Ankestyrelsens principafgørelse P-15-94
Beskrivelse
Anvendelse af lov om social pension § 40, hvorefter pension ikke udbetales, når den ikke har været hævet i et år, forudsætter at kommunen har været uden ansvar for den manglende udbetaling, og atden manglende udbetaling ikke skyldes utilregnelighed h...
Journalnummer
J.nr.: 21059-93
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 40
Afgørelse
Anvendelsen af lov om social pension § 40, hvorefter pension ikke udbetales, når den ikke har været hævet i et år, forudsætter at kommunen har været uden ansvar for den menglende udbetaling, og atden manglende udbetaling ikke skyldes utilregnelighed hos pension isten.
Ankestyrelsen skønnede, at ovennævnte betingelser for at undlade at udbetale pension til pensionisten for perioden 1. juni 1991 til 31. marts 1993, ikke havde været opfyldt.
Kommunen var derfor forpligtet til at udbetale pensionen for den omhandlede periode til pensionisten/dennes økonomiske værge.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at pensionistens psykiske tilstand efter det oplyste bevirkede, at han ikke var i stand til at varetage egne interesser og således heller ikke til at sørge for udbetaling af pensionen.
Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kommunen var bekendt med pensionistens tilstand, men at kommunen først i januar 1992 tog skridt til at forsøge at fremskaffe oplysninger om hans tilholdssted ved henvendelse til familien.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunens forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning m.v. til personer, som må antages at have behov herfor, i særlig grad må gælde personer, som på grund af f.eks. svær psykisk sygdom er ude af stand til at varetage egne interesser.
Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.
Information
- Det var oplyst, at pensionisten, som i 1988 var tilkendt mellemste førtidspension, siden 1986 havde levet på gaden.
- Pensionen havde siden tilkendelsen i 1988 været administreret af kommunen i begyndelsen ved udbetaling fra kommunens kasse. Fra den 1. juni 1990 var pensionen blevet overført til en bankkonto.
- I marts 1991 meddelte banken, at kontoen var afmeldt, men at det fortsat var muligt at indsætte og hæve penge herpå. Den 3. juni 1991 meddelte banken, at kontoen var lukket, idet banken ikke længere ønskede at have pensionisten som kunde.
- Kommunen afventede herefter, at pensionisten selv skulle henvende sig indtil den 15. januar 1992, hvor der blev rettet henvendelse til pensionistens familie.
- Der blev herefter den 12. marts 1993 beskikket en værge for pensio nisten. Den 19. april 1993 anmodede værgen kommunen om at udbetale henstående pension med tillæg af renter. Kommunen gav den 20. april afslag på udbetaling af henstående pension og henviste til, at der ikke kunne ske udbetaling, da pensionen ikke havde været udbetalt i mere end et år.
- Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse og pålagde kommunen at udbetale pension for perioden 1. juni 1991 til 31. marts 1993 til pensionisten/dennes værge.
- Nævnet lagde vægt på, at pensionisten, selv om han var personlig myndig, ikke i den omhandlede periode havde været i stand til at varetage egne interesser på fornuftig vis.
- Nævnet fandt ikke, at det i den givne situation ville være rimeligt at bringe lov om social pension § 40 i anvendelse, idet kommunen havde været bekendt med pensionistens psykiske habitus og ikke havde haft anledning til at formode, at han skulle være afgået ved døden.
- Kommunen indankede sagen og anførte, at der efter kommunens opfat telse ikke var hjemmel til at indlægge rimelighedsbetragtninger i lov om social pension § 40, og at bestemmelsen ikke forudsatte, at forvaltningen havde haft anledning til at formode, at pensionisten skulle være afgået ved døden.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på fortolkningen af lov om social pension § 40.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Anvendelse af lov om social pension § 40, hvorefter pension ikke udbetales, når den ikke har været hævet i et år, forudsætter at kommunen har været uden ansvar for den manglende udbetaling, og atden manglende udbetaling ikke skyldes utilregnelighed h...