Ankestyrelsens principafgørelse R-2-02

Ankestyrelsen fandt, at sagen skulle hjemvises til det sociale nævn, for at nævnet kunne tage stilling til om kommunen var berettiget til at foretage modregning som sket.

Begrundelsen for afgørelsen var, at arvingen efter Ankestyrelsens vurdering var klageberettiget efter § 60, stk. 1 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), idet kommunens afgørelse om modregning var en afgørelse efter den sociale lovgivning, og afgørelsen måtte anses for at vedrøre arvingen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det følger af retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, at de afgørelser som kommunen træffer efter den sociale lovgivning kan indbringes for det sociale nævn. Det er kun den person som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen.

Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af om kommunens afgørelse var en afgørelse efter den sociale lovgivning vægt på at modregningen havde baggrund i afgørelser efter lov om social pension, nemlig om tildeling af pension, at kommunen administrerede pensionen og at kommunen havde ydet personligt tillæg med tilbagebetalingspligt. Den mulige modregningsmulighed opstod således kun fordi der var truffet afgørelse om at kommunen administrerede arvingens nu afdøde fars pension, og fordi kommunen havde truffet afgørelse om ydelse af særligt tillæg med tilbagebetalingspligt. På denne baggrund havde modregningen en sådan sammenhæng med de tidligere trufne afgørelser efter lov om social pension at også selve modregningsbeslutningen måtte anses for at være en afgørelse efter den sociale lovgivning.

Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af om afgørelsen vedrørte arvingen, vægt på at arvingen havde fået udlagt sin fars bo for begravelsesomkostningerne i henhold til § 18 i lov om dødsboskifte. Udlæg efter § 18 betyder efter ordlyden af bestemmelsen at samtlige boets aktiver udlægges til den nærmeste efterladte (eller eventuel en anden efter skifterettens bestemmelse, jf. dødsboskiftelovens § 19, stk. 1). Det indestående på arvingens fars administrationskonto i kommunen måtte klart anses for omfattet af de aktiver der udlægges efter §18, idet det er en ydelse han var fundet berettiget til og som var udbetalt (eller rettere indsat på administrationskontoen) før hans død. Når kommunen benyttede den mulige modregningsret betød det således en reduktion i det beløb arvingen fik udlagt. Kommunens afgørelse havde således en direkte økonomisk betydning for arvingen, hvorfor afgørelsen vedrørte arvingen.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.