Ankestyrelsens principafgørelse C-43-01

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at kvinden kunne anses for omfattet af personkredsen i servicelovens § 80.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på de foreliggende lægelige oplysninger, hvorefter kvinden i en årrække havde haft symptomer på en veludtalt personlighedsforstyrrelse med især emotionelt ustabile træk.

Ankestyrelsen var endvidere enig med nævnet i, at kvinden fortsat havde behov for en støtte- og kontaktperson.

Begrundelsen var, at kvinden pr. 1. oktober 1997 fik tilkendt en støtte- og kontaktperson, at hun efter det oplyste i sagen fortsat ikke havde noget netværk og desuden havde svært ved at opnå og bevare sociale kontakter. Ankestyrelsen havde endvidere lagt vægt på, at hun selv ønskede, at støtteordningen fortsatte.

Ankestyrelsen tog i betragtning, at formålet med hjælpen - i følge bemærkningerne til lovforslaget - var at opnå og bevare sociale kontakter og derved bryde den sindslidendes isolation, sekundært at den sindslidende skulle kunne gøre brug af allerede etablerede tilbud. Endvidere skulle støtteordningen være et supplement til andre tilbud og ikke en erstatning for disse.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at kvinden i forhold til sin lidelse særligt havde behov for udpræget professionel behandling. Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at kvinden fortsat havde behov for støtteordningen som et supplement.

Ankestyrelsen var af den opfattelse, at støtte- og kontaktpersonordningen burde kunne tilrettelægges således, at den kunne motivere og støtte kvinden i at gøre brug af andre sociale og lægelige tilbud, herunder relevant professionel behandling, som f.eks. på en psykiatrisk afdeling. Ankestyrelsen fandt således, at kvindens fortsatte brug af støtteordningen ikke behøvede at få den konsekvens, at hun "fravalgte" andre tilbud.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Det tilføjedes, at Ankestyrelsen ikke fandt det udelukket, at ordningen kunne ophøre på et senere tidspunkt, selv om kvinden ikke selv ønskede dette. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis kvinden ikke længere kunne anses for at tilhøre målgruppen, idet hun i rimeligt omfang kunne anses for at være i stand til at opnå og bevare sociale kontakter eller at hun kunne anses for at være kompenseret ved anden hjælp fra kommunen.