Ankestyrelsens principafgørelse A-4-07

GældendeÅr: 2007Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

En ung kvinde, der på afgørelsens tidspunkt havde været under psykiatrisk behandling i 1 1/2 år og fortsat ikke var i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, deltage i revalidering eller påtage sig et arbejde inden for en rimelig perio...

Journalnummer

J.nr.: 2000613-06

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 25f, stk. 3

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte nævnets afgørelse.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at kvinden havde været under psykiatrisk behandling i 1 1/2 år, at aktiveringen var gennemført med støtte, og at det HF-forløb, der havde været overvejet, vedrørte 2 enkeltfag.

Hun var således ikke i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, deltage i revalidering eller påtage sig et arbejde inden for en rimelig periode.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg bemærkede, at bestemmelsen ikke var begrænset til sentudviklede unge.

Information

  • En ung kvinde havde afbrudt sin uddannelse og kom under psykiatrisk behandling for spiseforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse og panikangst.
  • Hun modtog kontanthjælp, og efter en periode blev hun aktiveret. Efter 6 måneder meddelte kommunen, at kontanthjælpen ville blive nedsat. Afgørelsen var begrundet med, at kvinden havde været aktiveret i 6 måneder, og at hun ikke var omfattet af persongruppen i aktivlovens § 25 f, stk. 3.
  • Nævnet tiltrådte afgørelsen om nedsættelsen af kontanthjælpen, men hjemviste sagen til vurdering af, om der var ret til behovsbestemt tillæg.
  • Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden havde en psykisk lidelse, at aktiveringen blev gennemført med støtte, og at hun efter hospitalets vurdering ikke ville blive i stand til at påtage sig deltids- eller fuldtidsarbejde indenfor f.eks. det næste halve år. Nævnet lagde endvidere vægt på at eventuel deltagelse i HF forudsatte særlige vilkår.
  • Kommunen klagede over afgørelsen og anførte, at kvinden ikke var omfattet af personkredsen, idet hun ikke kunne betegnes som en svag eller sentudviklet ung. Kommunen henviste til bemærkningerne til bestemmelsen og anførte, at personer, der havde almindelige uddannelsesmæssige forudsætninger, men helbredsproblemer, ikke tilhørte målgruppen.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken personkreds, der var omfattet af aktivlovens § 25 f, stk. 3, og således kunne søge om behovsbestemt tillæg.

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

KontanthjælpBehovsbestemt tillægPersonkreds

Paragraffer

§ 25f

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse A-27-04

Udgivet: 2014-01-30

Selv om en ansøger tilhørte personkredsen af svage unge med mulighed for tillæg, skulle der foretages en individuel behovsvurdering. Begrundelsen var, at der ikke var et lovbestemt krav på at modtage et behovsbestemt tillæg som supplement til nedsat ...

Ankestyrelsens principafgørelse A-33-06

Udgivet: 2013-07-10

Tilskud til dækning af nødvendige udgifter til husleje til person under 25 år på forrevalidering kunne først ydes, når kommunen havde undersøgt muligheden for at skaffe en rimelig og billigere bolig og foretaget en vurdering af, om merudgiften var nø...

Ankestyrelsens principafgørelse A-4-07

Udgivet: 2013-07-10

En ung kvinde, der på afgørelsens tidspunkt havde været under psykiatrisk behandling i 1 1/2 år og fortsat ikke var i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse, deltage i revalidering eller påtage sig et arbejde inden for en rimelig perio...