Ankestyrelsens principafgørelse A-20-05

Lovhenvisninger

• Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 83, stk. 1
• Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 40, stk. 2, nr. 9

Afgørelse

Information

• En kvinde, der havde to sønner, flyttede fra A Kommune til B Kommune den 1. november 2003.
• Kvindens ældste søn var anbragt i familiepleje siden han var 3. mdr. gammel. Hendes anden søn blev kort tid efter fødslen også anbragt i familiepleje.
• Den 21. juli 2004 behandlede Børn- og Ungeudvalget A Kommunes indstilling om fortsat anbringelse af hendes yngste søn. Udvalget besluttede ikke at følge kommunens indstilling og sønnen blev hjemgivet til kvinden.
• A Kommune var fortsat handlekommune i forhold til kvinden og hendes ældste søn.
• Den 13. april 2004 kontaktede A Kommune B Kommune og meddelte, at A Kommune ikke længere kunne bevilge kvinden økonomisk hjælp til transport i forbindelse med samvær med hendes ældste søn. Kvinden skulle søge B Kommune om dækning af disse udgifter efter aktivlovens § 83.
• B Kommune var imidlertid af den opfattelse, at udgifter til samvær med anbragte børn skulle bevilges efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 9 af det anbragte barns handlekommune, hvilket i dette tilfælde var A Kommune.
• B Kommune oplyste, at kommunen anvendte aktivlovens § 83 ved ansøgning fra ikke samboende forældre om dækning af udgifter til samvær med eget barn, som bor hos den anden forælder (skilsmissefamilier).
• Det sociale nævn hjemviste sagen til behandling og afgørelse i B Kommune, da nævnet fandt, at B Kommune var handlekommune i forhold til kvindens anmodning om hjælp til betaling af transportudgifter i forbindelse med samvær med sin anbragte søn.
• Afgørelsen blev begrundet med, at hjælp til samværsudgifter som udgangspunkt bevilges efter aktivlovens § 83, stk. 1 på baggrund af en økonomisk behovsvurdering. Hjælp efter denne bestemmelse var således rettet mod kvindens behov.
• Nævnet oplyste, at når der skulle træffes afgørelse om økonomisk hjælp i forbindelse med samvær med børn, herunder børn anbragt udenfor hjemmet, var lov om aktiv socialpolitik § 83, stk. 1 primær (lex specialis) i forhold til lov om social service § 40, stk. 2, nr. 9. Kommunen skulle derfor i første omgang undersøge, om kvinden kunne bevilges den søgte hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 83, stk. 1.
• I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at B Kommune var af den opfattelse, at når der bliver truffet afgørelse i henhold til aktivlovens § 83, var der tale om samvær med børn, hvor ægteskabet/parforholdet var opløst. Og ikke børn der af kommunen var anbragt udenfor hjemmet.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det var servicelovens § 40, stk. 2, nr. 9 eller aktivlovens § 83, stk. 1, der skulle anvendes, når der skulle bevilges økonomisk støtte til transportudgifter i forbindelse med samvær med barn anbragt uden for hjemmet.