Ankestyrelsens principafgørelse P-26-98

GældendeÅr: 1998Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

En pensionist, som tidligere havde fået varmetillæg beregnet efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler i henhold til overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsen om social pension, havde ikke længere ret hertil efter en periode, hvor han ikke havde f...

Journalnummer

J.nr.: 201748-97

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 17, stk. 2
  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 14, stk. 2

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at pensionisten fremover ikke havde ret til at få varmetillæg beregnet efter de indtil 1. januar 1998 gældende regler, jf. overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsen om social pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hans varmetillæg var bortfaldet i 1995, og at retten til at få tillæg efter overgangsbestemmelsen samtidig ophørte.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse, hvorefter pensionisten fremover skulle have beregnet varmetillæg efter de generelle regler i bekendtgørelsen om social pension, men med en ændret begrundelse.

Information

  • En pensionist fik varmetillæg efter de før 1. januar 1988 gældende regler, jf. overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsen om social pension.
  • I 1995 bortfaldt varmetillægget. Da pensionisten året efter igen blev berettiget til varmetillæg fandt kommunen, at han ikke længere var omfattet af overgangsbestemmelsen, men skulle have varmetillæg beregnet efter generelle regler i bekendtgørelsen om social pension.
  • Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse med den begrundelse, at varmetillægget efter de gældende regler var større end tillægget efter de regler, kommunen havde anvendt indtil 1. januar 1988. Nævnet fandt endvidere, at administrative hensyn måtte føre til, at overgangsbestemmelsen alene havde til formål at hindre, at pensionister skulle få nedgang i varmetillægget ved uændrede forhold.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det efter overgangsbestemmelsen i bekendtgørelsen om social pension var et krav, at der var tale om uændrede forhold for fortsat af få varmetillæg beregnet efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler.

Metadata

Retsområder

Lov om social pension

Nøgleord

VarmetillægPension

Paragraffer

§ 14§ 17

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-7-90

Udgivet: 2013-07-11

En selvstændig forretningsdrivende ægtefælle til en pensionsansøgerejede foruden sin forretning en udlejningsejendom, hvor huslejeind tægten i 1989 var på 150.000 kr. Udlejningsvirksomheden kunne ikke betragtes som en egentlig erhvervs virksomhed. Re...

Ankestyrelsens principafgørelse P-37-00

Udgivet: 2013-07-11

Varmetillæg kunne ikke standses, uden at kommunen skriftligt havde anmodet om dokumentation for faktiske varmeudgifter i det forløbne år og oplyst om, at varmetillægget ville ophøre, hvis ikke dokumentationen var kommunen i hænde inden 3 måneder. Kom...

Ankestyrelsens principmeddelelse 3-24 om Lov om social pension - helbredstillæg – aftagelige proteser – faste proteser

Udgivet: 2024-03-07

Principmeddelelsen fastslår Det er en betingelse for, at der kan ydes udvidet helbredstillæg til betaling af pensionisters egne udgifter til en tandprotese, at udgiften er nødvendig. Efter reglerne yder kommunen udvidet helbredstillæg til dækning af ...