Ankestyrelsens principafgørelse P-10-04

Ved behandling af klagen over kommunens afslag på at lade sagen overgå til behandling efter pensionsreglerne ifølge pensionslovens § 18 havde nævnet alene ret til at tage stilling til denne afgørelse. Nævnet havde således ikke kompetence til at tilkende førtidspension efter lovens § 20, stk. 1.

Ankestyrelsen var således ikke enig i det sociale nævns afgørelse med hensyn til, at nævnet havde truffet afgørelse om tilkendelse af pension. Kommunen havde dog efterfølgende tilkendt pension i overensstemmelse med nævnets afgørelse og Ankestyrelsens afgørelse fik derfor ikke betydning for den konkrete sag.

Ankestyrelsen vurderede, at nævnet som klageinstans kun havde kompetence til at tage stilling til den påklagede afgørelse.

Ifølge retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, 1. punktum kan de afgørelser, som kommunen træffer efter den sociale lovgivning, indbringes for det sociale nævn.

Kommunen havde truffet afgørelse om afslag på, at sagen kunne overgå til behandling efter regler om førtidspension i medfør af pensionslovens § 18, og denne afgørelse var påklaget til det sociale nævn.

Kommunen havde ikke samtidig truffet afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension, jf. § 20. Afgørelse efter pensionslovens § 20 forudsætter, at den person, som afgørelsen vedrører, har haft tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelse, jf. § 20, stk. 3.

På baggrund af reglerne blev det antaget, at kommunen normalt træffer 2 selvstændige afgørelser, selv om det ikke ses at være i strid med loven, at kommunen træffer afgørelsen samtidig, hvis de relevante regler er iagttaget.

Da der alene var truffet afgørelse efter lovens § 18, skulle klageinstansen efter Ankestyrelsens opfattelse kun tage stilling til kommunens afgørelse herom og hjemvise sagen til ny behandling i kommunen på baggrund af den ændrede afgørelse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at hensynet til at spare tid ved sagsbehandling kunne medføre et andet resultat. Det bemærkedes, at kommunen, som får sagen hjemvist, har pligt til at fremskynde afgørelsen om tilkendelse af pension mest muligt og skal træffe afgørelsen senest inden for 3 måneder, jf. pensionslovens § 21.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke havde været anledning til at vurdere sagen i øvrigt, og efter omstændighederne havde Ankestyrelsen kun behandlet spørgsmålene, der var rejst i klagen. Der henvistes til kommunens oplysning om, at kommunen havde lagt nævnets afgørelse til grund og tilkendt pension i overensstemmelse hermed i det konkrete tilfædle.

For så vidt angår tidspunktet for tilkendelse af pension bemærkede Ankestyrelsen, at hvis den påklagede afgørelse vedrører afslag på pension efter pensionslovens § 20, stk. 2, og nævnet ændrer afgørelsen ved tilkendelse af pension efter pensionslovens § 20, stk. 1, afhænger det af en konkret vurdering, om tilkendelsestidspunktet samtidig kan fastlægges, eller om sagen skal hjemvises til kommunen. Sagen skal hjemvises, hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger til brug for for afgørelsen, eller der kan være tvivl om tilkendelsestidspunktet, og det derfor skal sikres, at spørgsmålet bliver behandlet af 2 instanser.