Ankestyrelsens principafgørelse P-17-06

GældendeÅr: 2006Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Garantitillæg efter Nordisk Konvention om Social Sikring skulle beregnes i forhold til den grundpension, som der ville have været ret til efter reglerne i den tidligere gældende Nordiske Konvention af 5. marts 1981 om social tryghed. Et beløb, ydet a...

Journalnummer

J.nr.: 6000252-06

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005 - § 11

Afgørelse

Kommunen havde beregnet mandens garantitillæg korrekt.

Begrundelsen for afgørelsen var, at garantitillægget skulle beregnes i forhold til den grundpension, som manden ville have ret til efter reglerne i den tidligere gældende Nordiske Konvention af 5. marts 1981 om social tryghed.

Ankestyrelsen lagde til grund, at Den Sociale Sikringsstyrelse ved brev af 9. december 2003 til bl.a. kommunerne og de sociale nævn havde meddelt, at der ved beregning af garantitillæg til personer, som modtog svensk pension, fremover skulle anvendes den svenske grundpension for december 2002. Garantitillægget skulle reguleres hvert år med den årlige satsreguleringsprocent, således at garantitillægget blev forhøjet med samme indeks som det danske grundbeløb.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden pr. december 2002 modtog 1.652 kr. i tillæg til sin svenske folkepension. Ifølge mandens svenske pensionskasse blev tillægget ydet til pensionister med en i øvrigt lav pension.

Ankestyrelsen fandt herefter, at beløbet skulle betragtes som en del af det grundbeløb, der skulle lægges til grund ved beregningen af mandens garantitillæg.

Ankestyrelsen henviste i øvrigt til nævnets bemærkning om, at nedsættelsen af mandens garantitillæg var en følge af, at de gældende regler for beregning af garantitillæg ikke tidligere havde været fulgt.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Information

  • Sagen drejede sig om en mand, der havde modtaget tillæg til sin pension efter artikel 27 i Nordisk Konvention om Social Sikring.
  • Nævnet havde den 31. oktober 2005 truffet afgørelse om, at kommunen skulle foretage en ny beregning af hans garantitillæg i overensstemmelse med de af nævnet angivne retningslinier. Dette indebar bl.a., at mandens pensionstillæg pr. december 2002 på 1.652 kr. skulle medregnes som en del af hans folkepension i Sverige, dvs. af det grundbeløb, som skulle lægges til grund ved beregningen af garantitillægget.
  • Kommunen meddelte herefter den 8. december 2005, at manden var berettiget til 671 kr. pr. måned i garantitillæg mod tidligere udbetalt 1.159 kr. pr. måned.
  • Kommunen oplyste, at ændringen ville træde i kraft fra den 1. januar 2006, og at det for meget udbetalte beløb for tiden 1. juni 2005 - 31. dec. 2005 ikke ville blive krævet tilbagebetalt.
  • Nævnet var enig med kommunen i beregningen af garantitillægget.
  • Nævnet begrundede dette med, at kommunen ved afgørelsen af 8. december 2005 havde fulgt de af nævnet anførte retningslinjer i nævnets afgørelse af 31. oktober 2005, hvor kommunens oprindelige afgørelse blev hjemvist.
  • Det bemærkedes, at den nedsættelse af mandens garantitillæg, som var en følge af nævnets afgørelse, var begrundet i, at de gældende regler for beregning af garantitillæg ikke tidligere havde været fulgt.
  • Nævnet bemærkede endvidere, at der i forbindelse med kommunens afgørelse om ændringens ikrafttrædelsestidspunkt pr. 1. jan. 2006 skulle ske en yderligere opregulering af garantitillægget til 2006 niveau.
  • Manden klagede over nævnets afgørelse. Han oplyste bl.a., at han efter nævnets afgørelse havde mistet alle tillæg, som han havde haft i ca. 20 år indtil datoen for den nye ændrings ikrafttræden.
  • Han henviste til bestemmelsen i konventionens artikel 18, hvorefter konventionen ikke skulle medføre nedsættelse af ydelsesbeløb, som blev udbetalt ved konventionens ikrafttrædelse.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af reglerne for beregning af tillæg til pensionen efter artikel 27 i Nordisk Konvention om Social Sikring.

Metadata

Retsområder

Gammelførtidspensionloven

Nøgleord

Garantitillæg til grundpensionNordisk konventionOmberegningTillæg til svensk folkepensionPension

Paragraffer

§ 11

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-17-06

Udgivet: 2013-07-11

Garantitillæg efter Nordisk Konvention om Social Sikring skulle beregnes i forhold til den grundpension, som der ville have været ret til efter reglerne i den tidligere gældende Nordiske Konvention af 5. marts 1981 om social tryghed. Et beløb, ydet a...

Ankestyrelsens principafgørelse P-14-94

Udgivet: 2013-07-11

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 4 sager om varmetillæg til pensionister. Følgende spørgsmål blev afklaret: 1. I forbindelse med flytning til en ny kommune påhvilede det tilflytningskommunen, ved pensionistens første henvendelse til kom...