Ankestyrelsens principafgørelse M-3-03

Ankestyrelsen fandt, at udlejeren ikke var klageberettiget i forhold til kommunens afgørelse om opfyldelse af garantiforpligtelse til dækning af istandsættelsesudgifter.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hjemmelen for klageadgang findes i boligstøttelovens § 73, hvor det udtømmende er opregnet, hvilke typer af afgørelser, der kan påklages.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke i klagebestemmelsen er givet klageadgang for garantiforpligtelser efter boligstøttelovens § 70.

Lovgiver har givet klageadgang om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel, mens bestemmelsen ikke omfatter garantiforpligtelser. På baggrund af detaljeringsgraden af klagebestemmelsen fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for en udvidende fortolkning i forhold til garantiforpligtelser efter lovens § 70.

Der havde ved vedtagelsen af bestemmelsen om garantiforpligtelse i 1986 været anledning til også at give klageadgang i forhold til denne bestemmelse, såfremt dette havde været ønsket fra lovgivers side. Ud fra denne forudsætning fandt Ankestyrelsen, at ordlyden af klagebestemmelsen måtte tillægges afgørende vægt.

Klager efter boligstøtteloven kan efter § 73 påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, 1. pkt. kan de afgørelser, som kommunen træffer efter den sociale lovgivning, indbringes for det sociale nævn. Efter bestemmelsens 2. pkt. er det kun den, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelser truffet efter den sociale lovgivning. Den generelle hjemmel for klageadgang i bestemmelsens 1. pkt. skal i forhold til klage over afgørelser om boligstøttelovens § 70 fortolkes i overensstemmelse med specialbestemmelsen i boligstøttelovens § 73, der regulerer klageadgangen efter boligstøtteloven.

Ankestyrelsen lagde videre til grund, at afgørelsen om omfanget af garantiforpligtelsen ikke var en afgørelse, der typisk kunne påklages efter den sociale lovgivning, jfr SM C-16-03, hvor en udlejer ikke kunne påklage et afslag på retablering af et badeværelse efter servicelovens § 102.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om spørgsmålet om garantiforpligtelsens omfang kunne behandles efter regler i anden lovgivning, herunder lejeloven.