Ankestyrelsens principafgørelse N-5-05
Beskrivelse
Løntilskud kunne ikke forlænges ud over folkepensionsalderen, hvor ansøger var sikret et forsørgelsesgrundlag....
Journalnummer
J.nr.: 2000016-05
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lov nr. 419 af 10. juni 2003 - § 69, stk. 2
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt, at løntilskud ophørte ved udgangen af den måned, hvor aldersbetingelsen var nået, der i det konkrete tilfælde var 67 år.
Der blev lagt vægt på, at ifølge § 69, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sørger kommunen for, at personer under 65 år (67 år) med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for
* Ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70
eller
* støtte til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 75.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at reglerne om fleksjob efter lovteksten fandt anvendelse for personer under 65 år (67 år).
Desuden fremgik det af forarbejderne til bestemmelsen, at reglerne om fleksjob var indført med det formål at sikre personer med begrænsninger i arbejdsevnen et forsørgelsesgrundlag. Når folkepensionsalderen var nået, var personen sikret et forsørgelsesgrundlag.
Ankestyrelsen fandt således, at der var tilstrækkelig hjemmel for, at løntilskud ophørte ved det 67. år, og at en forlængelse udover folkepensionsalderen forudsatte udtrykkelig lovhjemmel herfor.
Den omstændighed, at den gældende overenskomst på borgerens arbejdsområde også var gældende for ham i fleksjob, og at han efter overenskomstens regler kunne fortsætte til det fyldte 70. år, kunne efter lovens indhold ikke tillægges betydning.
Ankestyrelsen kom således til samme resultat som kommunen og det sociale nævn.
Information
- En kommune meddelte en borger, at løntilskud ville ophøre den 31. oktober 2005, da han fyldte 67 år i oktober 2005.
- Det sociale nævn tiltrådte afgørelsen.
- I klagen til Ankestyrelsen var det navnlig anført, at når det ikke fremgik udtrykkeligt af loven, at løntilskud ophørte, kunne tilskuddet bevares, så længe der var ret til ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Desuden blev der henvist til at formålet med reglerne om fleksjob var, at flest mulige var i arbejde.
- Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om løntilskud til fleksjob kunne forlænges udover det 67. år.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-12-04
Det en betingelse for fortsat udbetaling af tilskud til fleksjob i egen virksomhed, at virksomheden drives som hovedbeskæftigelse. Det er desuden en betingelse, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til SKAT, og at virksomheden leverer va...
Udgivet: 2013-07-10
Beskæftigelsesankenævnet havde kompetence til at tage stilling til klage over jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen, idet afslaget indeholdt en afgørelse om afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag, selv om det ikke direkte fremgik af ...
Udgivet: 2013-07-10
En borger havde ikke ret til fleksjob, da hans arbejdsevne ikke kunne anses for nedsat i så væsentligt et omfang, som det forudsatte for at få fleksjob. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgeren i forbindelse med virksomhedsprakt...