Ankestyrelsens principafgørelse D-23-95
Beskrivelse
En lønmodtager med bopæl i Danmark og arbejde i et andet EØS-land (grænsegænger) havde ikke ret til barseldagpenge fra Danmark. Lønmodtageren forventedes at genoptage arbejdet hos arbejdsgiveren efter endt barselorlov og ansås derfor fortsat for omfa...
Journalnummer
J.nr.: 70312-95
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 2, stk. 2, nr. 3
- Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 5
Afgørelse
Lønmodtageren havde ikke ret til barseldagpenge fra Danmark.
Ifølge dagpengelovens § 2, stk. 2, nr. 3, og § 3, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 kan personer, der efter EF-reglerne om social sikring er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, ikke opnå dagpenge efter stk. 1, så længe de er omfattet af denne lovgivning.
En person, der har lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, er efter artikel 13, stk. 2, litra a, (med visse undtagelser) omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område, eller den virksomhed eller arbejdsgiver, der beskæftiger ham, har sit hjemsted eller sin bopæl på en anden medlemsstats område.
Efter artikel 13, stk. 2, litra f, er en person, som ophører med at være omfattet af en medlemsstats lovgivning, uden at han bliver omfattet af en anden medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med en af reglerne i ovenstående litraer eller med en af de i artikel 14 til 17 omhandlede undtagelser eller særlige regler, omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lovgivning alene.
De nævnte regler var også gældende i 1992.
Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtagerens arbejde foregik i Tyskland.
Lønmodtageren var ikke omfattet af artikel 13, stk. 2, litra f, idet denne bestemmelse forudsætter, at personen har ophørt med at udøve beskæftigelse.
Den omstændighed at pågældende tidligere - eventuelt med urette havde fået barseldagpenge fra Danmark, kunne ikke medføre en anden afgørelse.
Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.
Information
- En lønmodtager, der boede i Danmark og arbejdede i Tyskland, søgte om barseldagpenge efter de danske regler efter ophør af lønudbetaling fra den tyske arbejdsgiver, som ville yde løn i perioden 6 uger før forventet fødsel til 8 uger efter fødslen.
- Kommunen traf afgørelse om, at pågældende ikke havde ret til barseldagpenge fra Danmark i 9. - 24. uge efter barnets fødsel.
- I anken henviste lønmodtageren til EF-forordning 1408/71, artikel 13, stk. 2, litra f.
- Lønmodtageren anførte endvidere, at hun i 1992 havde været på barselorlov efter de tyske regler og derefter var overgået til barselorlov efter de danske regler.
- Ved oversendelsen af sagen til Dagpengeudvalget oplyste kommunen, at lønmodtageren formodedes at vende tilbage til arbejdspladsen efter orloven, idet hun ikke var "afmeldt" med en blanket E 108.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Kommunen kunne ikke standse dagpengeudbetalingen til en lønmodtager, der havde været sygemeldt i 8 måneder, idet oplysningsgrundlaget ikke var ændret efter kommunens beslutning om visitation til arbejdsprøvning, og idet kommunen ikke havde udarbejdet...
Udgivet: 2013-07-11
En afgørelse om afbrydelse af arbejdsprøvning forudsatte ajourført ressourceprofil. En tidligere afgørelse om, at der var brug for et tilbud som led i afklaringen af arbejdsevnen, måtte lægges til grund for en ny afgørelse. Ved ankebehandling af spør...
Udgivet: 2013-07-11
To sociale institutioner under et amt ansås for at være to forskellige arbejdsgivere. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hver enkelt institution selv havde den fulde kompetence og ansvar inden for egen budgetramme, herunder selv normerede, opslog ledige...