Ankestyrelsens principafgørelse B-2-01

GældendeÅr: 2001Udgivet: 2014-01-30

Beskrivelse

Lovens betingelse om fast bopæl her i landet i 3 år for at få ret til særligt børnetilskud ansås for opfyldt på 3 års dagen for indrejsen til landet med varigt ophold...

Journalnummer

J.nr.: 370030-01

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr 1017 af 17. november 2000 - § 5, stk. 1

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kommunen var pligtig at udbetale særligt børnetilskud til kvinden med virkning fra juli kvartal 2000.

Begrundelsen for afgørelsen var, at betingelsen i lovens § 5, stk. 1, om fast bopæl her i landet i 3 år ansås for opfyldt på 3 års dagen for borgerens indrejse til landet med varigt ophold.

Ankestyrelsen fandt, at denne fortolkning var i overensstemmelse med lovteksten.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på oplysningerne i Socialministeriets (nu ophævede) cirkulære af 6. juli 1973, hvori der henvistes til en praksis, der havde fæstnet sig, hvorefter retten var betinget af, at man "har været her i 3 år". Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på oplysningerne i Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, punkt 32, hvoraf det fremgår, at bopælstiden regnes fra det tidspunkt, pågældende er indrejst hertil.

Ankestyrelsen stadfæstede således det sociale nævns afgørelse.

Information

  • En kvinde indrejste i Danmark den 20. juni 1997, hvor hun flyttede ind hos sin kommende mand. Hun fik opholdstilladelse og blev tilmeldt folkeregistret den 1. november 1997.
  • Kommunen traf afgørelse om, at hun ikke var berettiget til særligt børnetilskud fra juli kvartal 2000. Kommunen lagde vægt på, at "fast bopæl her i landet" i lovens § 5, stk. 1 var fra den dato, hvor man fik opholdstilladelse og tilmeldtes Folkeregistret.
  • Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at "fast bopæl" var datoen for indrejse til landet.
  • Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen i principielt møde med henblik på afklaring af, fra hvilket tidspunkt man er berettiget til særligt børnetilskud, herunder om det er 3 år fra indrejsedato eller fra opnåelse af opholdstilladelse eller fra registrering af Folkeregistret.

Metadata

Retsområder

Børnetilskudsloven

Nøgleord

Særligt børnetilskudFolkeregisterVarigt opholdIndrejseFast bopælOpholdstilladelse

Paragraffer

§ 5

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 64-13

Udgivet: 2013-12-04

Forældre har ret til børne- og ungeydelse, når barnet har faktisk ophold her i landet, når det har sin dagligdag her i landet og opholder sig hos en eller begge forældre, der har fast ophold her i landet. Retten til børne- og ungeydelse er desuden be...

Ankestyrelsens principafgørelse B-5-98

Udgivet: 2013-07-10

En kommune var berettiget til at afslå udbetaling af børnetilskud samt børnefamilieydelse til en moder, der var varetægtsfængslet og havde barnet hos sig, da hun og barnet ansås for at være forsørget af offentlige midler. Den uberettigede modtagne yd...

Ankestyrelsens principafgørelse 240-10

Udgivet: 2013-07-10

En kvindeopfyldte ikke betingelserne for bidragsforskud. Betingelserne skulle være opfyldt på bidragets forfaldsdag. Bidraget forfaldt halvårsvis 1. november og 1. maj. Da 1. novembervar en lørdag blev forfaldsdagen udskudt til 1. hverdag efter. Kvin...