Ankestyrelsens principafgørelse P-33-04
Beskrivelse
En 60-årig faglært mand med bopæl i Norge, der modtog norsk førtidspension, fik afslag på dansk pension på grund af oplysningerne i den ressourceprofil, som var udarbejdet på skriftligt grundlag efter de retningslinier, som er fastsat for personer, d...
Journalnummer
J.nr.: 6700004-04
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 16 og § 20, stk. 2
Afgørelse
Ansøgeren havde ikke ret til førtidspension, jf. pensionslovens § 16 og § 20, stk. 2.
Ankestyrelsen var enig med Sikringsstyrelsen i, at ansøgeren efter en samlet faglig vurdering kunne blive selvforsørgende i hensyntagende lettere administrativt arbejde, eventuelt på deltid
Ankestyrelsen lagde også vægt på. at ansøgeren på fritidsbasis var sekretær i en forening, hvor han havde en del arbejde, blandt andet med EDB fremstilling af tryksager og henviste i den forbindelse til ressourceprofilen som Sikringsstyrelsen havde udarbejdet på grundlag af ansøgerens oplysninger om uddannelse, arbejde og helbred.
Det vurderedes, at ressourcerne kunne bruges i forbindelse med et arbejde, hvor der ved tilrettelæggelsen af arbejdstid og opgaver blev taget de nødvendige hensyn.
Ankestyrelsen fandt derfor, at det ikke var tilstrækkeligt grundlag for førtidspension, at ansøgeren ikke kunne arbejde som typograf eller i andet fysisk belastende arbejde på grund af slidgigt i knæ og skulder m.v., eller at den grafiske branche i flere år havde ansættelsesstop og senere ikke ville have så "gamle" folk.
Bedømmelsen af arbejdsevnen sker ikke kun i forhold til hidtidige arbejde, og der tages ikke hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet.
Information
- Sagen vedrørte en 60-årig mand, der var norsk statsborger, bosat i Norge. Han var uddannet typograf og havde arbejdet som sådan en del år, også i Danmark. Endvidere havde han arbejdet i ikke uddannelseskrævende arbejder frem til november 1995, hvor han ophørte på grund af slitage i skulder, hofte og knæ.
- Han blev arbejdsprøvet fra 1993 - 1995,fik udbetalt sygedagpenge fra 1. juli 1997 og han fik tilkendt norsk førtidspension fra 1. januar 1998.
- I forbindelse med ansøgning af dansk pension udarbejdede Sikringsstyrelsen en ressourceprofil, som efterfølgende blev sendt til partshøring.
- Ansøgeren fremkom efterfølgende med sine bemærkninger hertil, blandt andet at den grafiske branche i flere år havde ansættelsesstop og senere ville man ikke have så gamle folk.
- Det blev i ressourceprofilen dokumenteret, at ansøgeren var i besiddelse af nogle ressourcer, idet han arbejdede frivilligt i en forening, hvor han ved hjælp af EDB fremstillede tryksager for foreningen.
- Sikringsstyrelsen traf på dette grundlag afgørelse om, at ansøgeren ikke var berettiget til pension.
- Styrelsen fandt, at helbredstilstanden ikke var til hinder for, at der kunne iværksættes et afklarende arbejdsprøvningsforløb, d.v.s. et forløb hvor det blev afklaret om ansøgeren kunne varetage et ikke fysisk belastende arbejde, evt. et tilpasset arbejde (fleksjob). Det kunne f.eks. være tilpasset arbejde på avis/blad eller lettere administrativt arbejde.
- I klagen mente ansøgeren at han opfyldte betingelserne efter § 16 idet arbejdsevnen var varig nedsat og at nedsættelsen var af et sådant omgang, at han uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke ville være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af anvendelsen af arbejdsevnemetoden for personer, der ikke bor i Danmark.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2019-05-08
Førtidspension kan tilkendes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. Personer i alderen fra 18 til 39 år...
Udgivet: 2013-07-11
En 58-årig ufaglært kvinde fik afslag på pension efter behandling på det foreliggende grundlag. Der var klare helbredsmæssige skånehensyn, men ifølge ressourceprofilen var det ikke åbenbart, at ansøgeren ikke ville kunne komme til at forsørge sig sel...
Udgivet: 2013-07-11
Beregningsgrundlaget for varmetillæg skulle fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige varmeudgifter i 2 varmeregnskabsår regnet fra indflytningstidspunktet i boligen. Begrundelsen var, at ansøger havde boet i sin bolig i 2 år og 5 måneder, da han s...