Ankestyrelsens principafgørelse C-22-04

Lovhenvisninger

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004 - § 5
• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008 - § 5
• Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 - § 40, stk. 2, nr. 5
• Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 52

Afgørelse

Information

• Sagen angik et multihandicappet barn på 15 år, som havde været passet i hjemmet siden 1993. Moderen modtog fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og der var iværksat aflastning, hjælp til barnepige 10 timer ugentlig og indtil 1. juli 2003 pasning i SFO.
• Kommunen bevilgede i maj 2003 kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for yderligere 1 år og fastsatte samtidig aflastningen til maximalt en week-end om måneden fra den 1. juli 2003 til den 1. juli 2004, jf. servicelovens § 40, stk. 2, nr. 5.
• Moderen klagede til nævnet, som hjemviste sagen til kommunen med henblik på en yderligere begrundelse.
• Kommunen traf herefter afgørelse om bevilling af aflastning fra den 1. februar 2004 med 57 døgn årlig plus 5 døgn til anvendelse ved akut opstået behov samt tilskud til barnepige efter servicelovens § 28 i 312 timer årlig, subsidiært støtte i form af personlig hjælp og pleje, jf. servicelovens § 72 i 5 timer ugentlig.
• Kommunen lagde ved vurderingen af barnets pasnings- og plejebehov vægt på udviklingen i dette behov. Vurderingen af aflastningsbehovet var foretaget på grundlag af det vurderede pasnings- og plejebehov, hensynet til barnets søskende, fravalget af dagtilbud, familiens samlede situation - herunder mulighed for at biologisk far tog del i pasning og pleje af barnet samt de samlede iværksatte foranstaltninger i familien.
• Nævnet ændrede kommunens afgørelse og pålagde kommunen fortsat at yde aflastning med 108 døgn årlig.
• Begrundelsen var bl.a., at barnet var multihandicappet og meget pasningskrævende døgnet rundt, samt at dets pasnings- og plejebehov ikke var blevet mindre, men at behovet efter det oplyste snarere var blevet større.
• Det bemærkedes, at nævnet ved afgørelsen alene havde taget stilling til spørgsmålet om aflastningsordning efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 5.
• Nævnet havde således ikke taget stilling til den hjælp, der i øvrigt blev tilbudt, herunder i hvilket omfang moderen havde behov for barnepige eller hjælp efter servicelovens § 72, når bevillingen af aflastning med 9 døgn månedlig opretholdtes.
• I kommunens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at nævnet ikke havde forholdt sig til de samlede iværksatte foranstaltninger, som også omfattede fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til servicelovens § 29. Efter kommunens opfattelse havde ydelse af tabt arbejdsfortjeneste betydning for fastsættelsen af aflastningen.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt nævnet ved udmåling af hjælp i form af antal aflastningsdøgn til et 15-årigt multihandicappet barn kunne bortse fra den hjælp, som kommunen i øvrigt stillede til rådighed for pasning af det handicappede barn i hjemmet.