Ankestyrelsens principafgørelse D-11-02

Lovhenvisninger

• Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 22
• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 4
• Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1

Afgørelse

Information

• En lønmodtager, der var uddannet som social- og sundhedsassistent, var sygemeldt fra den 4. september 1999 på grund af følger efter piskesmæld.
• Det fremgik af kommunens journalark, dateret den 7. januar 2000, at følgerne efter piskesmældslæsionen var smerter i nakke, hovedpine og problemer med hukommelse og koncentrationsevne. Varigheden var ca. 3 måneder.
• På baggrund af statusattest fra egen læge, modtaget i kommunen den 12. maj 2000, vurderedes det, at lønmodtageren ville kunne starte arbejdsprøvning med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår.
• Det blev aftalt, at hun blev tilmeldt kurset "Godt på vej" til start 7. august 2000.
• Kursuslederen oplyste til kommunen i oktober 2000, at hun havde fremmøde på kurset 2 dage om ugen. For at afhjælpe dette, blev der indkøbt en seng (til hvile) samt et regulerbart skrivebord. Derudover blev der arbejdet på at etablere svømning i et varmtvandsbassin.
• Lønmodtageren var til samtale i kommunen den 3. november 2000. I mødet deltog ligeledes kursuslederen. Hun oplyste, at årsagen til det meget nedsatte fremmøde var, at hun havde mange smerter. Kommunen vurderede, at der ikke var mulighed for at finde beskæftigelse, der var mere skånsomt end det iværksatte. Det blev aftalt, at hun skulle forsøge at møde 2 hele kursusdage pr. uge og der skulle holdes opfølgning om ca. 14 dage.
• Den 22. november 2000 var lønmodtageren igen til samtale i kommunen. Kursuslederen deltog ligeledes i dette møde. Hun var på kurset 10 timer om ugen mod de aftalte 12 timer. Hun oplyste ligeledes, at hun ikke benyttede sig af muligheden for at hvile sig. Hun blev opfordret til at øge sit fremmøde på kurset. Mødet blev afbrudt, idet hun forlod lokalet.
• Kursuslederen kontaktede dagen efter kommunen, hvor han oplyste, at hun ikke var mødt op, og hun havde ikke meddelt en årsag til sit fravær.
• Kommunen holdt samrådsmøde den 12. december 2000. Det blev besluttet at standse sygedagpengeudbetalingen, idet dagpengene havde været forlænget med den begrundelse, at revalidering var overvejende sandsynlig. Da der ikke var sket fremskridt, fandtes det ikke sandsynligt at lønmodtageren kunne omskoles.
• Nævnet ændrede kommunens afgørelse, og begrundede afgørelsen med, at lønmodtageren burde have været indkaldt til samtale efter samrådsmødet den 12. december, så hun inden ophør af udbetaling af sygedagpenge havde haft mulighed for at medvirke ved behandlingen af sagen.
• I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at hun havde deltaget i behandlingen af sagen, og der blev henvist til sagsforløbet. Det blev videre anført, at hun havde mulighed for at blive hørt inden sagen blev genbehandlet i forhold til hendes klage, idet hun var til møde i kommunen den 2. januar 2001, hvor klagen om stop for udbetaling af sygedagpenge blev genbehandlet og ansøgning om kontanthjælp og aktivering blev drøftet.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om manglende indkaldelse til personlig samtale kunne medføre ret til yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen med henvisning til retssikkerhedslovens § 4 om borgerens mulighed for at medvirke til behandlingen af sin sag.