Ankestyrelsens principafgørelse O-2-00
Beskrivelse
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet nogle sager om støtte til køb af bil til ansøgere med kroniske smerter på grund af svære ryglidelser, som f.eks. svære degenerative forandringer, herunder spondylolisthese eller følger efter operation fo...
Journalnummer
J.nr.: 300357-98
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 3 og § 99
- Sagsfremstilling 1:
- Sag nr. 1 - j.nr. 300357-98
- Ansøger var en 53-årig gift mand, som tidligere havde fået afslag på støtte til køb af bil. Ansøger havde fuldtidsarbejde som faglærer på en teknisk skole. Han modtog invaliditetsydelse, og havde en aftale efter dagpengelovens § 28 med kommunen.
- Ansøger angav, at han var meget gangbesværet og allerede efter ca. 200 meter fik så kraftige smerter, at de kunne give kvalme og opkastninger. En bil var nødvendig for ham bl.a. til at holde sig i erhverv. Den samlede afstand fra hjem til arbejdspladsen var 22 km. Transport med offentlige transportmidler indebar, at ansøger skulle gå 300 meter til stationen, skifte tog undervejs, hvor der samtidig skulle skiftes perron (op/ned ad trappe), og herefter skifte til bus. Ansøger oplyste, at han ikke kunne holde ud at stå eller blive udsat for ryk i eksempelvis bus eller tog uden at det belastede hans ryg så meget, at smerterne lagde ham til sengs i flere dage.
- Udover kørsel i forbindelse med arbejde var der tale om kørsel til kolonihave, gymnastik m.v. Under sagens behandling flyttede ansøger i ældrevenlig bolig i stueplan, da rygsygdommen blev yderligere forværret af at gå på trapper.
- Af speciallægeerklæring fremgik, at ansøger havde langvarigt skulder- og lænderygbesvær. Nakke-skulderbesværet relaterede sig til whip-lash læsion. Lænderygbesvær relaterede sig til Mb. Scheuermann og lumbal discusdegeneration. Yderligere havde ansøger en S-formet skævhed i brystryggen, protrusion af højre 4. lumbale discus og en lille median/paramedian højresidig discusprolaps svarende til 5. lændehvirvel. Disse strukturelle forandringer fandtes at ligge til grund for ansøgers kroniske svære rygsmerter gennem mindst 10 år. Smerterne provokeredes ved fysisk belastning. Trods alle tænkelige behandlingstiltag var generne i forværring og der var ikke udsigt til forbedring.
- Ved den objektive undersøgelse fandtes rygskævhed og affladet lænd med nedsat bevægelighed. Der var normale neurologiske forhold, bortset fra let føleforstyrrelse på udsiden af højre skinneben. Han anvendte korset og var i daglig smertebehandling. Han bevægede sig asymmetrisk med aflastning mod højre.
- Af senere udskrivningsbreve fra behandlende hospitalsafdeling fremgik, at ryglidelsen var forværret med kraftige smerter i lænden og låsningstilfælde, som gjorde ansøger fuldstændig foroverbøjet. Der var negativ Laséque og normale reflekser.
- Det sociale nævn fandt ikke, at ansøger opfyldte betingelserne for støtte til køb af bil. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der var normale neurologiske forhold bortset fra angivelse af let føleforstyrrelse på udsiden af højre skinneben. Ansøger bevægede sig med aflastning mod højre. Ansøger var ikke beskrevet som smerteforpint. Nævnet fandt på baggrund af helbredsoplysningerne ikke funktionsevnen så væsentligt nedsat, at ansøger ikke kunne fastholde sit arbejde uden brug af bil. Nævnet fandt på samme grundlag ikke, at helbredstilstanden nødvendiggjorde servostyring og ergonomisk førersæde.
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt ansøger berettiget til støtte til køb af bil på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, og dermed også berettiget til fritagelse for betaling af vægtafgift.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde følger efter discusprolapsoperationer i form af svære, konstante lændesmerter, strålende ned i højre ben, der forværredes ved enhver belastning. Af speciallægeerklæringen fremgik, at der objektivt var konstateret ophævet bevægelighed og nedsat kraft i højre fod- og tåled. Der var tegn på rodtryk. Ansøger var i daglig smertebehandling. Behandlingsmulighederne var udtømte og tilstanden stationær. Ansøgers gangdistance skønnedes desuden at være meget betydeligt nedsat, ligesom det skønnedes at ansøger ikke kunne anvende offentlige transportmidler.
Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen fandt ikke, at en fejlagtig oplysning fra en myndighed om at en ansøger skulle have haft et mangeårigt massivt alkoholmisbrug kunne slettes i ansøgers sag om støtte til bil. Ankestyrelsen fandt, at oplysningen om alkoholmisbrug skulle b...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet nogle sager om støtte til køb af bil til ansøgere med kroniske smerter på grund af svære ryglidelser, som f.eks. svære degenerative forandringer, herunder spondylolisthese eller følger efter operation fo...
Udgivet: 2020-12-03
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af A-2-99, A-16-99, A-7-00, N-2-08, N-3-08, N-7-08, N-10-08, 23-09, 161-09, 181-10 og 16-12. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis om...