Ankestyrelsens principafgørelse C-50-03

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til at få beregnet 12,5 % tillæg til ferieformål i forbindelse med en løbende bevilling af hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, jf. servicelovens § 29.

Begrundelsen var, at ansøger, som følge af sin søns funktionsnedsættelse, siden 1997 havde fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med undersøgelser, tandlægebesøg mv.

Begrundelsen var videre, at der fortsat løbende ville være grundlag for at yde ansøger hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at udbetaling af tillæg til ferieformål i følge ordlyden af § 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service (nu erstattet af § 13 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2003) og Ankestyrelsens praksis forudsætter, at ansøgeren helt eller delvist er ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger, ifølge oplysningerne fra kommunen, havde haft en løbende bevilling på hjælp til tabt arbejdsfortjeneste siden 1997, dog således at kommunen samtidig havde stillet krav om at modtage en ansøgning fra ansøger hver gang, der konkret var behov for at få hjælp til tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet ansøger ifølge det oplyste siden 1997 havde haft en løbende bevilling på hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkelte dage.

Ankestyrelsen fandt videre ikke, at det forhold, at kommunen havde stillet krav om at modtage en konkret ansøgning fra ansøger hver gang der var behov for at få hjælp til tabt arbejdsfortjeneste, indebar at der i henhold til bekendtgørelsens § 12 var indtrådt ophør i perioderne mellem de enkelte bevillinger af hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at § 12 i ovennævnte bekendtgørelse efter sit indhold, herunder det i bestemmelsen oplyste om grundlaget for beregningen af tillæg til ferieformål, hvorefter tillægget skal beregnes på grundlag af den udbetalte bruttoydelse inden for de forudgående 12 måneder, omfattede de situationer, hvor der - uanset om der samtidig blev stillet krav om ansøgning i forhold til det konkrete behov - var tale om en fortsat løbende bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage.

Ankestyrelsen bemærkede, at det var indgået ved Ankestyrelsens vurdering, at det følger af punkt 123 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap, at tillæg til ferieformål efter bekendtgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv. ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, og at man derfor ikke i praksis direkte vil kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.