Ankestyrelsens principafgørelse A-14-08
Beskrivelse
Kontanthjælpsmodtagere kan undtagelsesvis bevare retten til hjælp under kortvarige ophold i udlandet, hvis der foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. I den konkrete sag var der ikke lægelig dokumen...
Journalnummer
J.nr.: 2000037-08
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 5
Afgørelse
Kontanthjælpsmodtageren var på det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke berettiget til at modtage kontanthjælp under sit ophold i udlandet.
Der var ikke oplyst om et sådant særligt tilfælde, at retten til hjælp kunne bevares under kortvarigt ophold i udlandet.
Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vægt på, at kontanthjælpsmodtagere undtagelsesvis kunne bevare retten til hjælp under kortvarige ophold i udlandet, hvis der blandt andet forelå ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der var alvorligt syg.
Det fremgik af sagen, at manden ville besøge familien i udlandet, herunder sin syge far. Der forelå imidlertid ikke lægelig dokumentation for, at faderen aktuelt skulle være alvorligt syg.
Beskæftigelsesudvalget var opmærksomt på, at kommunen i 2006 havde godkendt rejsen. Udvalget vurderede dog, at der var tale om en akut situation. På dette tidspunkt var der oplyst om bombninger af byen og faderens hospitalisering.
Beskæftigelsesudvalget var også opmærksomt på, at rehabiliteringscenteret vurderede, at rejsen ville have væsentlig terapeutisk betydning for familiens rehabilitering og dermed integration.
Rehabiliteringscenterets vurdering kunne dog ikke medføre, at rejsen kunne sidestilles med en lægelig behandling, som manden ikke kunne få i Danmark.
Beskæftigelsesudvalget ændrede således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet.
Manden skulle ikke tilbagebetale den hjælp, han havde modtaget i henhold til nævnets afgørelse.
Information
- En kontanthjælpsmodtager, der var placeret i matchgruppe 5 på grund af psykiatrisk lidelse, ansøgte om tilladelse til at besøge familien i udlandet, herunder sin syge far. Kontanthjælpsmodtageren havde ansøgt om førtidspension. Han havde i de 9 år, han havde boet i Danmark, aldrig været aktiveret.
- Kommunen gav afslag. Kommunen henviste til, at han havde fået tilladelse til udlandsophold med bevarelse af kontanthjælpen i 2006. Der var andre omstændigheder i 2006. Faderen var dengang hospitaliseret på grund af bombninger. Faderen blev dengang beskrevet som alvorlig syg og skulle transporteres til et andet land ved sin families hjælp.
- Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og vurderede, at han havde ret til at bevare kontanthjælpen under 4 ugers ophold i udlandet. Begrundelsen herfor var, at han skulle besøge en pårørende, der var syg.
- Nævnet lagde vægt på, at han og hustruen modtog kontanthjælp på grund af sygdom og barsel.
- Han ansøgte om fortsat kontanthjælp forud for afrejsen, og kunne på grund af hustruens graviditetsproblemer ikke komme af sted i 2006, hvor kommunen havde godkendt et sådant ophold med bevarelse af kontanthjælp.
- Selvom han på grund af sine forhold ikke havde opnået ret til at være aktiveringsfri efter 11 måneder, fandt nævnet i den foreliggende situation, at kommunen ikke havde fornødent grundlag for at nægte hans fortsatte hjælp under kortvarigt ophold i udlandet.
- Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen fandt, at der var tale om et principielt spørgsmål i forhold til klarlæggelse/definition af begrebet alvorlig syg pårørende.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis om, hvornår der forelå ganske særlige forhold, der kunne begrunde, at en person kunne få udbetalt kontanthjælp under kortvarigt ophold i udland.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
Det er en betingelse for at få kontanthjælp, at man opholder sig i Danmark. Personer, der opholdet sig i udlandet, kan som hovedregel ikke få kontanthjælp. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige opho...
Udgivet: 2013-07-10
Om det er kommunen eller praktikværten, der er erstatningsansvarlig for en skade, der indtræffer under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering afhænger af, om den sikrede har været til nytte for praktikstedet eller ej. Opfylder den sikre...
Udgivet: 2013-07-11
En ansøger, der som anpartshaver og indehaver af 100 % af selskabskapitalen, var at betragte som selvstændig erhvervsdrivende og omfattet af personkredsen i beskæftigelsesindsatslovens regel om tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed....