forbundets opfattelse, at skadelidte havde et erhvervsevnetab på mere end 15% fra tidspunktet for overgang til efterløn, og at det fra dette tidspunkt var muligt at skønne over de varige følger for erhvervsevnen og muligheder for fremtidig indtjening.
• Arbejdsskadestyrelsen udtalte efterfølgende i et brev af 12. maj 1999, at det var styrelsens vurdering, at fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens §§ 2a og 2b ikke burde have indflydelse på den økonomiske sammenligning, der indgik i vurderingen af erhvervsevnetabet efter arbejdsskadesikringslovens § 32. I vurderingen var indgået, at fratrædelsesgodtgørelse ikke kunne anses for hverken lønindtægt eller lønkompensation, men derimod en erstatning, gave eller "klap på skulderen". I den forbindelse var det nævnt, at styrelsen heller ikke medtog skadelidtes formueforhold i øvrigt ved vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse.