Ankestyrelsens principafgørelse C-45-00
Beskrivelse
Retsasessor, der deltog ved mødet i Børn og unge-udvalget som mødeleder, var kompetent, da hvervet som stedfortræder for dommeren, når der er tale om et enedommerembede, varetages af retsassesoren ved embedet....
Journalnummer
J.nr.: 400090-00
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000 - § 45, stk. 3
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 75, stk. 3
Afgørelse
Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at børnene skulle være anbragt uden for hjemmet, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1 samt, at samværet mellem forældremyndighedsindehaveren og børnene skulle være overvåget, jf. servicelovens § 57, stk. 3. Ankestyrelsen tiltrådte endvidere Børn og unge-udvalgets afgørelse om kontrol med brevveksling og telefonsamtaler, jf. servicelovens § 108, stk. 2, jf. § 57, stk. 5.
Ankestyrelsen bemærkede ved sin afgørelse, at retsassessoren, der deltog ved mødet i Børn og unge-udvalget ikke havde været inhabil, da hvervet som stedfortræder for dommeren, når der er tale om et enedommerembede, varetages af retsassessoren ved embedet.
Vestre Landsret stadfæstede den 12. september 2000 Ankestyrelsens afgørelse. Landsretten udtalte bl.a., at retsassessoren i retskredsen har kompetence til ved dommerens forfald at udøve dennes funktioner og derfor i overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. oktober 1992 havde kunne varetage dennes hverv i Børn og unge-udvalget efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 19, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2.
Information
- Formanden for Børn og unge-udvalget traf den 1. februar 2000 afgørelse om anbringelse af to børn uden for hjemmet på anonymiseret opholdssted, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1 og § 57, stk. 3, 2. pkt., jf. § 45, stk. 1.
- Den 4. februar 2000 besluttede Børn og unge-udvalget at godkende formandsbeslutningen af 1. februar 2000.
- Formanden for Børn og unge-udvalget traf den 4. februar 2000 afgørelse om at afbryde samværet mellem forældremyndighedsindehaveren og børnene foreløbig for en måned, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 2. pkt., jf. servicelovens § 45, stk. 1.
- Den 10. februar 2000 besluttede Børn og unge-udvalget at godkende formandsbeslutningen af 4. februar 2000.
- Den 1. marts 2000 traf Børn og unge-udvalget afgørelse om anbringelse af de to børn uden for hjemmet, jf. servicelovens § 42, stk. 1, nr. 1, for 1 år. Der blev samtidig truffet beslutning om overvåget samvær for 6 måneder, jf. servicelovens § 57, stk. 3, 1. pkt. samt kontrol med børnenes brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation i samme periode i henhold til § 57, stk. 5, jf. § 108, stk. 2.
- Forældremyndighedsindehaveren klagede over Børn og unge-udvalgets afgørelser af 4. og 10. februar 2000 samt afgørelse af 1. marts 2000.
- Ved sagens behandling i Ankestyrelsen nedlagde forældremyndighedsindehaverens advokat påstand om,
- at Børn og unge-udvalgets afgørelser af 4. og 10. februar var ugyldige. Påstanden blev bl.a. nedlagt under henvisning til, at det var uhjemlet at lade retsassessoren, og ikke dommeren, deltage som medlem ved Børn og unge-udvalgsafgørelser.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2014-12-10
Når børn og unge-udvalget ikke godkender en formandsafgørelse om anbringelse, har kommunalbestyrelsen ikke hjemmel til at træffe afgørelse om hjemgivelse og en hjemgivelsesperiode. Anbringelsen er således bortfaldet....
Udgivet: 2013-07-10
En formandsafgørelse om undersøgelse bortfalder efter udløbet af 7dages-fristen, når den ikke forinden er godkendt af Børn og unge udvalget, og har herefter ingen retsvirkning. En godkendelse af Udvalgets godkendelse af yderligere en formandsafgørels...
Udgivet: 2013-07-11
Ankestyrelsen fandt, at kommunen som følge af det sociale nævns afgørelse om hjemvisning skulle have genoptaget en mands hjemmehjælp i perioden frem til, at kommunen havde vurderet sagen på ny og truffet en lovlig afgørelse. Begrundelsen var, at nævn...