Ankestyrelsens principafgørelse B-2-08
Beskrivelse
En bidragsberettiget far, der boede i et andet EU-land, havde ikke ret til forskudsvis udbetalt børnebidrag fra Danmark. Begrundelsen var, at den bidragspligtige forælder med bopæl i Danmark modtog kontanthjælp i Danmark, og var som følge heraf ikke ...
Journalnummer
J.nr.: 3700021-07
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 - § 5 og § 12
- Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet - forordning nr. 1408/71 -
Afgørelse
Den bidragsberettigede forælder havde ikke ret til forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Den bidragspligtige forælder var ikke omfattet af EF-forordning 1408/71.
Begrundelsen var, at den bidragspligtige forælder modtog kontanthjælp og var således ikke arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsløshedsforsikret i Danmark.
Det fremgik af sagens oplysninger, at den bidragspligtige forælder i hele bidragsperioden var kontanthjælpsmodtager.
Den bidragspligtige forælder var således ikke omfattet af den personkreds, der havde ret til at eksportere ydelserne til et andet EU-land.
Det betød, at bestemmelserne i børnetilskudsloven ikke kunne fraviges med henvisning til de rettigheder, som EF-forordning 1408/71 hjemlede.
Ankestyrelsen ændrede således afgørelsen fra det sociale nævn.
Afgørelsen medførte ikke, at den bidragsberettigede skulle tilbagebetale det forskudsvis udbetalte beløb, der var udbetalt i overensstemmelse med nævnets afgørelse.
Information
- Den bidragsberettigede forælder, der boede i et andet EU-land, havde ansøgt om forskudsvis udbetalt børnebidrag.
- Den bidragspligtige forælder, der boede i Danmark, modtog kontanthjælp i hele bidragsperioden.
- Kommunen traf afgørelse om afslag på forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
- Nævnet fandt, at den bidragsberettigede forælder opfyldte betingelserne for fravigelse af bestemmelserne i børnetilskudsloven om bopæl her i landet. Nævnet henviste til, at i henhold til vejledning om EF-regler om social sikring kan den af forældrene, som har forældremyndigheden og bor sammen med barnet i et andet EU/EØS-land, få udlagt bidraget forskudsvis fra Danmark, såfremt den bidragspligtige af forældrene er arbejdstager eller arbejdsløs i Danmark.
- Kommunen klagede til Ankestyrelsen, der behandlede sagen i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for anvendelse af reglerne om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
En kvindeopfyldte ikke betingelserne for bidragsforskud. Betingelserne skulle være opfyldt på bidragets forfaldsdag. Bidraget forfaldt halvårsvis 1. november og 1. maj. Da 1. novembervar en lørdag blev forfaldsdagen udskudt til 1. hverdag efter. Kvin...
Udgivet: 2013-07-10
Der var ret til udbetaling af adoptionstilskud, da adoptanten måtte anses for at have fast bopæl her i landet, og da barnet måtte anses for at have hjemsted her i landet. Ankestyrelsen lagde til grund, at ud fra ordlyden og formålet med § 10 b, stk. ...
Udgivet: 2013-07-10
En kommune var berettiget til at afslå udbetaling af børnetilskud samt børnefamilieydelse til en moder, der var varetægtsfængslet og havde barnet hos sig, da hun og barnet ansås for at være forsørget af offentlige midler. Den uberettigede modtagne yd...