Ankestyrelsens principafgørelse O-129-97

Ankestyrelsen fandt, at der skulle ske tilbagebetaling af den faktiskbevilgede hjælp i tilfælde, hvor der ydes en person hjælp med tilba gebetalingspligt i henhold til bistandslovens bestemmelser herom.

I tilfælde, hvor der var bevilget hjælp med et skattepligtigt beløb, var det således bruttobeløbet, der skulle tilbagebetales, uafhængig af, hvorledes den ydede hjælp i øvrigt var blevet behandlet skattemæssigt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig lagt vægt på, at den tilbagebetalingspligtige ydelse var bevilget i medfør af bistandslovens bestemmelser, og at der ikke i bistandslovens § 27 eller i bistandslovens bestemmelser i øvrigt var hjemmel til at foretage en skattemæssig omberegning af den ydede hjælp sideløbende med, at tilbagebetalingen fandt sted.

Spørgsmålet om evt. efterregulering af de skattemæssige forhold som følge af tilbagebetaling af tilbagebetalingspligtig hjælp henhørte under skattemyndighederne, hvorfor Ankestyrelsen ikke kunne behandle denne del af klagen.

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at den del af ægtefællernes samlede hjælp, der måtte anses for at være ydet til hustruen som følge af, at manden havde opgivet sit arbejde, kunne kræves tilbagebetalt i medfør af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Begrundelsen herfor var, at hustruen ifølge de foreliggende oplysninger ikke kunne anses for ubegrundet at have opgivet sit arbejde.

Ankestyrelsen ophævede derfor den af kommunen pålagte tilbagebetalingspligt i forhold til hustruen.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke var hjemmel i bistandsloven til at lade hustruen hæfte for den del af hjælpen, der var ydet med tilbagebetalingspligt til manden, jf. det anførte i SM O-36-90 og SM O-152-96.

Da den i sagen skete udbetaling af overskydende skat vedrørte hustruen, havde kommunen derfor ikke med henvisning til bestemmelsen i bistandslovens § 27 kunnet indtræde i det udbetalte beløb.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.