Ankestyrelsens principafgørelse T-2-93

Lovhenvisninger

• Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991 - § 1, stk. 2

Afgørelse

Information

• En kvinde fik i 1987 bevilget delpension efter reglerne om delpension for lønmodtagere. Det skete på baggrund af oplysninger i ansøgningen om, at hun pr. 1. september 1987 nedsatte sin arbejdstid med 25 timer ugentlig, således at arbejdstiden herefter udgjorde 15 timer ugentlig. Det var endvidere oplyst, at ansøgerens bruttoløn i indkomståret 1986 udgjorde 130.000 kr. Den forventede indkomst efter overgang til delpension var angivet til ca. 35.000 kr. Oplysningerne om arbejdstid og indkomst blev bekræftet af arbejdsgiveren.
• I november 1991 flyttede ansøgeren til en anden kommune, der udbetalte delpension for januar måned 1992.
• Som led i en sagsopfølgning konstaterede tilflytningskommunen, at arbejdsgiveren ikke havde indberettiget nogen lønindtægt hos ansøgeren siden december måned 1988. Af årsopgørelsen for 1990 fremgik, at hun var slutlignet med en A-indkomst for 1990 på brutto 53.906 kr. Indkomsten svarede fuldt ud til den udbetalte delpension i 1990. Af den skattemæssige forskudsregistrering for 1992 fremgik det, at der ikke var forskudsregistreret anden personlig indkomst end delpension.
• I februar 1992 meddelte kommunen, at udbetaling af delpension ville ophøre pr. 31. januar 1992, da ansøgeren ikke havde modtaget løn efter 1. januar 1989. Kommunen begrundede afgørelsen med, at det af delpensionslovens § 1 sammenholdt med Socialministeriets bemærkninger fremgik, at det var en betingelse for at modtage delpension, at man skulle udføre lønnet arbejde for en arbejdsgiver, samt at begrebet lønmodtagere i delpensionsloven defineres ligesom i lov om ATP.
• Ved sagens indankning for Det Sociale Ankenævn anførte ansøgeren bl.a., at der i § 1 i lov om delpension ikke er fastsat en minimumsløn for udført arbejde, når man har fået tilkendt delpension.
• Som begrundelse for en afgørelse af 2. juli 1992, hvorved nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, henviste nævnet til, at det af delpensionslovens § 1, stk. 2, fremgår, at delpension efter reglerne for lønmodtagere forudsætter udbetaling af løn, og at det af vejledningens pkt. 3 fremgår, at omfattet af delpensionsordningen for lønmodtagere er personer, som efter overgangen har indtægt, der efter dagpengelovens regler henregnes til lønindtægt. Nævnet henviste herefter til Socialministeriets bekendtgørelse af 11. oktober 1990 om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 1, hvoraf fremgår, at til lønindtægt regnes de indkomstarter, der er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, jf. Socialstyrelsens vejledning af 22. marts 1990 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, pkt. 5.
• I et senere brev til ankenævnet oplyste ansøgeren, at hun fortsat arbejdede 15 timer om ugen, og under hensyn til firmaets manglende indtjening havde hun ikke hævet løn i 1990 og 1991. Da hun blev opmærksom på kommunens fortolkning af loven, meddelte hun kommunen, at lønudbetalingen blev genoptaget. Hun oplyste endvidere, at hun var ægtefælle til arbejdsgiveren og forventede senere at få kompensation for den manglende lønudbetaling. Hun havde modtaget kost og logi.
• Ved sin afgørelse af 17. november 1992 fastholdt Det Sociale Ankenævn sin afgørelse af 2. juli 1992, hvorved nævnet stadfæstede kommunens afgørelse fra februar 1992 om ophør af udbetaling af delpension med virkning fra 1. februar 1992.
• Nævnet tiltrådte endvidere kommunens afgørelse fra april 1992, hvorefter ansøgeren ikke fandtes berettiget til påny at overgå til delpension.
• Nævnet begrundede afgørelsen om ophør af udbetaling af delpension, med at delpensionslovens § 3 forudsætter, at der efter overgangen til delpension opretholdes et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 15 timer ugentlig. Nævnet fandt, at dette ikke var opfyldt i ansøgerens tilfælde pr. 31. januar 1992, da hun gennem en længerevarende periode i tiden op til 31. januar 1992 ikke oppebar dagpengegivende lønindtægt.
• Nævnet begrundede afgørelsen om, at ansøgeren ikke var berettiget til påny at overgå til delpension, med, at hendes arbejdstid efter det oplyste var uændret 15 timer ugentlig. Nævnet fandt således ikke, at hun opfyldte kravet til arbejdstidsnedsættelse i lovens § 3, stk. 1, første punktum.
• I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøgeren bl.a., at hun ville have kunnet genindtræde i delpensionsordningen, hvis hun havde været syg eller arbejdsløs uden indkomst. I stedet havde hun arbejdet på forventet efterbetaling for at hjælpe sit arbejdssted over en længerevarende indtægtskrise. Hun gjorde endvidere gældende, at hun arbejdede i ægtefællens virksomhed, og på grund af dårlige tider havde der ikke været indtjening til udbetaling af løn i 1990 og 1991. Hun opfattede loven således, at man skulle have været i arbejde for at opnå delpension.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en afklaring af, om det for udbetaling af delpension kan kræves, at der fortsat udbetales løn for det udførte arbejde.