Ankestyrelsens principafgørelse O-7-98

Lovhenvisninger

• Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1
• Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 11, stk. 2

Afgørelse

Information

• Ansøger indgik i august måned 1996 i udlandet ægteskab med en mand, som havde flygtningestatus i Danmark og modtog økonomisk bistand fra Dansk Flygtningehjælp. Han søgte efterfølgende om familiesammenføring fra Danmark. Forinden tilladelsen blev givet rejste ansøger i begyndelsen af november 1996 til Danmark på turistvisum. Den 25. november 1996 søgte hun om opholds- og arbejdstilladelse i medfør af ægteskab.
• Den 3. december 1996 henvendte ansøger sig til kommunen og søgte om hjælp til forsørgelse efter bistandslovens § 37, idet hun oplyste, at hendes ægtefælle ikke kunne forsørge dem begge. Ansøger havde under sagens behandling ophold hos sin ægtefælle i dennes lejlighed. Kommunen gav afslag på hjælp efter bistandslovens § 37.
• Afslaget blev begrundet med, at ansøger ikke havde været udsat for en social begivenhed som forudsat i lovgivningen, da indgåelse af ægteskab ikke i sig selv var en social begivenhed, og hun ikke blev anset for at have mistet sit hidtidige forsørgelsesgrundlag begrundet i turistophold i Danmark.
• Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
• Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgers indgåelse af ægteskab i udlandet i august 1996 med efterfølgende ansøgning om familiesammenføring ikke var en social begivenhed, og at det forhold, at hun i begyndelsen af november 1996 fik mulighed for at rejse til Danmark som turist ikke var en begivenhed, der have afskåret hende fra sit hidtidige forsørgelsesgrundlag.
• Nævnet fandt samtidig, at det forhold, at ansøger under turistopholdet havde ansøgt om arbejds- og opholdstilladelse ikke kunne ændre på nævnets afgørelse.
• Nævnet havde yderligere anført, at hendes ægtefælle kunne ansøge Dansk Flygtningehjælp om økonomisk støtte, såfremt han ikke var i stand til at forsørge ansøger.
• I klagen til Ankestyrelsen havde Dansk Flygtningehjælp bl.a. anført, at ansøger var indrejst lovligt og havde lovligt ophold i Danmark, mens sagen om arbejds- og opholdstilladelse blev behandlet, og at det forhold, at ansøger var indrejst på turistvisum, ikke kunne sidestilles med almindelige turister, der indrejser på visum, idet hun inden afrejsen havde søgt om familiesammenføring.
• Dansk Flygtningehjælp havde endvidere anført, at ansøger ikke havdemulighed for at forsørge sig selv, da hun hverken havde arbejds eller opholdstilladelse eller mulighed for at blive forsørget af Dansk Røde Kors/Dansk Flygtningehjælp. Flygtningehjælpen henviste til SM-O-18-96 vedrørende begrundelsen for, at ovennævnte organisationer ikke kunne yde forsørgelseshjælp.
• Dansk Flygtningehjælp havde endelig i klagen anført, at det ikke var usædvanligt, at personer, der søger om familiesammenføring med en herboende flygtning indrejser spontant eller på turistvisum, inden familiesammenføringssagen var færdigbehandlet, hvorfor det havde principiel interesse nærmere at få afklaret, om denne persongruppe var afskåret fra at få kontanthjælp, herunder om den konkrete sag kunne paralleliseres med problemstillingen i SM-O-18-96.
• Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kan ydes kontanthjælp efter bistandslovens § 37 til en udlænding, der er gift med en flygtning her i landet, og kommer til Danmark på turistvisum og efterfølgende søger om arbejds- og opholdstilladelse. Sagen var endvidere antaget til supplement af SM-O-18-96 og O-10-97.