Ankestyrelsens principafgørelse B-1-05

GældendeÅr: 2005Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

En kommunes standsning af udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud var ugyldig på grund af manglende meddelelse af afgørelsen til ansøger forud for begyndelsen af det kvartal, fra hvilket retten til børnetilskud bortfaldt. Kommunen havde oplyst,...

Journalnummer

J.nr.: 3700021-04

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 - § 2, § 3 og § 10
  • Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 19, § 22 og § 24

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse, hvorefter kommunens afgørelse om, at ansøgeren ikke var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud med virkning fra den 1. januar 2004, var ugyldig på grund af manglende fremsendelse af en afgørelse forud for den 1. januar 2004, hvortil kom, at der ikke forud for afgørelsen var foretaget partshøring af ansøgeren.

Det betød, at ordinært og ekstra børnetilskud for januar kvartal 2004 som udgangspunkt skulle udbetales til ansøgeren. Kommunen kunne dog træffe en afgørelse om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, hvis betingelserne herfor var opfyldt, jf. § 24, stk. 2 i børnetilskudsloven.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen ikke forud for den 1. januar 2004 forsøgte at meddele ansøgeren afgørelsen om standsning af udbetalingen af ordinært og ekstra børnetilskud. Hertil kom, at kommunen ikke havde forsøgt at partshøre ansøgeren om de faktiske oplysninger (indgåelse af ægteskab), som kommunen lagde til grund ved afgørelsen om at standse udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at en afgørelse for at kunne tillægges retsvirkning skulle meddeles til den, som afgørelsen vedrørte, og at en afgørelse om standsning af udbetaling af børnetilskud skulle træffes inden kvartalets begyndelse for at få virkning for samme kvartal, jf. SM B-1-00.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der som udgangspunkt var pligt til at foretage partshøring over oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, som var til ugunst for parten, før der blev truffet afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19, således at parten fik lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

For så vidt angik kommunens valg af system i forbindelse med håndtering af udbetaling af børneydelser (børnetilskud m.v.), udtalte Ankestyrelsen, at kommunen burde sikre, at sagsbehandlingen blev tilrettelagt i overensstemmelse med forvaltningslovens regler og god forvaltningsskik.

Der var ved afgørelsen ikke taget stilling til, hvorvidt kommunen eventuelt kunne kræve tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud for januar kvartal 2004 efter børnetilskudslovens § 24, stk. 2. Dette forudsatte, at ydelserne var modtaget uberettiget og mod bedre vidende.

Information

  • Det fremgår af sagen, at ansøgeren i maj 2003 indgav ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud. Han indgik den 10. oktober 2003 ægteskab, hvilket han ikke oplyste kommunen om. Kommunens edb-system stoppede herefter automatisk udbetaling af børnetilskuddet, hvilket ansøgeren ikke modtog meddelelse om.
  • Ansøgeren rettede den 26. januar 2004 telefonisk henvendelse til kommunen, da han ikke havde modtaget børnetilskud for januar kvartal 2004. Kommunen meddelte da, at hans børnetilskud var bortfaldet med virkning fra udgangen af oktober kvartal 2003.
  • Kommunen fremsendte den 29. januar 2004 en skriftlig afgørelse med klagevejledning til ansøgeren, som klagede over afgørelsen til nævnet.
  • Det sociale nævn traf afgørelse om, at ansøgeren som udgangspunkt havde ret til børnetilskud i januar kvartal 2004. Kommunen kunne dog træffe en afgørelse om tilbagebetaling af ydelsen for januar kvartal, hvis betingelserne herfor var opfyldt.
  • Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgeren ikke forud for januar kvartal havde modtaget en afgørelse, og at han ikke havde været partshørt over oplysningen, om at han var blevet gift. Nævnet fandt herefter, at kommunens afgørelse led af så væsentlige mangler for så vidt angik garantier for god sagsbehandling, at den måtte betragtes som ugyldig.
  • Kommunen klagede over nævnets afgørelse og anførte i klagen blandt andet, at der var et klart misforhold mellem konsekvensen af nævnets afgørelse og praksis i Kommunedatas børneydelsessystem. Dette system stoppede automatisk fremtidig udbetaling af børnetilskud, når en borgeres civilstand i folkeregistret ændredes til gift, og uden at der kom en besked på en advisliste. Sagsbehandleren havde således i praksis ingen mulighed for at følge op på disse sager.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kommunen kunne standse udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, uden at kommunen havde truffet afgørelse om standsning af disse ydelser og givet modtageren meddelelse herom, og uden forudgående partshøring vedrørende de faktiske forhold.

Metadata

Retsområder

BørnetilskudslovenForvaltningloven

Nøgleord

BørnetilskudStandsning af udbetalingManglende meddelelse af afgørelsen

Paragraffer

§ 2§ 24§ 3§ 22§ 10§ 19

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse B-2-05

Udgivet: 2013-07-10

En ansøger, hvis samlever blev indsat i en institution under Kriminalforsorgen, var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud med virkning fra det første kvartal efter indsættelsen. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger efter de...

Ankestyrelsens principafgørelse 36-15

Udgivet: 2015-07-08

Når kommunen træffer afgørelse om, at to personer er samlevende og har gensidig forsørgelsespligt i sager om kontanthjælp og uddannelseshjælp, skal kommunen først undersøge, om ansøgeren og samboen er omfattet af grundbetingelserne i aktivlovens § 2 ...

Ankestyrelsens principafgørelse D-26-03

Udgivet: 2013-07-11

Kommunen kunne ikke standse udbetalingen af sygedagpenge allerede fordi sygemeldte ikke var partshørt om, at han ikke var mødt til en planlagt arbejdsprøve. Ankestyrelsen lagde derudover vægt på, at kommunen havde undladt at orientere borgeren korrek...