Ankestyrelsens principafgørelse 79-09

Lovhenvisninger

• Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 4

Afgørelse

Information

• En borger havde siden 7. maj 2007 været sygemeldt på grund af modermærkekræft, der havde spredt sig blandt andet til milten, der blev fjernet.
• Kommunen traf den 27. maj 2008 afgørelse om, at sygedagpengene ikke kunne forlænges med henvisning til bestemmelsen om livstruende sygdom. På baggrund af de lægelige oplysninger vurderede kommunen, at der ikke var tale om en aktuel livstruende sygdom. Kommunen fandt derimod, at sygedagpengene kunne forlænges med henvisning til, at der påbegyndtes sag om førtidspension.
• Borgeren klagede over kommunens afgørelse, idet han mente, at udbetalingen af sygedagpenge skulle fortsætte, da bestemmelsen om forlængelse, når sygemeldte havde en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder ansås for udtømte, måtte gælde for ham.
• Beskæftigelsesankenævnet traf den 5. september 2008 afgørelse om, at sygedagpengene kunne forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 om forlængelse på grund af livstruende sygdom. Nævnet ophævede samtidig kommunens afgørelse om at påbegynde sag om førtidspension.
• Nævnet fandt efter en samlet vurdering af sagen, at borgeren utvivlsomt led af en uhelbredelig sygdom. Nævnet fandt endvidere, at han befandt sig i terminalfasen, og han opfyldte således betingelserne for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.
• Nævnet var enigt med kommunen i, at borgeren opfyldte betingelserne for påbegyndelse af sag om førtidspension. Borgeren havde dog givet udtryk for, at han ikke ønskede at få tilkendt førtidspension, idet han af økonomiske årsager ønskede at forblive på sygedagpenge. Det fulgte af vejledningen nr. 9300 af 25. juni 2008om sygedagpenge, at kommunen efter en konkret vurdering måtte overveje at foretage dispositioner efter anden lovgivning. Dette ville især være aktuelt i tilfælde, hvor førtidspensionen ville bevirke en forhøjet udbetaling i forhold til sygedagpengene og således være til gunst for borgeren. Ligeledes fremgik det af vejledningen, at forlængelse af sygedagpengene efter § 27, stk. 1, nr. 4 havde det formål at undgå at føje en yderligere belastning til for patienten og de pårørende i patientens sidste levetid. Dette fortolkede nævnet således, at kommunen i dette tilfælde skulle vælge den mulighed efter lovgivningen, der måtte anses for gunstigst for borgeren.
• Herefter fandt nævnet ikke, at der havde været grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension. Nævnet ændrede med denne begrundelse kommunens afgørelse således, at der ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. maj 2008 skulle ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.
• Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
• I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen på baggrund af de foreliggende helbredsoplysninger vurderede, at borgeren ikke var i en aktuel livstruende situation, altså i terminalfasen. Kommunen henviste til Sundhedsstyrelsens definition på terminalfasen om, at der ved terminalfasenblev forståetden periode, hvor patientens tilstandvar præget af stærk fysisk svækkelse, og hvor patienten måtte betragtes som uafvendeligt døende med kort levetid.
• Ankestyrelsens lægekonsulentvejledte om de lægelige spørgsmål i sagen.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der skulle ske forlængelse af sygedagpengene eller tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke kunne tilbydes yderligere behandling for en livstruende sygdom, og som på grund af sygdommen ikke kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet.