Ankestyrelsens principafgørelse B-9-96
Beskrivelse
En mor fik afslag på børnefamilieydelse for en periode, hvor hendes 2 børn havde ophold i hjemmet uden de sociale myndigheders accept, uanset beslutning om anbringelse uden for hjemmet efter bistandslovens regler. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den ...
Journalnummer
J.nr.: 21462-95
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995 - § 2, stk. 1, nr. 4 og § 3
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til udbetaling af børnefamilieydelse for den periode, hvor de 2 børn havde ophold hos ansøger uanset beslutningen efter bistandsloven om at børnene skulle have ophold uden for hjemmet.
Ankestyrelsen fandt, at betingelsen i lovens § 2, nr. 4, ikke var opfyldt den første dag i kvartalet i de perioder, der var søgt om børnefamilieydelse for, idet børnene den første dag i april kvartal var anbragt uden for hjemmet med ansøgers samtykke, og den første dag i juli kvartal måtte anses for anbragt uden for hjemmet uden samtykke.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at den af Børn og unge-udvalget trufne afgørelse om anbringelse af børnene måtte anses for opretholdt, selv om forvaltningen eventuelt havde kendskab til ansøgers opholdssted iden omhandlede periode, idet forvaltningen opretholdt politieftersøg ningen af børnene, hvilket fremgik af Ankestyrelsens afgørelse vedrørende tvangsfjernelsen.
Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.
Information
- om forvaltningen eventuelt havde kendskab til ansøgers opholdssted i den omhandlede periode.
- Sagsfremstilling: 2 børn havde fra sommeren 1994 været anbragt på institution med moderens samtykke. Den 13. maj 1995 hjemtog moderen børnene, hvorefter Børn og unge-udvalget den 24. maj 1995 traf afgørelse om, at børnene skulle være anbragt uden for hjemmet uden moderens samtykke.
- Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse, og Anke styrelsens afgørelse blev stadfæstet af landsretten.
- Børnene opholdt sig fortsat hos moderen uden kommunens accept og blev med politiets hjælp først fundet og bragt tilbage til institutionen den 4. august 1995. Moderen søgte om børnefamilieydelse for perioden 13. maj - 4. august 1995, hvor børnene havde haft ophold hos hende.
- Kommunen gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at børnene havde haft ophold hos moderen uden kommunens accept.
- En forening henviste på moderens vegne i anken bl.a. til, at for valtningen hele tiden havde været bekendt med moderens forskellige adresser.
- Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne udbetales børnefamilieydelse i en periode, hvor børnene, der var anbragt uden for hjemmet efter bistandslovens regler, havde haft ophold hos ansøger uden kommunens accept.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
Der var ikke ret til børnefamilieydelse i Danmark til 2 børn, der sammen med deres forældre havde ophold uden for EU/EØS. Betingelsen om, at barnet skulle have ophold her i landet var ikke opfyldt. Opholdet forventedes oprindeligt at vare minimum 1 å...
Udgivet: 2013-07-10
Bopæl i Danmark ansås efter en konkret vurdering for bevaret under midlertidig ophold i udlandet (ikke EU-land) af ca. 6 måneder og 1 uges varighed, hvor ægtefællen var udstationeret. Der var lagt vægt på, at det fælles hjem i Danmark var bevaret und...
Udgivet: 2013-07-10
En mor fik afslag på børnefamilieydelse for en periode, hvor hendes 2 børn havde ophold i hjemmet uden de sociale myndigheders accept, uanset beslutning om anbringelse uden for hjemmet efter bistandslovens regler. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den ...