Ankestyrelsens principafgørelse B-2-93

Lovhenvisninger

• Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. april 1992 - § 2
• Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 19 og § 22

Afgørelse

Information

• En kvinde, der var enlig forsørger, havde modtaget ordinært og ekstra børnetilskud fra den 30. maj 1987 til udgangen af juli kvartal 1990.
• Kommunen havde standset udbetaling af børnetilskud med virkning fra oktober kvartal 1990, da en mand flyttede ind hos kvinden den 1. juli 1990. Kvinden havde ikke gjort kommunen opmærksom herpå, og da hun ikke reagerede ved standsningen af udbetalingerne, blev det tolket som en bekræftelse af, at hendes status som enlig forsørger blev ændret. Kommunen henviste til, at kvinden ved den op- rindelige ansøgning om ydelsen havde anerkendt pligten til at underrette socialforvaltningen om enhver forandring, der måtte ske i hendes forhold som enlig forsørger. Kommunen anså derfor ikke kvinden berettiget til børnetilskud i perioden 1. oktober 1990 - 31. december 1991.
• Kvinden anførte bl.a., at det ikke af ansøgningen fremgik, at hun havde pligt til at underrette kommunen om, at hun lejede værelser ud. Hun blev ikke straks opmærksom på, at børnetilskud ikke blev udbetalt på hendes konto.
• Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge kommunen at udbetale ordinært og ekstra børnetilskud i den omhandlede periode. Nævnet lagde vægt på, at hun ikke selv havde oplyst om en persons tilflytning til sin adresse, og at hun ikke før lang tid efter at kommunen havde standset udbetalingen, rettede henvendelse til kommunen herom. Nævnet fandt, at kommunen med en vis berettigelse måtte formode, at hun ikke længere havde status som enlig forsørger.
• Kvinden anførte i klagen bl.a., at det sociale udvalg til enhver tidkunne kræve en ny erklæring, hvis udvalget formodede, at betin gelserne for at udbetale børnetilskud ikke længere var til stede. Kvinden havde kendskab til, at der var to kommuner, hvor børnetilskud ikke blev inddraget, før kommunen havde anmodet om en ny erklæring.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på, om kommunen, der formodede, at kvinden ikke længere var enlig forsørger, kunne standse udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud uden atiagttage forvaltningsretslige principper, især partshøring, med delelse af afgørelsen samt begrundelsen herfor.