Ankestyrelsens principafgørelse D-5-07

GældendeÅr: 2007Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Der var ingen ret til dagpenge efter dagpengelovens almindelige regler, så længe ansøger var omfattet af de særlige regler om dagpenge til søfarende. Det sociale nævn kunne ikke afvise at behandle sagen vedrørende anmodning om dagpenge efter dagpenge...

Journalnummer

J.nr.: 7000367-06

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 2, stk. 3

Afgørelse

Ansøger havde ikke ret til dagpenge fra kommunen fra den 5. maj 2006.

Begrundelsen var, at ansøger på tidspunktet for anmodning om dagpenge fra kommunen var omfattet af bekendtgørelsen om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel. Spørgsmålet om retten til dagpenge skulle derfor afgøres efter bekendtgørelsens regler.

Efter bekendtgørelsens § 26, stk. 1 og stk. 4, ophørte retten til dagpenge fra Søfartsstyrelsen senest 18 uger efter 1. fraværsdag. Der var herefter ret til dagpenge fra kommunen efter dagpengelovens almindelige regler, hvis den søfarende tog ophold her i landet og i øvrigt opfyldte betingelserne for at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven.

Ankestyrelsen var derfor enig med nævnet i, at den søfarende på ansøgningstidspunktet ikke var omfattet af dagpengelovens almindelige regler.

Nævnet havde ikke været berettiget til at afvise at behandle klagen. Sagen blev dog ikke hjemvist til ny behandling i nævnet, da baggrunden for nævnets afgørelse var korrekt, og da en hjemvisning efter sagens konkrete omstændigheder ville være åbenbart uden mening.

Ankestyrelsen ændrede således den del af det sociale nævns afgørelse

Information

  • Ansøger, der var omfattet af bekendtgørelsen om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel (søfartsbekendtgørelsen), havde fået afslag på dagpenge fra Søfartsstyrelsen, da lønudbetalingen fra arbejdsgiver ophørte efter 2 måneders sygdom, den 5. maj 2006. Opholdskommunen gav afslag på dagpenge efter dagpengelovens almindelige regler. Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke opfyldte dagpengelovens beskæftigelseskrav.
  • Det sociale nævn afviste at behandle sagen. Begrundelsen var, at ansøger var omfattet af reglerne i søfartsbekendtgørelsen. Efter disse regler lå kompetencen til at træffe afgørelse om retten til dagpenge i de første 18 uger efter 1. fraværsdag hos Søfartsstyrelsen.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en person, der var omfattet af søfartsbekendtgørelsen, var afskåret fra at få dagpenge efter de almindelige regler om dagpenge fra opholdskommunen, hvis dagpengelovens betingelser i øvrigt var opfyldt.
  • Sagen blev behandlet efter de dagældende regler i dagpengelovens § 40, stk. 1, som senest var bekendtgjort i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004. Bestemmelsen var sammenholdt med bestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel. Det var bekendtgørelse nr. 517 af 7. juni 2001, § 2, nr. 1, og § 26, stk. 1 og 4.

Metadata

Retsområder

Sygedagpengeloven

Nøgleord

SøfarendeKompetence til at træffe afgørelseDagpenge

Paragraffer

§ 2§ 26§ 40

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse D-18-02

Udgivet: 2013-07-11

En kontanthjælpsmodtager fik afslag på børnepasningsorlov da beskæftigelseskravet ikke var opfyldt. Ankestyrelsen hjemviste sagen, da beskæftigelse udført i Grækenland ikke var inddraget i vurderingen. Ved vurderingen af beskæftigelseskravet lagde An...

Ankestyrelsens principafgørelse D-13-99

Udgivet: 2013-07-11

To sygehuse i samme amtskommune anses for at være to forskellige arbejdsgivere. Dagpengeudvalget lagde vægt på, at hvert enkelt sygehus selv havde ansættelses- og afskedigelseskompetencen, at hvert enkelt sygehus havde ansvaret for udførelsen af sine...

Ankestyrelsens principafgørelse D-16-03

Udgivet: 2013-07-11

En freelancejournalist blev ud fra en samlet vurdering anset som lønmodtager i dagpengelovens forstand. *)...