Ankestyrelsens principafgørelse F-2-05

Lovhenvisninger

• Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 2, stk. 1, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 1, § 15, stk. 1 og § 15, stk. 2
• Sagsfremstilling 1:
• Sag 1 - j.nr. 5000020-05
• En kvinde blev godkendt som privat dagplejer af en kommune i maj 2004.
• I oktober 2004 modtog kommunen en telefonisk anmeldelse om, at hendes dagplejebørn havde været efterladt uden opsyn uden for Brugsen dagen i forvejen.
• Kommunen kontaktede kvinden telefonisk, og hun erkendte under samtalen, at børnene havde været uden opsyn, men at de højst var alene i 2 minutter.
• Samme dag traf kommunen afgørelse om at hendes godkendelse som privat dagplejer var trukket tilbage.
• Kommunen gav afslag på aktindsigt i anmelders navn og i et notat fra den telefonsamtale, hvor anmeldelsen blev modtaget. Afgørelsen blev truffet med henvisning til forvaltningslovens § 15, stk. 1.
• Forvaltningen vurderede, at det var af afgørende offentlig interesse ikke at videregive navn eller anden information om anmeldere, idet det ellers måtte forudses, at borgere afholdt sig fra at anmelde af frygt for ubehageligheder. Det var ønskeligt, at forvaltningen modtog anmeldelse af hensyn til sikkerheden for de børn, der var i pasning såvel ved kommunal som ved privat dagpleje.
• Forvaltningen fandt, at dette hensyn var vigtigere end hensynet til kvindens interesse i at få de pågældende oplysninger, da der ikke var truffet afgørelse på baggrund af anmeldelsen. Forvaltningens afgørelse var udelukkende truffet på baggrund af kvindens forklaring om det passerede. Forvaltningen vurderede endelig, at ovenstående var gældende for hele telefonnotatet, således at der ikke kunne gives aktindsigt i dele heraf.
• Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
• Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at kvinden, i forbindelse med at hun blev gjort bekendt med anmeldelsen, selv fuldt ud havde erkendt det forhold, der var beskrevet i anmeldelsen. Hendes kendskab til anmelder og indholdet af anmeldelsen kunne ikke antages at være af væsentlig betydning for varetagelsen af hendes interesser ved sagens behandling.
• Nævnet fandt endvidere, at anmelder i den konkrete situation havde en væsentlig interesse i at bevare sin anonymitet.
• Nævnet havde således foretaget en konkret vurdering af, at kvindens interesse i at kunne benytte kendskab til det pågældende notat til varetagelse af sin sag måtte vige for afgørende hensyn til at sikre anmelders anonymitet.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af en parts ret til aktindsigt i anmelders navn.

Afgørelse