Ankestyrelsens principafgørelse H-3-07
Beskrivelse
Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle en klage over, at kommunens afgørelse om opkrævning af børnebidrag ikke var tillagt opsættende virkning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens afgørelser efter inddrivelsesloven kunne påklages til de...
Journalnummer
J.nr.: 3800035-07
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om opkrævning af underholdsbidrag - lovbekendtgørelse nr. 946 af 10. oktober 2005 - § 2, stk. 1, 1. punktum
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007 - § 72, stk. 1
- Note:
- Note *) Se også H-1-02 og R-6-03
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt ikke, at mandens klage over opkrævning af børnebidrag skulle tillægges opsættende virkning.
Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle mandens klage over, at klagen over opkrævning af børnebidrag ikke var tillagt opsættende virkning.
Begrundelsen for ikke at tillægge mandens klage opsættende virkning var, at det ikke ville have vidtrækkende konsekvenser for ham at følge det almindelige udgangspunkt om, at en klage over en afgørelse normalt ikke havde opsættende virkning.
Ankestyrelsen var i denne forbindelse enig med nævnet i, at manden ville kunne søge det for meget erlagte beløb tilbagebetalt, såfremt ankeinstansen i givet fald ændrede kommunens afgørelse. Der var derfor ikke risiko for, at klageadgangen ville blive illusorisk.
Begrundelsen for så vidt angik Ankestyrelsens kompetence var, at klage over opkrævning af børnebidrag, herunder hvorvidt klagen skulle tillægges opsættende virkning, kunne indbringes for Ankestyrelsen efter de almindelige klageregler i retssikkerhedsloven.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen efter inddrivelsesloven foretog opkrævning af børnebidrag efter anmodning, herunder private krav på børnebidrag, der ikke var udlagt forskudsvis af det offentlige, typisk procenttillæg til normalbidraget.
Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at kommunens afgørelser efter inddrivelsesloven kunne påklages til det sociale nævn, og at Ankestyrelsen var klageinstans på området.
Ankestyrelsen bemærkede i øvrigt, at Ankestyrelsen ikke havde taget stilling til, om kommunen var berettiget til at opkræve børnebidrag af manden.
Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.
Information
- En kommune, der opkrævede underholdsbidrag af en mand, meddelte, at opkrævningen ikke ville blive sat i bero som følge af klage over inddrivelsen, og at restancen ville blive sendt til inddrivelsesmyndigheden SKAT.
- Mandens advokat klagede på mandens vegne over afgørelsen.
- Nævnet tiltrådte kommunens afslag på at tillægge klagen over inddrivelse af børnebidrag opsættende virkning.
- Nævnet vurderede, at fuldbyrdelsen af kommunens afgørelse ikke havde så vidtrækkende konsekvenser, at hovedreglen om ikke at tillægge en klage opsættende virkning burde fraviges.
- Der blev lagt vægt på, at klageadgangen til nævnet ikke ville blive gjort mere eller mindre illusorisk, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.
- Nævnet lagde herunder vægt på, at såfremt kommunens afgørelse skulle blive ændret af ankeinstansen, havde manden mulighed for at søge det for meget erlagte tilbagebetalt.
- Mandens advokat anførte i klagen, at Ankestyrelsen burde omgøre nævnets afgørelse og tillægge klagen opsættende virkning.
- Det blev blandt andet anført, at manden var blevet afkrævet beløbet med urette. Beløbet var betalt under protest med forbehold om tilbagebetaling. Manden burde ikke være henvist til at søge det for meget erlagte tilbagebetalt fra sin tidligere hustru. Når der var tale om en åbenbar urigtig materiel afgørelse fra kommunens side, skulle kommunen ikke forringe mandens retsstilling ved uberettiget at anvende tvangsmidler.
- Ved nævnets genvurdering blev afgørelsen fastholdt med henvisning til begrundelsen i nævnets afgørelse.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle en klage over, at kommunen ikke havde tillagt klagen over opkrævning af børnebidrag opsættende virkning.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle en klage over, at kommunens afgørelse om opkrævning af børnebidrag ikke var tillagt opsættende virkning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens afgørelser efter inddrivelsesloven kunne påklages til de...
Udgivet: 2013-07-10
Et samtykke til en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung skal omfatte formålet med anbringelsen. Der skal ikke foreligge samtykke til samtlige elementer i handleplanen. Et samtykke må ikke være betinget af, at barnet eller den unge anb...
Udgivet: 2013-07-11
En sag om støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag var ikke tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne træffes afgørelse i sagen. Ankestyrelsen vurderede, at der som udgangspunkt burde foreligge en aktuel speciallægeerklæring, inden der blev ti...