Ankestyrelsens principafgørelse A-20-07

GældendeÅr: 2007Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

Der skulle foretages fradrag i ledighedsydelsen for mødediæter, som var modtaget i forbindelse med udførelsen af offentligt erhverv som formand for et handicapråd. Sådanne diæter måtte normalt anses for honorarer for mistet arbejdsindtægt, og måtte d...

Journalnummer

J.nr.: 2000219-07

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 74d

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse om, at der skulle foretages fradrag i mandens ledighedsydelse som følge af de udbetalte mødediæter.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at mødediæterne kunne sidestilles med løn, honorar m.v., idet det blev lagt til grund, at diæter modtaget i forbindelse med udførelse af offentlige erhverv normalt måtte anses for honorarer for mistet arbejdsindtægt.

Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på, at der var tale om en indkomstskattepligtig indtægt.

Beskæftigelsesudvalget hjemviste, på baggrund af det anførte i mandens klage, spørgsmålet om beregningsmetoden af fradraget for mødediæter i mandens ledighedsydelse til kommunen.

Information

  • En kommune traf afgørelse om, at der skulle foretages fradrag i ledighedsydelsen hos en mand, der havde fået udbetalt mødediæter i forbindelse med hans offentlige erhverv som formand for Handicaprådet i kommunen.
  • Manden klagede over afgørelsen. Det fremgik af klagen, at manden ikke var enig i kommunens beregningsmetode af fradraget i ledighedsydelsen for mødediæterne.
  • Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at manden havde fået udbetalt diæterne i forbindelse med hans offentlige erhverv, og at diæterne i overensstemmelse med bekendtgørelsen skulle fradrages i ledighedsydelsen.
  • Nævnet bemærkede, at nævnet ikke havde taget stilling til, hvorledes fratrækning af fradraget var sket, idet det ikke fremgik af de oplysninger, som nævnet havde ved bedømmelse af sagen.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for fradrag i ledighedsydelse ved modtagelse af diæter.

Metadata

Retsområder

Aktivloven

Nøgleord

HonorarDiæterOffentlige erhvervFradragLedighedsydelseIndtægt

Paragraffer

§ 74d

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 17-13

Udgivet: 2013-12-04

Indtægter medfører som udgangspunkt fradrag i ledighedsydelse. Det gælder også løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen...

Ankestyrelsens principafgørelse A-13-05

Udgivet: 2013-07-10

Ved beregning af ledighedsydelse kunne kontanthjælp betragtes som en indtægt, der trådte i stedet for arbejdsindtægt....

Ankestyrelsens principafgørelse 81-09

Udgivet: 2013-07-10

Når en modtager af ledighedsydelse holder ferie med ledighedsydelse, skal ledighedsydelsen beregnes på samme måde, som hvis der ikke blev holdt ferie. Det fremgår af aktivlovens regel om ledighedsydelse under ferie, at personer, derafholder ferie i p...